Regeringen indfører nationalt varslingssystem med 5 risikoniveauer

I oplevelsesindustrien har det været længe ventet.

Et nyt varslingssystem skal illustrere, hvor kritisk situationen med coronavirus er i det danske samfund. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Regeringen indfører nu et nationalt varslingssystem, som indsatsen mod coronavirus i det danske samfund fremover skal baseres på.

Varslingssystemet viser, hvad risikoniveauet er lige nu, og hvilke tiltag der kan blive nødvendige, hvis smitten stiger.

Borgere og virksomheder får altså mulighed for at forberede sig på nye tiltag, hvis coronaepidemien herhjemme for eksempel udvikler sig i en negativ retning.

Varslingssystemet er baseret på risikoniveauer fra 1 til 5, der skal illustrere, hvor kritisk situationen er. Lige nu befinder vi os på risikoniveau 3, hvor der er "udbredt samfundssmitte med potentiale for hurtig acceleration i smittetal".

- Skræmmescenarierne er rundt om os i Europa. Det understreger vigtigheden af at være på forkant med epidemien, og det skal varslingssystemet bidrage til, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Fleksibel model - ikke facitliste

Han understreger, at der med det nye varslingssystem ikke indføres en automatik i, lige præcis hvilke restriktioner, der sættes ind med, når vi rammer lige præcis dét niveau af coronasmitte.

Der er altså tale om en fleksibel model og ikke en facitliste, som danskerne nu kan følge.

Ifølge Statens Serum Institut er det ikke helt lige til at svare på, hvad der skal til for at komme op på risikoniveau 4. Det afhænger af en lang række parametre, og handler blandt andet om, hvilke samfundsgrupper der bliver ramt af coronasmitten, og hvor mange der bliver indlagt på sygehusene.

Sundhedsministeren understreger, at man ikke må tro, at alle tiltag og restriktioner bliver indført, når risikoniveauet kommer op på et vist niveau.

Her er det nye varslingssystem.

- Det må man endelig ikke tro, siger Magnus Heunicke.

Det betyder, at barer for eksempel kan blive lukket på niveau 4, mens dagtilbud og skoler vil kunne gå fri for yderligere restriktioner.

Vurdering én gang om ugen

Regeringen imødekommer med varslingssystemet kritik fra blandt andet erhvervslivet og borgerlige partier, der har efterlyst noget mere konkret at læne sig op ad i en tid, hvor der hurtigt er blevet indført skrappe restriktioner.

Også de økonomske vismænd har anbefalet, at regeringen melder mere klart ud, hvad der kommer til at ske med restriktioner for erhvervslivet, hvis coronasmitten stiger.

Med det nye varslingssystem vil der en gang om ugen blive foretaget en vurdering af risikoniveauet for hele landet og de fem regioner.

Regionerne i Danmark kan befinde sig på forskelligt risikoniveau, og nye tiltag kan sættes i værk geografisk forskelligt. Hvis risikovurderingen ændres, kan der indføres nye tiltag inden for udvalgte områder, mens andre tiltag fastholdes på øvrige områder.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) erkender, at det har været vanskeligt for erhvervslivet at navigere efter de ændringer, som coronavirus har medført.

- Ingen kan fjerne al uforudsigeligheden under coronakrisen, men varslingssystemet skaber mere forudsigelighed, og det er der brug for, siger Simon Kollerup.

Men erfaringer fra andre lande viser, at et mekanisk system ikke er løsningen, understreger ministeren.

- Det giver ikke mening at bruge en stor hammer, hvis et nålestik kan gøre det, siger Simon Kollerup.

- Men vi gør det mere forudsigeligt. Så man som virksomhed kan se, hvad der kan ske, hvis smitten stiger mere eller mindre.

Han understreger samtidig, at hjælpepakkerne følger med, hvis risikoniveauet stiger og går i rød. Det sker, når risikoniveauet når op på 4 eller 5 på den skala, som regeringen har indført i varslingssystemet.

I Dansk Industri kalder de det nye varslingssystem for "et godt og rigtig skridt i en langvarig krisesituation".

- Det her giver et overblik, og det er en mulighed for at have et fælles værktøj at planlægge efter, så vi forhåbentlig kan håndtere den her frygtelige situation betydeligt bedre, siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen.

Facebook
Twitter