Regeringen vil have unge ud af de store studiebyer: Opretter 25 nye uddannelser

Studerende frygter mistrivsel og dårlige uddannelser med ny plan.

Grafik: Sandra Bertelsen

Du er ung og skal til at vælge studie.

Vælger du at bo og læse i en af de store studiebyer København, Aarhus, Odense eller Aalborg?

Eller vælger du en mindre by? Sønderborg? Holstebro? Eller Foulum ved Viborg?

Står det til regeringen skal flere unge i fremtiden træffe det sidste valg.

- Det er et udspil, der meget gerne skal sørge for, at uanset hvor man bor i landet, har man uddannelser tæt på, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Senere i dag præsenterer hun sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) udspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund". Pressemødet kan ses her på dr.dk eller på DR1 fra kl. 12.50.

Her fremgår det blandt andet, at regeringen vil oprette 25 nye uddannelser uden for de fire store studiebyer - København, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor de studerende ellers har en tendens til at klumpe sig sammen.

Brug for dyrlæger i hele landet

Uddannelsesministeren vil ikke gå i detaljer med planen inden præsentationen i dag, men fortæller, at man blandt andet i fremtiden også skal kunne studere dans og musikpædagogik i Holstebro eller kunne blive optaget på en dyrlægeuddannelse i Foulum ved Viborg.

- Det er sådan, at vi har brug for dyrlæger i hele landet, men i dag er det en uddannelse, der kun kan tages i hovedstaden, siger hun.

Helt så hemmelighedsfulde er de dog ikke ude i kommunerne.

Her jubler Svendborg allerede over udsigten til en læreruddannelse.

- Jeg og hele Svendborg Byråd er utroligt glade for, at vi igen kan uddanne lærere i Svendborg. Uddannelse, dannelse og oplysning er en del af vores sydfynske DNA, siger Bo Hansen, der er S-borgmester i Svendborg Kommune.

Studerende frygter dårligere kvalitet

Problemet er dog, at de studerende vælger de store byer, når de får valget. Uddannelses- og forskningsministeren vil ikke oplyse, om man også vil "tvinge" studerende væk fra de store studiebyer ved at begrænse optaget her.

De studerende frygter dog, at det bliver en del af planen.

- Det kommer til at forringe den kvalitet, vi har på vores uddannelser, og så tror vi på, at det kommer til at have nogle store negative konsekvenser på trivslen på vores uddannelser, siger Mick Scholtka, uddannelsespolitisk næstformand i Danske Studerendes Fællesråd.

De studerende frygter, at det vil gå ud over studiemiljøet, når de skal flyttes ud til mindre uddannelsessteder.

- Vi er bekymret for, at de studerede ikke vil få den samme grad af sociale fællesskaber, som de gør inde i byerne, siger Mick Scholtka.

Risikerer større karakterræs

Også hos universiteterne frygter man at blive tvunget til at skulle begrænse antallet af studiepladser i de store byer.

- Nu ved vi ikke, hvad der kommer til at ske, men hvis det her betyder, at man vil have flere studerende ud af byerne, så bliver der hårdere kamp om de uddannelsespladser, der er i byerne, og det kan betyde, at der bliver et endnu større karakterræs, siger direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard.

-Jeg tror ikke, der er nogen, der har interesse i, at vi har nogle stressede unge, der går helt specifikt efter at få nogle høje karakterer for lige netop at komme ind på de uddannelser, de gerne vil have, siger han.

Han frygter også, at studerende, der er nødt til at studere et sted, hvor de ikke ønsker at bo, vil være umotiverede og i fare for at falde fra.

- Vi vil gerne gøre, hvad vi kan for at give de unge den bedst mulige uddannelse, men vi er ikke interesserede i at skabe nogle uddannelser uden for de store byer, som ikke er attraktive, for så kommer vi egentligt bare til at betale husleje til nogle tomme undervisningslokaler, siger han.

Det handler også om ungdomsliv

Også de studerende frygter, at de nye studiepladser kan blive til tomme "pendler-skaller".

- Vi ser, at rigtigt mange studerende pendler, selvom de har et decentralt studie et andet sted i landet. De pendler fra de store studiebyer, fordi de gerne vil bo der, siger Mick Scholtka fra Danske Studerendes Fællesråd.

Ifølge er Mads Fjord Jørgensen, programleder for videregående uddannelse i Tænketanken DEA, er det en "vanskelig opgave", regeringen har sat sig for.

Alt tyder nemlig på, at det er svært at få flere unge til at vælge provinsen fremfor en af de store studiebyer. Har de valget, foretrækker mange unge de store byer, hvor der er udsigt til et studieliv med masser af andre studerende.

- Når man ser på de unges søgemønster, peger de på, at det at flytte til en større by også er en del af de overvejelser, de gør sig i forbindelse med at flytte hjemmefra, siger han.

- Der er en hel del, for hvem det også handler om det ungdomsliv, man gerne vil leve. Det er ikke udelukkende et fagligt valg, om hvilken uddannelse man gerne vil læse. Det handler også om, at man søger et stort studiemiljø med venner, byliv, fredagsbar og studiejob, siger Mads Fjord Jørgensen.

Kan skabe kulturliv og arbejdspladser

Ifølge minister Ane Halsboe-Jørgensen er regeringen opmærksom på udfordringen.

- Vi har selvfølgelig set på, hvordan søgemønstrene er, og jeg er helt med på, at man ønsker sig et socialt liv, når man er studerende. Det er også derfor, vi lægger op til at styrke de uddannelsesbyer vi har. Eksempelvis Sønderborg og Hjørring, som er stærke studiebyer, hvor der allerede er et liv for unge mennesker, siger hun.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterer i dag et udspil, der skal sikre flere uddannelser uden for de fire største studiebyer. (arkivfoto). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Regeringens udspil kan blive et godt værktøj til at skabe en mere balanceret udvikling og sikre liv i de mellemstore byer, mener Egon Noe, centerleder ved Landdistriktsforskning på SDU.

- Jeg er helt overbevist om, at det kan have nogle gode afledte effekter for de områder, hvor de bliver placeret, hvis man vel at mærke investerer i det, og hvis man lokalt også er opmærksomme på, hvad der skal til for at skabe et godt studiemiljø, siger han.

- Vi kan se, at de steder hvor der har været for eksempel en seminaruddannelse, hvordan det har givet grundlag for, at der også er et rigt kulturliv og flere arbejdspladser, siger han.

Men det kræver, at man investerer i at skabe et attraktivt studiemiljø.

- Hvis man bare placerer en uddannelse uden at have blik for de andre ting, der også følger med og skaber rammerne for et godt ungdomsliv, så kan det nemt blive sådan et tom pendler-uddannelsessted, hvor de unge og underviserne bor andre steder, siger han.

Venstre-regering forsøgte også

Ønsket om at få flere studerende til at læse i provinsen er ikke nyt.

I 2018 besluttede den daværende VLAK-regering, at oprette 10 satellituddannelser med tilknytning til eksisterende erhvervsakademier og professionsuddannelser i områder, hvor der var mangel på arbejdskraft. I dag er fire ud af de ti uddannelser lukkede.

- Erfaringerne var ikke særligt gode. Det endte med at blive ret dyre uddannelser, fordi der ikke var nok søgning til dem, fortæller Mads Fjord Jørgensen fra Tænketanken DEA.

- Vi lærte, at det ikke er let at få de studerende til at søge uden for de store byer, og vi fandt også ud at det kan blive rigtigt dyre uddannelsespladser. Jeg håber, at regeringen har tænkt på, hvordan de sikrer, at det både økonomisk og kvalitetsmæssigt bliver bæredygtige uddannelser, siger han.

Det lover Ane Halsboe-Jørgensen, at man har.

- Jeg er helt enig. Vi står på skuldrene af dårlige erfaringer, hvor man troede, at man kunne komme let til det her. Der er ikke noget let opgave. Det kræver en markant kraft at gå op imod det sug, der er fra vores større byer, og derfor vil det også kræve markante politiske prioriteringer, siger hun.

Dr.dk og DR1 sender, når Regeringen præsenterer sit udspil om udflytning af studiepladser under overskriften "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund" - følg med fra kl. 12.50.

Rettelse: Topbilledet på artiklen er ændret pga fejl i det første billede.

Facebook
Twitter