Når en elev skifter den danske folkeskole ud med en friskole eller privat grundskole, følger der automatisk en pose penge med.

Det beløb skal være mindre, lyder det nu fra regeringen, der i sit finanslovsforslag vil skrue den såkaldte koblingsprocent ned.

- Før valget sagde vi, at vi gerne vil prioritere folkeskolen stærkere. Derfor synes vi, at vi godt kan ændre den begunstigelse, der skete i forhold til friskolernes økonomi, tilbage til, hvordan det var tidligere, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Knap 3.000 kroner mindre årligt

Onsdag fremlagde regeringen sit forslag til en ny finanslov. I udspillet står der, at koblingsprocenten for de frie grundskoler skal rulles tilbage fra nuværende 76 procent til 71 procent, der var niveauet i 2015. Forslaget skal gælde fra 2021.

Samtidig skal en årlig pulje på 75 mio. kroner fordeles blandt friskoler i yderkommuner eller med en høj andel af socialt udsatte børn.

En tidligere beregning fra finansministeriet viser, at det konkret vil betyde 2.994 kroner færre i driftstilskud om året for hver skoleelev, der går i en af de frie grundskoler. Ifølge finanslovsforslaget vil det frigøre 0,3 milliarder kroner årligt, som ifølge finansministeren skal komme folkeskolen til gode.

Forslaget møder kritik fra Dansk Friskoleforening, der repræsenterer flertallet af friskoler og private grundskoler i Danmark.

- Beløbet svarer cirka til 0,4 lærer mere på hver folkeskole. Knap en halv lærer mere gør næppe en forskel for folkeskolen. Jeg har intet imod at styrke folkeskolen, men det skal ikke være på bekostning af friskolerne, der er med til at udgøre den stærke, danske grundskole, siger formand Peter Bendix Petersen.

Frygter at blive taget som gidsler

Han undrer sig over, at forslaget har fundet vej til finansloven efter en valgkamp, hvor flere partier i rød blok, blandt andre regeringens støtteparti Radikale Venstre slog fast, at man var imod.

- Vi går ind for frie skoler som et alternativ. Det har vi haft i flere hundrede år, og det skal vi fastholde, sagde undervisningsordfører Marianne Jelved (RV) før valget.

Derfor frygter Dansk Friskoleforening, at friskolerne med finanslovsforslaget bliver taget som gidsler i en politisk forhandling.

- Jeg undrer mig over, at det bliver bragt i spil igen, for samtlige partier tog afstand fra forslaget under valgkampen. Det bliver et forhandlingspunkt og en politisering af friskolernes ide i stedet for at tale om, hvordan vi skal udvikle grundskolen og den danske folkeskole, siger formand Peter Bendix Pedersen.

Hvis man som forælder har valgt at melde sit barn ud af den danske folkeskole og ind i en friskole, så er 3.000 kroner mere om året i brugerbetaling vel ikke meget?

- Det ville nogle forældre kunne magte at betale. Men der vil være mange, der ikke kan. Vi er ikke interesserede i, at det skal blive sådan, at det kun er dem, der har penge nok, der kan vælge en friskole, siger Peter Bendix Pedersen.

Forslag kan koste skoler livet

Dansk Friskoleforening skønner, at forslaget risikerer at kaste op mod 100 friskoler ud i så store økonomiske vanskeligheder, at de må dreje nøglen om.

Finansministeren siger, at regeringen er opmærksom på, at der kan opstå problemer i kølvandet på forslaget.

- Vi har ingen ambition om at nedlægge skoler. Men vi mener, at man godt kan ændre på økonomien, uden det får de konsekvenser, siger Nicolai Wammen (S).

- Vi siger samtidig, at det kan give udfordringer og især i områder, hvor der kan være langt til den lokale folkeskole. Det er ikke sort og hvidt, og derfor vil vi afsætte 75 millioner kroner til en pulje, der netop kan hjælpe skoler, der tager et stort socialt ansvar og som måtte komme i økonomiske problemer, siger Nicolai Wammen.

Koblingsprocenten steg under VLAK-regeringen fra 71 til 76 procent.