Senest i rækken over sager, som belaster forholdet mellem Grønland og Danmark, findes udnævnelsen af endnu en dansker til posten som arktisk ambassadør.

Udenrigsministeriet har udpeget Danmarks nuværende ambassadør i Sydafrika, Tobias Elling Rehfeld, som den kommende arktiske ambassadør.

Han står dermed til at blive den femte dansker i træk på posten, siden den blev oprettet i 2012, når han efter planen tiltræder posten til efteråret.

Men den beslutning er man altså langt fra tilfreds med i Grønland, og forud for dagens møde har man fra grønlandsk side slået fast, at valget af den kommende arktiske ambassadør - og en mulig omstødelse af selvsamme valg - skal på dagsordenen.

For i Grønland mener man, at den arktiske ambassadør skal være grønlænder frem for dansker.

Aaja Chemnitz, der er medlem af Folketinget for regeringspartiet Inuit Ataqatigiit (IA), kalder ambassadør-spørgsmålet for den måske allervigtigste sag, som grønlænderne ønsker at diskutere med den danske regering.

- I Rigsfællesskabet er det Grønland, der skaber en legitimitet i forhold til, at vi er en del af Arktis. Derfor skal den arktiske ambassadør selvfølgelig være en person, der kommer fra Grønland, siger hun.

Og hun fortæller, at der fra grønlandsk side derfor er en forventning om, at beslutningen vil blive lavet om:

I maj valgte Aki-Matilda Høegh-Dam, der er Folketingsmedlem fra det grønlandske parti Siumut, at holde en tale på grønlandsk fra talerstolen i Folketinget - og bagefter insisterede hun på kun at svare på grønlandsk.

Og det var bestemt ikke alle steder, at der blev taget lige godt imod hendes valg og den sprogbarriere det medførte.

Det fik Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, til at kritisere den modtagelse, det fik - både i Folketingssalen såvel som i den danske befolkning, at der blev talt grønlandsk fra talerstolen.

- Talen afstedkom en mærkelig diskussion, som bevidner, at forholdet mellem Danmark og Grønland ikke er på toppen lige nu.

- Man har tre forskellige sprog i kongeriget, og så er det på sin plads at respektere de tre forskellige sprog. Det er ikke en diskussion, man skal puste op, siger han i det føromtalte interview med Politiken.

Du kan se Aki-Matilda Høegh-Dams tale i Folketingssalen i videoen herunder:

For en uge siden kunne Sundhedsministeriet meddele, at der nu bliver sat gang i en længe ventet undersøgelse af den såkaldte spiralsag.

Undersøgelsen har til formål at kulegrave tusindvis af spiralindlæggelser, der fandt sted på dansk initiativ i Grønland særligt i 1960’erne og 1970’erne for at begrænse befolkningsvæksten i Grønland. I mange tilfælde skete de uden samtykke fra de kvinder og piger, det gik ud over.

At undersøgelsen har været længe ventet er næppe en overdrivelse. Der er nemlig gået mere end otte måneder imellem, at Danmark og Grønland blev enige om rammerne for undersøgelsen og til at den nu sættes i gang.

Og det fik kort forud for igangsættelsen den grønlandske regering til at rette kritik af den danske håndtering af sagen.

Hos den grønlandske regering er oplevelsen, at Danmark ikke har taget sagen alvorligt nok og har været fodslæbende i en sådan grad, at det risikerer at gå ud over det dansk-grønlandske forhold.

- Tilliden, der skal opbygges mellem vores lande, svinder mere og mere, når ting som det her ikke bliver prioriteret, lød det fra landsstyreformand Múte B. Egede.

Hør mere i klippet herunder:

I forbindelse med Folketingets afslutningsdebat sagde Aaja Chemnitz, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, at Danmark bør komme med en officiel undskyldning over for kvinderne, før udredningen er færdig.

- Jeg mener, at en undskyldning hører sammen med en erstatning, lød det også.

Det er ikke kun i den såkaldte spiralsag, at grønlændere kritiserer den danske stat, og den indvirkning som dens førte lovgivning historisk har haft på livet i Grønland.

Også en række af de grønlændere, der som følge af tidligere dansk lovgivning er juridisk faderløse, har øjnet muligheden for at give deres utilfredshed til kende i forbindelse med mødet i Kontaktudvalget.

De vil senere tirsdag afholde en stille demonstration, hvor de vil gøre opmærksomme på, hvordan de har lidt under den danske lovgivning og vise deres utilfredshed med den danske stats efterfølgende håndtering.

- Det er på tide, at sagen om os juridiske faderløse afsluttes i stedet for at blive trukket i langdrag, siger Klaus Frederiksen, der selv er juridisk faderløs og medarrangør af demonstrationen.

Juridisk faderløse er betegnelsen for de tusindvis af grønlændere, der voksede op uden retten til en far, da der indtil 1974 ikke var faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab i Grønland.

Det på trods af, at man i Danmark indførte samme forpligtelse i 1938.

Den 15. februar stævnede 26 grønlændere i den forbindelse den danske stat for brud på menneskerettighederne og krævede en godtgørelse på hver 125.000 kroner. Det krav har den danske stat nægtet at imødekomme.

Det har også vakt undren, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, har ansat Ulla Østergaard som kommunikationschef.

I 2021 forlod Ulla Østergaard et job som redaktionschef på TV 2 efter et forløb om en usand nyhed om korruption i forbindelse med det grønlandske valg.

Af en artikel, som blev publiceret få dage inden det grønlandske valg, fremgik det, at den grønlandske politiker og nuværende landsstyreformand Muté B. Egede havde været inhabil i sager, som han selv havde haft økonomisk fordel af.

Det var dog ikke sandt, og TV 2 trak efterfølgende historien tilbage.

Ansættelsen er blandt andet blevet kritiseret af folketingsmedlem Aaja Chemnitz, der kalder det ”uelegant og udiplomatisk”, at udenrigsministerens parti i hendes optik ikke har set nok på signalværdien i at ansætte Ulla Østergaard.

- Det er et meget uheldigt politisk signal. Man skal forstå den diplomatiske dans, der er mellem Danmark og Grønland, siger hun i et interview med B.T.

Moderaternes partisekretær, Kirsten Munch Andersen, har afvist kritikken. Hun oplyser, at Ulla Østergaard udelukkende er ansat på baggrund af hendes kompetencer og påpeger, at hun i øvrigt har taget konsekvensen.

- Ulla Østergaard var for to år siden chef for TV 2’s dækning af det grønlandske valg, hvor der blev begået en alvorlig fejl.

- Hun har påtaget sig det fulde ansvar og givet en klar undskyldning,” skriver Kirsten Munch Andersen i en mail til B.T.