Regeringen optrapper krig mod lattergas og vil salg på sociale medier til livs

Nye tiltag skal gøre forbruget af lattergas som rusmiddel mindre attraktivt.

Regeringen har opdaget huller i lattergaslovgivningen, og derfor er man klar med nye tiltag, som skal gøre det sværere at få fat i lattergas som rusmiddel. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Regeringen og aftalekredsen bag lattergasloven fra 2020 er blevet enige om at stramme loven yderligere.

Det vil man gøre med nye tiltag, som skal lappe nogle af de huller, som ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) findes i den eksisterende lovgivning.

- Selvom vi er kommet rigtig langt i opgøret mod lattergas, så er der et stykke vej endnu. Og den vej tager vi nu et skridt ud af sammen med Folketingets partier, siger Simon Kollerup til DR Nyheder.

Fremover skal det være forbudt at besidde lattergas til beruselsesformål i mængder, der overgår to små patroner. Det bliver samtidig forbudt at sælge lattergas til beruselsesformål, uanset hvad mængden er.

Samtidig skal virksomheder, der sælger lattergas til erhvervsdrivende, kontrollere, at de CVR-numre, der bliver indtastet, er korrekte, så de ikke ender i hænderne hos private. Er der så virksomheder, som ikke overholder loven, skal det fremover være muligt at straffe dem ved domstolene.

Bag lattergasloven fra 2020 stod samtlige af Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Nye Borgerlige.  (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Sociale medier skal hjælpe med at lukke profiler

Og så vil man gøre endnu mere for at komme salget af lattergas til livs på sociale medier som eksempelvis Snapchat.

De sociale medier skal selv hjælpe til med at lukke profiler, som sælger rusmidlet – og hvis de ikke lever op til deres del af ansvaret, foreslår regeringen, at medierne skal straffes med bøde.

- De sociale medier skal tage deres del af ansvaret, så ulovligt salg ikke skal foregå på deres platform. Derfor har vi lige nu folk siddende i Sikkerhedsstyrelsen, som overvåger de forskellige profiler, og som i en tæt dialog med de sociale medier får lukket de konti, hvor man sælger lattergas.

- Der oplever vi et rigtig godt samarbejde. Men det er klart, at hvis de sociale medier ikke lever op til deres del af ansvaret og lader salget fortsætte, så skal hammeren falde med et bødeniveau, som er tilpas afskrækkende, siger Simon Kollerup, der dog ikke har lagt sig fast på et præcist bødeniveau endnu.

- Når jeg kan se, at der stadig er huller i lovgivningen, og at vi ikke har gjort arbejdet tilstrækkeligt godt nok, så skal vi blive ved med at lave ny lovgivning, siger erhvervsminister Simon Kollerup om de nye tiltag til lattergasloven. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

Erhvervsministeren indrømmer dog, at det godt kan blive svært at håndhæve på de sociale medier.

- Der er ingen tvivl om, at når salget stadig findes på sociale medier, så er det en svær opgave. Men fordi noget er svært, er det ikke det samme som, at det er umuligt, siger han.

Erhvervsministeriet oplyser, at det forventes, at lovforslaget med de nye tiltag bliver fremsat i Folketinget til efteråret.

Forfrysninger, føleforstyrrelser og nerveskader

Hos Giftlinjen oplever de et stigende antal af unge, der ringer ind med skader, efter at de har inhaleret lattergas.

- Det kan være, at det snurrer i fingre og fødder. De kan have svært ved at koordinere arme og ben. Nogle gange siger de også, at de føler sig slappe og har svært ved at koncentrere sig, og at deres hukommelse er blevet dårligere, siger Dorte Palmqvist, der er overlæge i Giftlinjen.

Hun siger også, at nogle beskriver, at de har smerter i mund og svælg, og at de kan have svært ved at trække vejret.

Lattergas kan ikke kun give akutte skader. Det kan også give permanente nerveskader, som i starten vil vise sig som føleforstyrrelser. Derefter vil man få koordinationsbesvær og kraftnedsættelse.

- Vi har eksempler i Giftlinjen på unge, der har taget ret store mængder bare i få uger og nogle også bare i få dage, og de kommer faktisk ind på hospitalet med tegn på nerveskader, siger Dorte Palmqvist.

Hun håber, at de nye tiltag kan være med til at gøre det sværere for unge at få fat i lattergas, så det kan begrænse de unges indtag.

SSP-leder: Nye tiltag hjælper

Helle Midskov Brynaa, der er SSP-leder i Vejle Kommune, hilser også de nye tiltag velkommen. Hun tror, at de vil hjælpe hende og hendes kolleger i deres arbejde med at holde unge væk fra lattergas.

- I tiden siden sidste lovindgreb har vi været handlingslammet. Her har vi oplevet at stå på gaden sammen med politiet og se unge indtage patronerne, uden at vi kunne gøre noget. Så de her tiltag bliver hjælpsomme for os i vores arbejde.

Ligesom erhvervsminister Simon Kollerup ser SSP-lederen det som svært at komme handlen på sociale medier som Snapchat til livs. Men derfor skal det forsøges alligevel, mener hun.

- Jo mere man prøver at lukke hullerne, jo bedre bliver det. Men det er meget svært at stoppe på Snapchat. Og unge mennesker er meget, meget kreative, og derfor er det svært at stoppe salget på nettet.

- Jeg ser dog samarbejdet mellem myndighederne og de sociale medier som et skridt på vejen, siger Helle Midskov Brynaa.

Lattergasloven trådte i kraft sommeren 2020, og her blev det gjort forbudt at sælge lattergas til unge under 18 år og at sælge mere end to patroner ad gangen til private.

Samtidig fik butikker, der sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter, forbud mod at sælge lattergas.

Artiklen er blevet opdateret med oplysningen om, hvornår lovforslaget forventes at blive fremsat i Folketinget.