Mens USA’s kommende præsident, Donald Trump, og Trump Jr. kaster om sig med ambitioner om at eje og kontrollere en del af Rigsfællesskabet og taler om stigende trusler i Arktis, barsler regeringen efter forhandlinger med Grønland og Færøerne med en ny Arktisaftale.
Forhandlingerne, der skal føre til fjerde delaftale i Forsvarsforliget, begynder i dag.
Men flere af elementerne i regeringens udspil er kapaciteter og hensigter, der aldrig er blevet til virkelighed fra arktisaftalen, der blev indgået for fire år siden i det tidligere forsvarsforlig og mellem Grønland, Færøerne og Danmark i 2022.
Det siger lidt om, hvordan Danmark har grebet Arktis an i de seneste mange år, siger Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
- Vi har brugt mange år på at diskutere, hvordan vi skal indrette Forsvaret i Arktis. Nu er tiden kommet til at handle, siger han.
Faktisk er langt de færreste dele af den fire år gamle aftale blevet realiseret. Således er der endnu ikke indgået aftale om at anskaffe tre af de helt centrale kapaciteter fra den gamle aftale endnu, der skulle styrke overvågningsevnerne og suverænitetshåndhævelsen i Grønland.
Der er ikke lagt en bestilling på de to aftalte langtrækkende arktiske droner.
Der er ikke skrevet kontrakt med et firma, der kan levere mindre droner til blandt andet Forsvarets arktiske skibe.
Og der er ikke skrevet kontrakt med en producent, der kan sikre Nato og Rigsfællesskabet afgørende overvågning i Nordatlanten – det såkaldte GIUK-gab - gennem en radar på Færøerne.
Faktisk er der ifølge DR's oplysninger kun brugt et lille tocifret millionbeløb ud af de 1,5 milliarder kroner, der blev aftalt for fire år siden.
Vi har været for langsomme med at få skruet op for vores tilstedeværelse og evner i Arktis, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Derfor har USA’s kommende præsident i hvert fald ret i nogle af hans seneste udtalelser.
- Trump har jo ret i den forstand, at han efterlyser, at der sker noget på det her område. Derfor er det på tide at stoppe med at snakke og begynde at gøre noget, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Af nye ting i regeringens udspil til den kommende arktisaftale, som DR er i besiddelse af, lægger regeringen blandt andet op til at købe to ekstra langtrækkende arktiske droner og få bygget to nye arktiske inspektionsskibe som erstatning for de fire aldrende og afpillede Thetis-skibe, vi har nu.
Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, mener, det er på tide at få købt ind til Arktis.
Flere gengangere fra gammel aftale
Kigger man på Arktis Kapacitetspakke, som blev vedtaget i forrige forsvarsforlig i 2021, og sammenligner med det nye udspil, er der flere gengangere.
Foruden oprettelsen af Arktisk Basisuddannelse, at der er sendt forbindelsesofficerer til Canada og Norge og givet midler til forskning, er der ikke reelt sket noget afgørende for oprustningen i Arktis fra aftalen i 2021. De fleste af de få millioner, der er udmøntet, er brugt på Arktisk Basisuddannelse, der startede i 2024.
Arktisk Basisuddannelse er en basisuddannelse, hvor man bliver uddannet i soldaterfærdigheder og løsningen af beredskabsmæssige opgaver i Grønland.
Af gengangere er der satellitovervågning- og kommunikation, jordbaserede sensorer, kystradarer og en styrkelse af lufthavnen i Kangerlussuaq.
Ifølge et dokument fra Forsvarsministeriet, som DR er i besiddelse af, er det usikkert, hvornår de to første langtrækkende droner, radaren på Færøerne og de mindre droner kan blive implementeret i Forsvaret, fordi der ikke er valgt en producent eller underskrevet en købskontrakt med leverandører endnu.
Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, er ikke overrasket over, at det ikke er gået hurtigere med at få aftalen om at styrke den arktiske dele af Rigsfællesskabet.
For det var først sidste år, at der for alvor begyndte at blive hældt penge i Forsvaret igen efter årevis med besparelser.
- Man begynder først at fremskynde investeringerne i Forsvaret for alvor sidste år. Så det, vi ser med den manglende implementering af initiativerne i Arktis, gælder hele Forsvaret. Så ja, det er ikke gået særlig hurtigt, siger han.
Mette Frederiksen præsenterede første gang planerne i 2019
Arktisaftalen blev først vedtaget i februar 2021 politisk og siden bekræftet med Grønland og Færøerne året efter.
Den kom, efter Donald Trump som præsident i USA første gang havde luftet idéen om at købe Grønland under stor virak og kort før et planlagt besøg i Danmark, der siden blev aflyst.
Men allerede i december 2019 – efter Trumps aflyste besøg skulle have fundet sted - sagde Mette Frederiksen første gang, at Forsvaret ville investere halvanden milliard kroner i blandt andet øget overvågning til vands og i luften i Grønland.
Og det var direkte rettet mod Donald Trump, lød det fra statsministeren.
- Der er det jo rigtig vigtigt, at vi nu fra dansk side kan sige til amerikanerne og andre, at vi nu opprioriterer vores indsats i Arktis, sagde hun.
Her kan du se TV Avisens indslag fra 4. december 2019, hvor Mette Frederiksen taler om forsvarsinvesteringer i Arktis for første gang.
Men her mere end fem år senere er det altså svært at vise amerikanerne ret meget, selv om Trump nu igen taler om kontrol og ejerskab over Grønland.
Derfor siger Mikkel Vedby Rasmussen, at aftalerne nu skal forvandles til nye skibe, droner og reelt indhold til Rigsfællesskabets nordligste egne.
- Det, der er afgørende, er, at Danmark tydeligt på en måde, som ser overbevisende ud også på Fox News, kan vise, at vi er i kontrol over det her område. At vi kan løse den militære opgave, siger han.
Det har ikke været muligt for DR at få et interview med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der i stedet har sendt et skriftligt svar.
Her anerkender han, at Danmark længe har forsømt at investere tilstrækkeligt i Arktis - derfor er der behov for en ny aftale.
- I regeringens udspil til delaftale om Arktis og Nordatlanten styrkes nogle af initiativerne fra Arktis Kapacitetspakke fra 2021 yderligere, således at kapaciteterne bliver mere robuste. Det gælder blandt andet i forhold til tilvejebringelse af yderligere langtrækkende droner, siger han.