Regeringen har fået grønt lys til at lukke Storebæltsbroen

Selv om regeringen nu har muligheden, vil man ikke lukke broen, lyder det.

Transportminster Benny Engelbrecht har nu fået oplyst af Vejdirektoratet, at regeringen rent juridisk har lov til at lukke Storebæltsbroen.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Regeringen luftede på et

pressemøde
23. marts muligheden for et regionalt rejseforbud hen over
påsken
for at
reducere
spredningen af coronavirus.

- Man skal ikke rejse en masse rundt internt i Danmark. Jeg har forståelse for, at man gerne vil i sommerhus, men vi har brug for at dæmpe rejseaktiviteten. Regeringen overvejer selvfølgelig, om vi skal gribe yderligere ind på det område, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.

Intet tyder lige nu på, at et sådan rejseforbud indføres, oplyser transportministeren, men nu har Transportministeriet og regeringen rent juridisk fået lov til at lukke både Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen.

Det viser et notat fra Vejdirektoratet, som

DR
Nyheder har fået
aktindsigt
i.

Broer kan lukkes

Af notatet fremgår det, at Transportministeriet på grund af corona-situationen 31. marts bad Vejdirektoratet om at oplyse, hvorvidt der er hjemmel i loven til at lukke de faste forbindelser Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen (både gamle og nye) i

påsken
.

Ifølge Vejdirektoratet vil en særlig beslutningsret, der tilhører transportministeren, gøre det muligt at lukke Storebæltsbroen på samme måde, som at broforbindelsen kan lukkes ved blæst, ulykker eller større sportsarrangementer.

- Denne dispositionsret, herunder også til at lukke forbindelsen helt ned, bruges med visse mellemrum, f.eks. ved stærk blæst eller færdselsulykker, ligesom den anvendes, når forbindelsen skal bruges til særlige arrangementer, f.eks. cykelløb. Det er vurderingen, at den også ville kunne anvendes som led i udmøntning af en strategi for at mindske smitterisikoen ved COVID19, skriver Vejdirektoratet i notatet.

Ligeledes vil Lillebæltsbroerne kunne lukkes, fremgår det.

- Lillebæltsbroerne kan således afspærres for al kørende færdsel, eventuelt undtaget de transporter der er nødvendige af hensyn til at understøtte det almene, offentligretlige formål, der er begrundelsen for afspærringen, står der i notatet.

Minister: Alvorlig situation

Transportminister Benny Engelbrecht (S) oplyser i et skriftligt svar, at regeringen løbende overvejer, hvilke

tiltag
, der kan
begrænse
smittespredningen, men at man ikke på nuværende tidspunkt forventer at gøre brug af muligheden for at lukke broforbindelserne.

- Vi står i en meget alvorlig situation, og derfor er regeringen hele tiden klar til at gøre, hvad der er nødvendigt for at

begrænse
smittespredningen. Det vurderer vi løbende. På nuværende tidspunkt er det ikke vurderingen, at et sådant skridt er nødvendigt, lyder det fra transportministeren.