Lange ventetider til operationer, pressede akutmodtagelser og mangel på medarbejdere.

Det er en lang liste af udfordringer det danske sundhedsvæsen står overfor.

Derfor vil regeringen prioritere to milliarder kroner, der skal dække perioden 2022-2024, til en akutplan på sundhedsområdet.

Sådan lyder det i oplægget fra regeringen, der i dag præsenterede deres hovedprioriteter frem mod sommer efter deres første regeringsseminar.

På pressemødet deltog statsminister Mette Frederiksen (S), vicestats- og forsvarsminister Jacob Ellemann-Jensen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Regeringen er lige nu ved at forhandle akutpakken med regionerne, hvor de forventer, at den endelige plan kan blive præsenteret inden for de kommende uger.

Succeskriteriet for planen er at mindske de lange ventetider, som patienterne oplever, når de skal behandles på sygehusene.

Privathospitaler skal spille en større rolle

Regeringen ønsker, at man i højere grad bruger privathospitaler til at lave flere forskellige typer af operationer.

Privathospitalerne skal nemlig hjælpe med at få bugt med de høje ventelister - hvis hospitalerne er villige til at sænke prisen.

For hvis privathospitalerne skal forvente at få flere opgaver, så forventer regeringen til gengæld lavere takster på de forskellige operationer.

- Det handler om at få mest mulig sundhed for pengene, siger Sophie Løhde.

236.740 danskere blev henvist til behandling på et privathospital i 2022. Det svarer til en stigning på 63 procent sammenlignet med 2019.

Mere udlandskraft og hjælp på afdelingerne

På mødet fortalte sundhedsminister Sophie Løhde (V) også blandt andet, at regeringen ønsker at hente mere udenlandsk arbejdskraft ind i det danske sundhedsvæsen.

Det vil regeringen gøre ved at tilføre flere midler til sagsbehandlingstiden og gøre det lettere for udenlandsk arbejdskraft at få arbejdstilladelse til at arbejde på sygehusene.

Derudover ønsker politikerne også at ensrette sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande, så kravene er de samme, som hvis man kommer fra et europæisk land.

Det er dog ikke kun udenlandsk arbejdskraft, som regeringen ønsker at tilføje hospitalsgangene. De forventer også, at blandt andre forskere og ph.d.-studerende skal hjælpe mere ude på afdelingerne.

- Flere skal give en hånd med på afdelingen, lød det fra sundhedsministeren på pressemødet.

Midlertidig forlængelse af behandlingsretten

For at få akutplanen til at lykkes, vil regeringen også i en midlertidig periode forlænge behandlingsgarantien fra 30 til 60 dage.

I dag er det sådan, at man har ret til at blive behandlet på et offentligt hospital inden for 30 dage, og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal man i stedet få tilbudt behandlingen på et privathospital.

Forlængelsen af behandlingsgarantien skal gøre, at hospitalerne bedre kan rykke de vigtigste operationer med de sygeste personer frem i køen.

Det er ikke første gang, at regeringen piller ved behandlingsgarantien. Under coronpandemien blev behandlingsgarantien helt nedlagt for at lette presset på sygehusene.