Regeringen ser flere overvågningskameraer som vejen til mere tryghed for kvinder

Justitsminister Nick Hækkerup vil med kameraer give kvinder mere frihed til at færdes frit.

Overvågningskameraer på Nørrebro i København. Justitsminister Nick Hækkerup (S) ser gerne, at der bliver sat flere op. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

"Jeg har mine nøgler i hånden".

"Jeg går altid på de store befærdede veje".

"Jeg hører ikke musik, for så kan jeg ikke høre, hvis der kommer nogen".

De seneste dage har danske kvinder delt deres vidnesbyrd om, hvordan de tager forholdsregler om natten af frygt for at blive overfaldet.

Den utryghed skal vi ikke bare acceptere, mener justitsminister Nick Hækkerup (S).

- Det er noget, vi som samfund skal tage på os og gøre noget ved, siger han til P1 Morgen.

Spørgsmålet er så, hvordan man kommer problemet til livs.

Justitsministeren peger på øget overvågning.

- Det er dels for at gøre folk tryggere, men det handler også om det, vi kan, når vi har kameraerne; meget lettere efterforske og dermed opklare kriminalitet.

- Det må man tro, at nogen lader sig påvirke af. Bevidstheden om, at hvis man foretager sig sådan noget i de her zoner, så vil man blive retsforfulgt, siger han.

Han fortæller ikke, hvor stort omfanget af overvågningen skal være, men blot at indsatsen skal målrettes de steder, 'hvor problemerne er'.

Justitsminister Nick Hækkerup er fortaler for mere overvågning. Det vil skabe tryghed for kvinder i nattetimerne, mener han. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Tag sagen i egen hånd

Det er mordet på den 33-årige brite Sarah Everard i London, der har sat gang i debatten om kvinder og utryghed, når de går alene på gaden.

Premierminister Boris Johnson har i kølvandet på den hændelse allerede annonceret en række tiltag, der skal øge trygheden.

Blandt andet forsøg med civilklædte betjente i nattelivet, der skal spotte potentielle gerningsmænd samt penge til mere overvågning og gadebelysning.

Efter mordet på Sarah Everard har mange været på gaden i England for at protestere med budskaber som på skiltene her: 'Hun var bare på vej hjem' og 'Vi skal føle os sikre, når vi går hjem'. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)

Føler man sig utryg, når man bevæger sig rundt bestemte steder, kan man forsøge at tage sagen i egen hånd, fortæller Jonas Mannov, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

- Hvis et sted gør dig utryg, gør det med garanti også nogle andre utrygge. Måske kan du hjælpe dem også, ved at du gør opmærksom på, at området opleves utrygt? Det kan for eksempel være din kommune eller et boligselskab, der har en opgave, de burde tage fat på, sagde han i går.

Opgiv frihed for at få frihed

Overvågning deler vandene herhjemme, men justitsminister Nick Hækkerup mener ikke, at man som samfund taber en afgørende grad af frihed ved at sætte flere kameraer op.

Han deler frihedsbegrebet op i to: formel frihed og reel frihed.

- Overvågning kan gøre noget ved den reelle frihed. Altså følelsen af at være fri, fordi det ville gøre, at kvinder ikke var tvunget til at tænke så meget over, hvornår de skulle gå hjem, eller hvilken vej de skal vælge. Så det med overvågning handler om, at vi alle sammen giver en lille smule af vores (formelle) frihed, for at vi vinder en masse (reel) frihed, ræsonnerer justitsministeren.

Allerede i går slog statsminister Mette Frederiksen samme tone an. Hun ser ingen problemer i at opsætte 'yderligere overvågning de steder, hvor overvågningen kan hjælpe os', sagde hun.

Nick Hækkerup har tidligere talt varmt for overvågning på Folketingets talerstol, men han afviser, at det i sig selv er et socialdemokratisk ønske med flere kameraer på gaderne.

- Det er et socialdemokratisk ønske at styrke sikkerheden, og der er overvågning et værktøj, siger han.

Utrygheden er der

Selvom voldtægter og drab sjældent bliver begået af en ukendt gerningsmand, som offeret møder tilfældigt på et offentligt sted, sidder frygten - som de seneste dage har vist - dybt i mange kvinder.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er 13 procent utrygge ved at gå ud efter mørkets frembrud, og endnu flere tager tilsyneladende forholdsregler, når de færdes alene.

Al snak om den irrationelle frygt mener Jonas Mannov heller ikke giver mening. Der er ikke tale om en 'kølig risikokalkule', og den skal derfor tages alvorligt.

- Når jeg flyver, bliver jeg for eksempel utryg, når vi flyver igennem turbulens. Også selv om jeg kender statistikken for flystyrt. Når det at færdes om natten for mange kvinder føles som konstant "turbulens", er det et væsentligt problem, vi skal forsøge at tage hånd om som samfund, siger han.

Af samme grund mener Nick Hækkerup heller ikke, at det er nok at tale frygten ned ved at pege på statistikkerne.

- Vi kan ikke nøjes med at sige: "Lille du, det behøver du slet ikke være nervøs for". Den oplevede utryghed er det selvfølgelig også relevant at gøre noget ved. Det er jo den frygt, der sidder i dig, og som får dig til at tage en anden vej hjem, siger han.