Regeringen vil skære i det: Men hvad er understøttende undervisning egentlig?

Undervisningsformen blev opfundet med skolereformen, og fik en hård fødsel.

Samlet set vil regeringen veksle tre timer ugentlig af den understøttende undervisning til flere fagtimer og til at gøre skoledagen lidt kortere, sagde undervisningsministeren i dag, da hun og statsministeren fremlagde regeringens skoleudspil. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Regeringen præsenterede i dag sit skoleudspil med justeringer af folkeskolereformen, der handler om kortere skoledage, flere fagtimer og færre vikarer i undervisningen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) fremlagde blandt andet et forslag om at skære i den ugentlige såkaldte understøttende undervisning og erstatte den med flere fagtimer i især naturfag.

Men hvad betyder det, at elever har understøttende undervisning, og hvordan bliver undervisningen brugt ude på skolerne? Det kan du få et indblik i her.

Tre timer mindre

Regeringen vil reducere den understøttende undervisning med gennemsnitligt knap tre timer ugentligt pr. klassetrin. Heraf veksles ca. 1,2 timer til fagundervisning.

Det indebærer, at skoleugen forkortes med gennemsnitligt ca. 1,8 time ugentligt pr. klassetrin inkl. pauser. De ekstra fagtimer skal særligt prioriteres i udskolingen og målrettes naturfag, teknologiforståelse, sprog og praksisfaglighed.

Undervisning i skoven

Det var et forsøg på at skabe et frirum i klassen med plads til alternative måder at lære på, at understøttende undervisning blev en del af skolereformen i 2014.

Det kunne være ved at lære at spille et instrument, lære tabeller gennem bevægelse, tage en tur i skoven og lære om naturen eller få mere tid til lektiehjælp.

Den understøttende undervisning skulle give tid til, at folkeskolens elever kunne fordybe sig i fagområder på nye måder, styrke elevernes sociale kompetencer og trivsel, og den skulle gøre skoledagen mere varieret.

- Nogle skoler vil sige, at de ellers lige var ved at finde deres ben i den understøttende undervisning, og de vil ærgre sig. Andre skoler vil synes, det er nemmere med struktur og flere fagtimer, fordi de har bokset så meget med det her, siger Andreas Rasch-Christensen, der er folkeskoleekspert og forskningschef ved VIA University College.

Scroll ned for at se nogle konkrete eksempler på understøttende undervisning.

Opfundet af politikerne

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er understøttende undervisning et begreb, som politikerne har fundet på, uden at give skolerne en klar ramme - og det har skabt forvirring i skolesystemet.

- Det havde en rigtig svær fødsel, og det er et politikerbegreb, som er opstået under nogle forhandlingsprocesser om reformen, forklarer han.

Folkeskoler har blandt andet haft svært ved at definere, hvordan den understøttende undervisning skulle foregå, og hvem der skulle stå for den.

Nogle steder har det fungeret som et afbræk fra den almindelige undervisning, mens det andre steder har været en forlængelse af fagtimerne.

Der er for eksempel nogle skoler, som har brugt tiden på færdsels- og seksualundervisning eller på at få to lærere ind i klassen for derved at have ressourcer til at tage undervisningen helt andre steder hen eller have et særligt fokus på en bestemt gruppe elever.

Nederst i artiklen kan du se, hvordan undervisningstimerne ifølge regeringen fremover skal være.

Det er ikke et opgør med folkeskolereformen. Det er justeringer af de hensigter, som ikke har virket, sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA), da hun sammen med dtatsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede regeringens skoleudspil på Lillevang Skole i Allerød. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Nej til hulahop-timer

Understøttende undervisning er ifølge lektor Helle Kildevang fra Københavns Professionshøjskole et meget flydende fænomen, som har været politisk forhandlet helt ude på den enkelte skole.

- Den understøttende undervisning er blevet grebet alt for forskelligt an til, at det har skabt varierede skoledage, og til at børnene har fået måder at udholde lange dage på. Der har ikke være noget entydigt spor, siger hun.

- Vi lytter til de skoler, de forældre og de børn, der siger, at der kan være problemer med at udnytte den understøttende undervisning godt nok. Samtidig vil vi forbedre den understøttende undervisning, som resterer.

statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

Den daværende røde Thorning-regering talte om 'aktivitetstimer', men den borgerlige opposition brød sig ikke om udtrykket, da det manglede fokus på fagligt indhold og reel undervisning.

Det skulle ikke være 'hulahop-timer', forklarer Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College. Så kompromiset blev understøttende undervisning - forkortet UUV.

Tre eksempler på understøttende undervisning

  • Kan tudser skifte farve?
  • 7. klasse arbejder med naturfaglige undersøgelser. Målet er at bevise, i hvilket omfang tudser tilpasser sig deres levesteder. I samarbejde med den lokale naturskole får eleverne hjælp til at formulere og undersøge tudsers evne til at skifte farve efter omgivelserne. Forløbet varer i fire uger, og klassen anvender digitale databaser til at opsamle deres resultater.
  • Mig og min familie
  • Børnehaveklassen arbejder med at øge elevernes selvværd og forståelsen for, at familier kan have forskellige værdier. I en periode bruges den understøttende undervisning til at lære om familiers forskellighed og hvilke gode egenskaber, eleverne hver især har med hjemmefra.
  • Vi øver to-, tre- og firetabellen med motion og bevægelse
  • 2. klasse har sat sig det mål, at lære to-, tre og firetabellen udenad – både som remse og som gangestykker. I en periode på fire uger bruger eleverne tiden i den understøttende undervisning til at træne tabellerne udendørs gennem tabelhop, tabelstafetter og stjerneløb med gangestykker indenfor tabellerne. Se flere eksempler på EMU's hjemmeside her.
  • Kilde: EMU - Danmarks læringsportal

Hvad er pædagogernes rolle?

Forskningen har svært ved at give et entydigt svar på, hvordan undervisningen bliver brugt ude i virkeligheden.

- Når vi undersøger det empirisk, kan vi se, at man ikke gør det på én måde på én skole. Det kan faktisk variere så meget, at det kan være forskelligt fra klasse til klasse på samme årgang, fortalte seniorforsker ved Vive Bente Bjørnholt under en høring i marts i år på Christiansborg om undervisningsformen.

Hvordan bruger skolerne det?

  • Under høringen om undervisningsformen kom det frem, at der primært har været tre måder at lave undervisningen på (Kilde: Folkeskolen.dk).
  • 1)Nogle folkeskoler har ikke understøttende undervisning stående på skoleskemaet, fordi det bare er lagt i forlængelse af fagtimerne, de dermed er blevet længere
  • 2)På andre folkeskoler er den understøttende undervisning fast og adskilt punkt å skoleskemaet.
  • 3)På helt andre folkeskoler foregår undervisningsformen som tema- eller valgfadgsdage.

Pædagogerne er også blevet inddraget i den understøttende undervisning på mange skoler og flere har fået opkvalificeringskurser, så de kan arbejde under folkeskolens love og regler.

Men undervisningen er blevet kritiseret for 'bare at være en tur i skoven', samarbejdet mellem lærere og pædagoger har haltet flere steder, og nogle lærere har ikke ment, at pædagogerne har haft kompetencerne til at løfte elevernes faglige niveau.

- Hvis det skal hjælpe og sætte sig spor, skal der være nogen på den enkelte skole, som er parate til at understøtte pædagogernes arbejde i den understøttende undervisning. Det er ikke gjort med, at man bare skriver pædagogerne ind i skolens virkelighed, siger lektor Helle Kildevang fra Københavns Professionshøjskole.

Under høringen i marts om undervisningen kom det frem, at at pædagogerne 'karikeret set ' ofte har fokus på de sociale kompetencer, mens lærerne ofte står for det faglige indhold.

VIDEO Bliv klogere på hovedpunkterne i regeringens skoleudspil

Blomst som ikke skal plukkes

Hvis regeringen får held med at fjerne en del af den understøttende undervisning, er der en risiko for, at der fremover bliver mindre tid til at tænke i alternative undervisningsmetoder og den friere tilgang til, hvordan man propper læring ind i hovederne på eleverne, vurderer Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College.

- I stedet for at skære i den understøttende undervisning, burde man have sikret en bedre sammenhæng, således at det blev en fast integreret del af fagene, siger han.

Det er nemlig ikke altid det rigtige at have fokus på antallet af timer, om en skoledag er for lang eller kort.

Den understøttende undervisning er den blomst, der ikke er klar til at blive plukket endnu.

formand for skoleeleverne Sarah Gruszow Bærentzen.

Det handler om, hvilket indhold man putter ind i timerne, at lærerne og pædagogerne har ordentlige rammer for et godt samarbejde, hvor de hver især kan udfolde deres kvalifikationer, og at skolerne har nogle frihedsgrader til at tilrettelægge undervisningen, påpeger han.

Netop indholdet af timerne skal ændres, ikke den understøttende undervisning, mener formanden for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen.

- Det forholder vi os stærkt kritiske overfor. Den understøttende undervisning er den blomst, der ikke er klar til at blive plukket endnu. Det er der, hvor man får mulighed for at omsætte viden til virkelighed, siger hun til Ritzau.

Derfor er løsningen ikke at tilføre flere fagtimer. I stedet skal man forbedre den undervisning, der allerede er, mener Sarah Gruszow Bærentzen.

Regeringen kan ikke ændre skolereformen uden støtte fra de forligspartier, som i sin tid var med til at vedtage den. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt, at regeringen går til valg på dagens udspil, hvis ikke den kan få opbakning inden valget til at gennemføre ændringerne i reformen.

Sådan skal timerne fordeles i folkeskolen

  • Kortere skoledage
  • Fra 0. til 3. klasse skal skoleugen forkortes fra 30 til 27,8 undervisningstimer
  • Fra 4. til 6. klasse skal skoleugen forkortes fra 33 til 31,5 undervisningstimer
  • Fra 7. til 9. klasse skal skoleugen forkortes fra 35 til 33,5 undervisningstimer
  • Mere fagundervisning
  • I 0. klasse skal timer i fag som matematik og biologi skrues op fra 15 til 16,5 timer om ugen.
  • I 1. og 2. klasse sker der ikke nogen ændring. Timetallet er 18,8.
  • I 3. klasse fra 19,5 til 21 timer om ugen.
  • I 4. klasse sker der ikke nogen ændring. Timetallet er 22,5.
  • I 5. og 6. klasse fra 23,3 til 24,8 timer om ugen.
  • I 7. klasse fra 24 til 24,8 timer om ugen.
  • I 8. klasse fra 24 til 26,3 timer om ugen.
  • I 9. klasse fra 23,3 til 23,3 timer om ugen.
  • Mindre understøttende undervisning
  • I 0. klasse skal de tværfaglige supplementer af undervisningen beskæres fra 9,5 til 6,2 timer om ugen.
  • I 1. og 2. klasse fra 5,8 til 4 timer om ugen.
  • I 3. klasse fra 9,5 til 6,2 timer om ugen.
  • I 4. klasse fra 4,5 til 3,3 timer om ugen.
  • I 5. og 6. klasse fra 3,8 til 1 time om ugen.
  • I 7. klasse fra 4,6 til 2,7 timer om ugen.
  • I 8. klasse fra 4,6 til 1,2 timer om ugen.
  • I 9. klasse fra 5,4 til 1,2 timer om ugen.