Regeringen vil bruge 38 milliarder kroner de næste ti år på at modernisere forsvaret.
Pengene skal både gå til "ophobede udfordringer" og til nye investeringer.
Det siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde, hvor han giver en status på Forsvarets økonomi og regeringens planer for at genoprette Forsvaret.
Ministeren selv kalder planen en "genopretning af Forsvarets fundament" og nævner en række kendte udfordringer med blandt andet slidte bygninger og forældet it.
Der skal bruges 27 milliarder kroner på "at genoprette kapaciteter og indsatser, som Forsvaret ikke kan opretholde indenfor den økonomi, der er nu", siger Troels Lund Poulsen.
11 milliarder kroner skal gå til nye investeringer.
Slidte ejendomme
Med Det Nationale Kompromis, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget sidste år, besluttede poltikerne, at der skulle laves et kasseeftersyn i Forsvaret.
Det er anden del af det, Troels Lund Poulsen præsenterer i dag.
Første del af kasseeftersynet blev præsenteret i efteråret, hvor en lang række problemerne blev identificeret.
Problemerne i Forsvaret dækker udover slidte ejendomme og forældet it også over gammelt og dårligt materiel og store udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere.
Forsvarschef Flemming Lentfer deltager også i pressemødet, og han lægger særligt vægt på manglen på soldater.
- Opgaven er stor. Det er ikke noget, som er løst om hverken et eller to år, siger han.
'Et kollektivt svigt'
Troels Lund Poulsen erkender sin og Venstres del af ansvaret for, at der er kommet et så stort efterslæb af udgifter i Forsvaret.
- Jeg har også været med til at træffe politiske beslutninger, der ikke er blevet leveret på.
- Det er et kollektivt svigt, der har bragt os i den situation, vi er i nu, siger den fungerende forsvarsminister.
Et af de konkrete eksempler, der har været omtalt for at illustrere tilstanden i det danske forsvar, er Garderkassernen i Høvelte i Nordsjælland. Her er der så massive problemer med skimmelsvamp og manglende vedligehold, at tre bygninger i dag er helt ubrugelige.
Regeringens forslag om at tilføre 38 milliarder til Forsvaret de næste ti år kommer forud for forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. Netop de forhandlinger har været udskudt, fordi der ifølge regeringen var brug for at få overblik over økonomien først.
I Det Nationale Kompromis, der blev indgået som en konsekvens af krigen i Ukraine, blev det besluttet at øge Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed til to procent af bnp.
Når det mål er nået, vil Danmark leve op til forpligtelserne i Nato.
De 38 milliarder kommer til at tælle med i de to procent af bnp.
Opdateret med en lynanalyse af Mads Korsager Nielsen.