Regeringen og Danske Regioner ville have 1.000 flere sygeplejersker, men har kun nået 194

Aftalen om 1.000 flere sygeplejersker var i mål 2021, men er siden gået baglæns.

Danske Regioner har svært ved at opnå målsætningen om 1.000 ekstra sygeplejersker. (Foto: Tim K. Jensen © Ritzau Scanpix)

500 flere sygeplejersker i 2020 og yderligere 500 i 2021. Det var målet med den aftale, som regeringen og Danske Regioner indgik i januar 2020.

Men i første kvartal i år kunne man kun tælle til 194 flere sygeplejersker, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Målet om 1.000 flere sygeplejersker var nået i andet kvartal i 2021, men siden er udviklingen gået baglæns.

Det betyder, at sygeplejerskerne på de danske hospitaler mangler kolleger. Det er et kæmpe problem, fastslår formanden i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

- Det er helt tydeligt, at intentionen var god, da man startede i 2019 med at tilvejebringe 1.000 flere sygeplejersker, men det var meningen, at det her skulle være en start på noget, hvor man på forskellige afdelinger skulle kunne se, at hvis man ansatte flere, så kunne man også bedre fastholde dem, der var.

- Det lykkedes ikke, og derfor er der faktisk flere, der er rejst, end der er kommet til. Det er et kæmpe problem, siger Grete Christensen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger, at det er en hovedopgave for regeringen og regionerne at sikre, at der kommer flere sygeplejesker. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

Hos Danske Regioner, som sundhedsvæsenet ligger under, ser formand Anders Kühnau (S) også på manglen på sygeplejersker med bekymring.

- I al den tid, jeg har været med, og det er trods alt snart 20 år, kan jeg ikke huske, at det har været så slemt. Det er en ganske alvorlig situation, vi står i, og vi tager det selvfølgelig meget alvorligt.

- Det er et stort problem. Særligt fordi vi også oplever, at nogle af dem, vi har haft ansat hos os, har søgt væk, siger han.

En af konsekvenserne af sygeplejerskemanglen er, at mange borgere må væbne sig med tålmodighed, når de skal have en operation.

- Det er de planlagte operationer, og det skyldes, at vi særligt mangler anæstesi-, intensiv- og operationssygeplejersker. De kompetencer kan vi ikke erstatte med andre medarbejdere. Der har vi brug for de kompetencer for, at patienterne ikke skal vente så længe.

- Det er ikke noget, der går ud over dem, der er truet på deres liv. Det går ikke ud over kræftpatienter og så videre, men det går ud over dem, som har andre lidelser, som godt kan vente, selvom det godt kan være med stort ubehag for patienten at vente, siger Anders Kühnau.

Det er ikke fordi, vi ikke gør noget, og det er ikke fordi, der ikke er nogen, der vil være ansat hos os. Men vi har nogle særlige udfordringer på udvalgte områder, som gør, at mange patienter må vente lang tid på at få behandling lige nu, siger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Louise må gå med stomi ekstra længe på grund af lange ventetider

En af dem, der er ramt af lange ventetider på planlagte operationer er Louise Houvenaeghel. I marts sprang hendes tyktarm, og hun fik en midlertidig stomi.

Normalvis fjernes en midlertidig stomi indenfor et halvt år, men sådan bliver det ikke for Louise Houvenaeghel. Da hun var til en opfølgende samtale med lægen i sommer, fik hun at vide, at hun må væbne sig med tålmodighed.

- Lægen er slukøret, da han skal fortælle mig, hvordan det står til, fordi han ikke kan give mig et tidsrum. Han siger, at han håber, at det bliver i 2023, men han kan ikke sige det, og det kan godt blive i 2024.

- Der vælter alt i mig. Jeg var slet ikke mentalt klar, det var slet ikke sådan, det skulle være, siger Louise Houvenaeghel.

Louise Houvenaeghel fik en midlertidig stomi i marts. (Foto: (C) DR Nyheder)

Heunicke: Flere sygeplejersker er en hovedopgave for regeringen

Formand Grete Christensen peger på både rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, når det kommer til sygeplejerskerne.

- Der er simpelthen for mange ubesatte stillinger på stort set alle afdelinger, og det betyder, at dem, der arbejder der, løber alt for stærkt, bliver tilkaldt til ekstravagter og hver gang, de har fri, bliver de spurgt, om de ikke lige kunne tage en ekstra vagt.

- Det er en kæmpe belastning, som man godt kan klare i perioder, men man kan ikke blive ved. Derfor er der mange, der har valgt at kvitte jobbet som sygeplejerske eller rejse til et andet land for at arbejde som sygeplejerske, siger Grete Christensen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) medgiver, at man lige nu er inde i en negativ spiral, hvor der bliver færre og færre kolleger for sygeplejerskerne, som betyder, at de får ringere arbejdsvilkår.

- Det er en hovedopgave for os i regeringen og vores regioner at sikre, at vi skal have flere sygeplejersker, for der er virkelig brug for sygeplejersker på vores sygehuse, siger han.

Derfor skal den negative spiral bremses og vendes, fastslår Magnus Heunicke.

- Vi har aftalt med vores regioner i økonomiaftalen, at økonomien er der til, at de kan ansætte de sygeplejersker, som vi faktisk står og mangler. Det vil sige, at de som arbejdsgiver skal bruge de penge på lønninger.

- Hver gang vi får en afdeling, der får en eller to ekstra sygeplejersker, så letter hele arbejdspresset og arbejdsvilkårene for kollegerne også, og så får vi gang i den positive spiral. Det er det, der er så vigtigt, siger sundhedsministeren.