Regeringen vil stille krav til indvandrere på offentlig forsørgelse: Foreslår 37 timers aktivering om ugen

Hvis man ikke møder op, er der ingen ydelse, siger ministeren.

Regeringen foreslår, at ikke-vestlige indvandrer på offentlig forsørgelse kommer i 37 timers aktivering hver uge. Hvis ikke de møder op, bliver der skåret i ydelsen. (Foto: Bardur Veihe)

Praktik, nyttejobs og kurser på fuld tid. Ellers ryger ydelsen.

Regeringen vil i nyt forslag stille krav til indvandrere på offentlig forsørgelse. Et krav, der vil betyde deltagelse i aktiviteter i 37 timer om ugen, hvis ikke det skal gå ud over pengepungen.

- Vi er nødt til at skabe en snæver sammenhæng mellem de penge, folk får, og det, de deltager i. For vi skal ikke starte med at møde folk med en logik om passiv ydelse. Det er det helt forkerte, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tessfaye (S).

I Danmark er knap hver 3. ikke-vestlig indvandrer på offentlig forsørgelse.

- Der er en alt for lav beskæftigelsesfrekvens bag borgere med ikke-vestlig baggrund og især blandt kvinder. Derfor har vi grund til at tage skeen i den anden hånd og gøre noget radikalt anderledes, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Sammen med udlændinge- og integrationsministeren står han bag forslaget, der skal stille højere krav til indvandrere, der er på enten integrationsydelse eller kontanthjælp.

I regeringens helhedsplan for dansk udlændingepolitik skriver de selv, at pligten til 37 timers aktiviteter skal gælde alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp.

Men hvem den endelige målgruppe bliver udover nytilkomne flygtninge er endnu ikke endeligt fastlagt.

Norsk succes inspirerer

Forslaget er blandt andet inspireret af Norge, der i flere år har haft en lignende model.

Sidste år besøgte udlændinge- og integrationsministeren kommunen Rælingen øst for Oslo.

Her var han sammen med andre socialdemokrater taget op for at høre nærmere om det norske introduktionsprogram, hvor nytilkomne flygtninge på offentlige ydelser har pligt til at deltage i 37,5 timers aktivering om ugen de første to år

Møder de ikke op, modtager de heller ikke penge.

- Vi kalder det “tøff kjærlighet”, siger Ståle Grøtte, der er ordfører for Arbeiderpartiet i Rælingen Kommune.

- Man ser hvert enkelt menneske, prøver at hjælpe dette menneske, men også give nogle tydelige forventninger: At man skal bidrage og tage kurserne, fortsætter han.

'Introduktionsprogrammet hjælper mig'

Hos Nahar Al Moussa, der for lidt over et år siden kom til Norge fra Syrien, er aktiveringsforløbet også faldet i god jord.

- Introduktionsprogrammet hjælper mig med sprog, og vi lærer meget om, hvordan regler i Norge er, siger Nahar Al Moussa.

Som en del af det norske introduktionprogram kom han efter en måned i praktik gennem flygtningekontoret på en affaldsplads.

Nahar Al Moussa er nytilkommen flygtning i Norge, hvor han er i praktik på en affaldsplads fuldtid. (Foto: Bardur Veihe)

Et job, som han er godt tilfreds med efter fire måneder i aktivering.

- Jeg håber, at jeg får fast job her, fordi jeg er glad her og for jobbet. Alle mennesker her er søde, siger han.

Og hvis man ser på Rælingens statistikker, er der god chance for, at Nahar Al Moussa får et fast job efter endt praktik.

Hvert år siden 2014 er det nemlig lykkedes 75-100 procent af kommunens flygtninge at komme i enten job eller uddannelse.

Et resultat, som den danske regering håber at kunne løfte tværs over Skagerrak med det nye forslag.

- Det bekræftede mig da bare i, at vi var på rette vej, og det er derfor, vi nu også har gjort det til en del af regeringens politik, siger udlændinge- og integrationsministeren.

Ekspert: Forslag kræver kommunal omlægning

I dag bliver der allerede stillet krav om beskæftigelsesrettede tilbud til borgere på kontanthjælp og integrationsydelse. Blandt andet er der krav til borgere i det såkaldte integrationsprogram om at deltage i 15 timers virksomhedsrettet aktivering.

Et kig ind i de enkelte indsatser viser dog, at det er meget få timer om ugen, at de, der er i aktivering, rent faktisk er der sammenlignet med Socialdemokraternes nye forslag.

Ifølge forskningsleder i Rockwoolfondens Forskningsenhed, Jacob Nielsen Arendt, bliver det formentlig svært eller ressourcekrævende for kommunerne at opfylde et krav om 37 timers aktivering.

Dels har kommunerne i dag svært ved at opfylde aktiveringskravet i integrationsprogrammet, idet kun 36 procent er i virksomhedspraktik. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

- Det vil blive meget gennemgribende, fordi vi ved, at de i dag deltager relativt lidt i aktivering, så det vil stille store krav til jobcentrene at finde aktiviteter for dem at deltage i, siger Jacob Nielsen Arendt.

Derudover viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening at ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp kun fik mellem fire og fem timers aktivering om ugen i 2018, mens hele 40 procent af de udenlandske kontanthjælpsmodtagere ikke var i ét eneste aktiveringsforløb.

Artiklen er blevet rettet, så tal om aktivering af borgere på henholdsvis integrationsydelse og kontanthjælp er adskilt.