Snart skal der ikke længere være en holdbarhedsdato på fem år, når nogle kvinders æg fryses ned.

Regeringen støtter nemlig Liberal Alliances forslag om at ændre den grænse, som gælder i dag, hvis man ikke er i fertilitetsbehandling eller lider af en sygdom.

Æggene fejler egentlig ikke noget efter fem år, men det er ikke lovligt at opbevare dem længere, som lovgivningen er i dag - modsat mænds sæd, som ikke har en lignende grænse.

- Det er fuldstændig vanvittigt, og det er derfor, at vi skal have lavet det om. Der skal være ligestilling, i forhold til hvordan man behandler mænd og kvinders kønsceller, siger Monika Rubin, der er sundhedsordfører for Moderaterne.

- Kvinder skal have lov til at kunne gemme deres æg indtil det 46. år (grænsen for at modtage fertilitetsbehandling, red.), så de kan bruge dem i eventuelt fremtidig fertilitetsbehandling, hvis det er det, de gerne vil.

Hør Monika Runbin forholde sig til lovgivningen her:

Det er lovgivningen for såkaldt social freezing, der skal kigges på.

Social freezing er det fænomen, at kvinder betaler for at få frosset æg ned tidligt i livet for at optimere deres chancer for at få børn senere i livet, hvis det viser sig, at det ikke kan lade sig gøre uden behandling.

Det politiske flertal vil dog først sikre sig, at der er penge nok, hvis der for eksempel er flere kvinder, der gør brug af muligheden og skal senere i fertilitetsbehandling, efter grænsen rykkes.

De midler er Monika Rubin sikker på, at de vil finde, og hun understreger, at der med al sandsynlighed bliver tale om "relativt få midler".

- Vi kigger på de afledte økonomiske effekter og finder pengene til det, siger hun.

'En kunstig grænse'

I 2020 besluttede et flertal at afskaffe begrænsningen for, hvor længe kvinder i fertilitetsbehandling må opbevare både ubefrugtede og befrugtede. Tidligere var den grænse også på fem år.

Men ændringen gjaldt altså ikke alle kvinder, selvom Etisk Råd kort forinden havde anbefalet at fjerne femårs-grænsen fuldstændig.

Spørger man Anja Pinborg, professor ved Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet, så er det glædeligt, at der tegner sig et flertal for at fjerne grænsen fuldstændig.

- Grænsen på fem år var en kunstigt sat grænse, for æggene bliver ikke dårligere i kvalitet af at fryse dem ned i længere tid, siger hun.

- Det har helt klart været ud fra en idé om, at kvinder skal få deres børn i tide og lade være med at fryse æg ned med et forebyggende formål.

Et af modargumenterne, som er gået igen, når grænsen for nedfrysning af æg har været debatteret, er blandt andet, at det kan give en falsk tryghed ved så at sige at have æg i banken.

Det er Anja Pinborg enig i, at det kan give.

- Man skal huske at informere kvinderne om, at det ikke er en sikker bankopsparing. Det er bedre at få sine børn i tide, siger hun.

Hun peger på, at det giver bedst mening at fryse æg ned, når man er i tyverne eller i starten af trediverne. Allerede som 35-årig har man færre æg og skal igennem flere ægudtagninger.

En dyr omgang

Det er ikke billigt at få frosset sine æg ned, hvis der ikke er en medicinsk grund.

I alt koster det i omegnen af 60.000 kroner plus et årligt gebyr for opbevaring. Det har Politiken tidligere beskrevet med henvisning til flere fertilitetsklinikkers hjemmesider.

Regningen ender på kvindens eget bord, og derfor er det bestemt ikke alle, der har ressourcerne til at få frosset deres æg ned.

En ændret grænse betyder dog ikke, at der skal findes penge til at give nye tilskud.

- Det er jo ikke, fordi kvinderne fejler noget fysisk, at de får udtaget de her æg. Man kan se det lidt som en form for forsikring, som de her kvinder vælger at tegne, siger Monika Rubin.

- Det synes vi, de skal have lov til. Det er deres eget frie valg. Men det er ikke noget, det offentlige skal betale.

Vil du gerne blive klogere på fertilitet? Så kan du høre dette afsnit af P1-programmet Hjernekassen, hvor eksperter i selskab med Peter Lund Madsen dykker ned i området.