Region Nordjylland hjalp Maria og Signe med at leve med psykisk syg forælder: 'Vi kom videre'

Region Nordjylland har gode erfaringer med hvert år at have mere end 100 familier igennem forløb, der hjælper børn, som vokser op med en psykisk syg forælder.

De to søstre fra Nibe har gennem flere år fået hjælp på Center for Pårørende, som er et særligt tilbud i forbindelse ned psykiatrien i Region Nordjylland.

Da Maria og Signe Rask fra Nibe var til de første samtaler om deres mors psykiske sygdom, sad en sommerfugl af papir under stolen.

Deres mor var blevet indlagt med en depression, men var blevet spurgt om, hun ville have hjælp til, at hendes børn kunne snakke om sygdommen og de bekymringer, den gav.

Det havde hun sagt ja til.

Derfor sad pigerne i et rum med andre børn i samme situation og fik hjælp af professionelle på Center for Pårørende under Region Nordjyllands Psykiatri.

Her blev papirsommerfuglen brugt som et symbol på at lette sine tanker ved at tale om dem.

- Jeg følte, jeg gik med en sten i maven. Hvem skulle hjælpe mig, og fik min mor det værre, fordi jeg snakkede om hendes sygdom? Jeg var utilpas og bange. Men det hjalp at snakke med andre børn i samme situation og få hjælp af fagfolk. Min sten forsvandt og blev til en sommerfugl.

Godt eksempel i det nordjyske

I Region Nordjylland har de netop gode erfaringer på området, hvor de hvert år har mere end 100 familier igennem et forløb som Maria og Signe Rask, der hjælper børn, som vokser op med en psykisk syg forælder.

Her har Center for Pårørende under Region Nordjylland siden 2003 systematisk sørget for, at indlagte i psykiatrien og ikke mindst deres børn bliver tilbudt hjælp.

Og det har været en været en stor hjælp for de to søstre.

- Jeg var tit bange for, at min mor ikke skulle være en del af vores liv længere. En gang i mellem tog hun pludseligt bilen og kørte, og jeg var bange for, at hun ville køre i havnen, siger Maria Rask.

I 2014 blev deres mor Connie Rask indlagt med en svær depression.

- Det var lige som sort tåge, der lagde sig ud over mig og min familie. Jeg kunne ikke passe mine børn, og jeg havde konstant dårlig samvittighed, siger Connie Rask.

Connie Rask har været plaget af depressioner, som har tæret hårdt på både hende og hendes familie.

I forbindelse med indlæggelsen blev hun spurgt, om hun havde børn. Det svarede hun ja til, og derfor blev hele familien tilbudt hjælp i form af samtaler med både andre børn i lignende situationer og professionelle voksne.

Og det fik stor betydning.

- Vi kom videre, så det hele ikke bare handlede om mors sygdom. Vi kunne også se på vores følelser, og altid sætte os selv i første række, siger Signe Rask.

Større risiko for selv at blive syg

Maria og Signe Rask er ellers en del af alle de børn, der vokser op med forældre, der på et tidspunkt i livet har psykiske problemer.

En ny undersøgelse af 700.000 børns levevilkår viser for første gang de samlede konsekvenser for både dem selv og samfundet ved at være barn af en forælder med psykisk sygdom.

Undersøgelsen viser, at problemet er så omfattende, at over halvdelen af alle børn op til 16 år har en forælder, der på et tidspunkt i livet har psykiske problemer.

For mange af børnene fører det til lavere uddannelse, større risiko for sygdom og en lang række andre udfordringer, og det har medført generel kritik af regionernes manglende tilbud om hjælp til børnene.

Børn oplever, at de ikke er alene

Det er ofte svært for en familie at åbne op for samtalen om forældrenes sygdom, men det er vigtigt, at børnene får mulighed for at sætte ord på deres tanker og følelser, siger Jan Sandberg, leder af Center for Pårørende.

- Mange forældre tænker ud fra de bedste intentioner, at de vil beskytte deres børn ved ikke belaste dem ved at tale om deres sygdom. Men det ikke det, der bliver sagt, som forstyrrer i vores liv. Det er alt det, der ikke bliver sagt.

Cirka 100 familier er igennem hvert år til rådgivning og samtaler, og Jan Sandberg vurderer, at lidt over halvdelen af de indlagte i psykiatrien med børn siger ja til hjælp.

Det er altså ikke alle familier, der takker ja til at deltage, men de børn der kommer i samtalegrupper og får hjælp, oplever et stort boost i både selvværd og mod på verden.

- Magien i børnesamtalegrupperne opstår tit efter kun 10 minutter, fordi de mødes med andre, der har det på samme måde, og børnene føler sig genkendt. Børnene tænker tit, at de er de eneste, der tænker sådan, men det er jo ikke tilfældet. Børnene finder ud af, at de ikke er alene.

Hos familien i Nibe hersker der ingen tvivl om, hvor meget tiden på centeret har betydet for dem.

- Man skal ikke være bange for at sige ja til hjælp. Man bliver meget mere sårbar, hvis ikke man taler om det, siger Signe Rask.