Da den danske regering i maj besluttede at hente kvinder og børn med tilknytning til Danmark hjem fra Syrien, blev kvinderne delt op i to grupper.

I den ene gruppe var tre kvinder med dansk statsborgerskab, som fik lov til at komme hjem til Danmark med deres børn. I den anden var fire kvinder, der har fået frataget deres danske statsborgerskab, og dem ville Danmark derfor ikke hjemtage.

Sammen med passet røg muligheden for at komme tilbage til Danmark.

Men nu viser det sig, at én af de kvinder, som regeringen har givet lov til at komme retur, måske burde have været i gruppen af kvinder, der ikke kunne komme til Danmark.

Det fortæller en række kilder med kendskab til sagen til DR Nyheder.

Den pågældende kvinde har ifølge myndighedernes vurdering dobbelt statsborgerskab, men har ikke fået frataget sit danske pas som de fire andre kvinder. Hun og hendes syv børn kan derfor komme hjem til Danmark inden for den nærmeste fremtid.

Ifølge DR Nyheders oplysninger er flere partier i Folketinget blevet orienteret om situationen.

Minister: 'Vi står ved beslutningen'

Det er en lov fra 2019, der har gjort det muligt at fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske pas administrativt - altså uden en domstolsafgørelse.

Det er Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye, der står for det. Det har ikke været muligt for ham at stille op til interview, men i et skriftligt svar til DR siger han:

- Regeringen besluttede før sommerferien at evakuere 14 børn fra Syrien. Den beslutning står vi ved. Også selvom det betyder, at det formentlig først vil blive afgjort i en dansk retssal, om en af mødrene kan fratages sit statsborgerskab, lyder det fra Mattias Tesfaye.

Han oplyser også, at PET ikke har haft indvendinger af sikkerhedsmæssig karakter.

Ifølge eksperten Eva Ersbøll skaber sagen tvivl om, hvordan processen om hjemtagelserne er foregået. Hun er seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder og har længe arbejdet med lovgivningen.

- Den her sag sætter selve hjemtagelsesbeslutningen og grundlaget for hjemtagelserne i relief.

Hun mener, at lovgivningen ender med at forskelsbehandle kvinderne og dermed også de danske børn, de har i lejrene.

- Når danske børn lever under umenneskelige forhold, og der er et erkendt evakueringsbehov, så kan jeg ikke se det som retfærdiggjort eller proportionalt at forskelsbehandle børnene på grundlag af, hvordan deres mødres statsborgerskabssituation ser ud, siger Eva Ersbøll.

Hun understreger, at det kan bero på tilfældigheder, om man har dobbelt statsborgerskab eller ej, og at forskellige landes regler løbende ændres.

- Det viser den her sag også. Det kan bero på mange og også helt tilfældige forhold, om man er dobbelt statsborger, siger Eva Ersbøll.

'Desværre har de dansk statsborgerskab'

Da statsminister Mette Frederiksen (S) i maj gav besked om, at regeringen af hensyn til den danske stats sikkerhed ville hjemtage tre af de syv kvinder og deres børn, lagde hun vægt på, at det ikke var med hendes gode vilje.

- Desværre er der nogle af dem, der har dansk statsborgerskab. Jeg siger desværre, for det burde de jo ikke have med den tilgang, som de har til demokrati, frihed, Danmark og vores befolkning.

Hun fortalte også, at det var kvinder udelukkende med dansk statsborgerskab, man tog hjem.

- Vi har ikke kunnet fratage dem deres statsborgerskab og vi havde helst set dem væk fra Danmark i al fremtid, sagde hun til DR.

Men med en af de tre kvinder har man tilsyneladende den mulighed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet erkender, at man i flere år vurderede, at kvinden udelukkende var dansk statsborger.

Ifølge et svar til DR troede ministeriet, at kvinden havde mistet sit statsborgerskab i sit fødeland land, da hun blev statsborger i Danmark.

Heller ikke da familiemedlemmer ved indgangen til 2020 fortalte, at kvinden har dobbelt statsborgerskab, ændrede ministeriet mening. Det skete først i august i år, da man igen gennemgik kvindens sag, oplyser ministeriet:

- På den baggrund er det nu Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at kvinden ikke i praksis har fortabt sin andet statsborgerskab og således er dobbelt statsborger, lyder det i et skriftligt svar.

På det tidspunkt blev udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) også orienteret om sagen.

Hør statsministeren Mette Frederiksen sætte ord på valget om at tage danske kvinder og børn hjem:

Rejste ud i 2014

Kvinden, som vi her i artiklen kalder Aya, rejste i 2014 sammen med sin mand og seks børn til Syrien. Ifølge myndighederne rejste hun angiveligt ud for at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat.

I Syrien fødte hun yderligere to børn.

I foråret 2019, da Islamisk Stats kalifat faldt, blev hun sammen med børnene fanget af kurdiske styrker og tilbageholdt i fangelejren al-Hol i det nordøstlige Syrien.

I dag sidder i alt syv kvinder og 19 børn med tilknytning til Danmark fanget i sådan en lejr.

Fire af de syv kvinder har fået frataget deres danske statsborgerskab, fordi de havde dobbelt - eller ret til et andet - statsborgerskab. Aya er altså ikke en af de kvinder.

Myndigheder mødte ikke Aya

Beslutningen om at hjemtage tre danske kvinder blev truffet, efter en særlig task force fra de danske myndigheder havde besøgt nogle af kvinderne og børnene i lejrene.

Her mødte man dog ikke Aya eller hendes syv børn. Hun var tilbageholdt i lejren al-Hol, som de danske udsendinge ikke besøgte.

Aya er ikke født i Danmark, men kom til landet som flygtning, da hun var lille.

Her har hun gået i skole og arbejdet, og på et uvist tidspunkt har hun også fået statsborgerskab her i landet. Hun har i alt otte børn, hvoraf de seks er født i Danmark.

Et af børnene er allerede kommet tilbage til Danmark. For i sommeren 2019 sagde kvinden ja til, at hendes ældste søn kunne evakueres alene. Han var kommet svært til skade efter at være blevet skudt i ryggen og havde behov for lægehjælp.

Ifølge DR Nyheders oplysninger skulle de danske kvinder efter planen have været hentet ud af Syrien på nuværende tidspunkt.

Situationen i Afghanistan har dog forsinket hjemtagelsen af kvinderne. Derfor opholder de sig endnu i lejrene.

DR Nyheder har bedt om en kommentar til nærværende historie fra advokat Tyge Trier.

Han bekræfter, at han repræsenterer kvinden og hendes børn. Han har dog ingen kommentarer til sagen eller til de juridiske regler om statsborgerskab og eventuelt tab af statsborgerskab.

DR Nyheder har tidligere mødt to af de kvinder, der ikke længere er danske statsborgere. Du kan se her:

Opdateret klokken 22.37: Artiklen er opdateret med et svar af Udlændinge- og Integrationsministeriet om behandlingen af den pågældende kvindes sag.