Regeringen lovede hurtig effekt, da den i 2004 indledte et opgør mod ghettoisering.

Strategien indeholdt, som det hed dengang, indsatser, der i løbet af to-tre år skulle medvirke til at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning og fremme integrationen i de forskellige ghettoområder i Danmark.

Blandet beboelse

Ud over at få de udenlandske beboere i ghettoerne i arbejde ville regeringen have flere danskere ind i områderne for at nedbryde fordomme, forbedre sprogkundskaberne hos børn af anden etnisk herkomst og undgå parallelsamfund. Ialt fem ministerier var inde over ghettoplanen.

Flop

De seneste tal fra 2009 viser, at det er gået stik modsat, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Andelen af indvandrere og efterkommere i 37 udsatte boligområder er samlet steget med 2,8 procentpoint, siden regeringens indsats gik i gang.

Ser man på de enkelte områder viser tallene at 10 områder har fået færre indvandrere, fem holder status quo, mens et flertal på 22 altså har fået flere indvandrere siden 2004.

For passiv

Ifølge Jørgen Nue Møller, der er tidligere formand for regeringens særlige ghettopanel, har regeringen været for passiv, siden den indførte kombineret udlejning, som gør det muligt at sætte arbejdsløse, og andre såkaldt svage grupper bagest i boligkøen og hive de velfungerende foran.

- Hvis man skal have en chance for at blive en del af det danske samfund, skal man også møde nogle danskere, siger han og peger på at børn kun lærer dansk, hvis de også omgås danske børn.

SF kalder til samråd

SF's formand for Folketingets boligudvalg,

Nanna Westerby, beskylder regeringen for at sidde på hænderne i kampen mod ghettoer.

- Der er behov for at tage nye midler i brug mener

Nanna Westerby, og kalder indenrigs- og socialministeren i samråd. SF vil have en plan med nye mål og redskab og en klar tidsplan.

Afviser kritik

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) afviser kritikken.

- Vi har ikke siddet på hænderne. Vi har skabt nogle redskaber, som det er op til kommuner og boligforeninger at bruge, siger hun og bliver bakket op af leder af regeringens center for boligsocial udvikling, Birgitte Mazanti.

- Måske handler det mere om, at vi fra starten ikke har vidst, hvilke virkemidler vi skal benytte os af, men det er vi jo blevet meget klogere på hen ad vejen, siger Birgitte Mazanti.