Omkring 2.000 danske borgere har kontaktet Region Syddanmark for at få slettet oplysninger om deres lægebesøg og medicinering fra den omdiskuterede patientdatabase DAMD.
Rigsarkivet ønsker at arkivere databasen og patienternes oplysninger, fordi de har videnskabelig interesse for eftertiden, mens både læger og politikere ønsker databasen slettet, fordi dens data er indsamlet ulovligt. Det afgjorde Statens Serum Institut sidste år.
Regionen afventer i øjeblikket en melding fra Kulturministeriet i sagen, før man vil slette hele databasen eller sende den videre til Rigsarkivet. Men før det sker, kan danskerne ringe ind og bede om at blive fjernet.
Og det er der altså et par tusinde personer, der har gjort.
- På anmodning fra borgerne er vi er godt i gang med at slette oplysninger i den allerede, siger sundhedsdirektør i Region Syddanmark Jens Elkjær.
Sletninger mindsker interessen
- Og jo flere data vi sletter, jo mere invalid bliver den her database. Og dermed reduceres den forskningsmæssige interesse også i den, siger sundhedsdirektøren.
Det er Region Syddanmark, der står for at samle oplysningerne fra samtlige regioner.
Spørgsmålet om DAMD er blevet rejst, efter at P1 Orientering og DR Nyheder i september afslørede, at databasen i årevis har indsamlet ulovlige helbredsoplysninger om danskerne på lægebesøg.
Mandag er der frist på at indlevere høringssvar til en ændring i en bekendtgørelse, som skal gøre det muligt for Rigsarkivet at få en kopi af databasen, som ifølge Region Syddanmark indeholder oplysninger om næsten hele den danske befolkning.
Arbejdstimer går til slettearbejdet
- Lovgivningen er sådan, at man som enkeltborger kan begære sine data slettet. Og så gør vi det selvfølgelig, siger Jens Elkjær.
I sidste uge varslede Region Syddanmark, at man tirsdag vil slette hele den ulovlige database, hvis Kulturministeriet ikke inden kommer med dokumentation for, at Rigsarkivet har hjemmel til at kræve en kopi.
Der er flere grunde til, at regionen gerne vil have den omstridte sag ud af verden hurtigst muligt. Blandt andet bruger den mange ressourcer og arbejdstimer på at slette data individuelt.
- Man kunne sådan set fra måneder tilbage have sagt, at nu skal vi aflevere de data. Og det virker jo paradoksalt, at den diskussion skal blive ved med at køre.
- Vi bliver tilbagevendende eksponeret i den her sag, fordi vi ikke sletter databasen. Og det ønsker vi jo at gøre, men det må vi så ikke, siger Jens Elkjær.
/ritzau/