Region Sjælland vil anonymisere sundhedspersonale for at beskytte dem mod chikane

Forening kalder regionens tiltag "en kortsigtet og overfladisk løsning".

Sundhedspersonale oplever at blive opsøgt i deres fritid af utilfredse patienter, og det vil region nu forebygge med anonymisering. (© Nathalie Nystad)

Chikane, stalking og trusler.

Det er nogle af de oplevelser, sundhedspersonale i det danske sundhedsvæsen har haft med utilfredse patienter.

Og det har nu fået Region Sjælland til at beslutte, at det fremover skal være muligt for sundhedspersonale at blive registreret med initialer eller medarbejdernummer i patientjournaler i stedet for med fuldt navn.

Hvilke medarbejdere, der konkret skal have muligheden, er endnu ikke besluttet, men det kunne være i psykiatrien, hvor sygeplejerske Andreas Christensen er fællestillidsrepræsentant.

Og han er glad for udsigterne til, at han og hans kollegaer vil få mulighed for at være mere anonyme overfor patienterne. Chikane er nemlig et reelt problem, fortæller han - og det gælder både på og udenfor arbejde.

- Et er, at der er vold og trusler på arbejdet - det kan man håndtere - men ligeså snart, det går ind i privatlivets fred, så er det rigtig svært at håndtere, og det giver en stor utryghed for de medarbejdere, der arbejder med den her patientgruppe, siger Andreas Christensen.

Anonymisering af sundhedspersonale i særligt psykiatrien har været debatteret gentagne gange, hvor sundhedspersonale er stået frem og har fortalt om chikane og trusler på blandt andet sociale medier.

Debatten blussede for alvor op igen, da en læge i 2019 blev dræbt af en tidligere patient, som hun fem år tidligere havde fået tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling.

Opsøgt i hjemmet

Hos Dansk Sygeplejeråd er næstformand i sjællandskredsen, Ulla Birk Johansen, glad for, at Region Sjælland tager problematikken alvorligt.

- Igennem årene har vi fået mange henvendelser fra vores medlemmer i Dansk Sygeplejeråd om, at de er blevet udsat for chikane, krænkende handlinger eller vredesudbrud på baggrund af det arbejde, de har udført i sundhedssektoren, siger hun.

Hun kender til eksempler på, at en sygeplejerske har oplevet, at en patient ofte gik forbi sygeplejerskens hjem og kiggede ind. Ulla Birk Johansen nævner også et eksempel på, at en sygeplejerske måtte stoppe med at handle et bestemt sted, hvor hun blev opsøgt af en patient.

Konflikterne kan opstå af forskellige årsager, forklarer hun. Det kan blandt andet være uenighed om, hvad der bliver skrevet i en patients journal.

- Jeg har også hørt eksempler på, at man har måtte skifte til hemmeligt navn og adresse. Jeg synes ikke, det kan være rimeligt, at fordi man er sygeplejerske på en akutafdeling eller psykiatrisk afdeling, så skal man leve i anonymitet i sin fritid, siger Ulla Birk Johansen.

- Jeg er rigtig glad for, at Region Sjælland har taget det ansvar på sig, siger hun.

Forening: Ikke den rigtige løsning

Hos foreningen Bedre Psykiatri, der arbejder for bedre psykiatrisk behandling med fokus på de pårørende, er formand Mads Engholm langt fra ligeså glad for regionens initiativ.

Han kan godt forstå, at de personer, der har haft ubehagelige oplevelser, kan se det som en god løsning, men han ser det som "en kortsigtet og overfladisk løsning".

- Jo mere vi anonymiserer psykiatrien og gør, at personalet ikke kender patienterne og omvendt, jo mere ender vi i de situationer, hvor vi får konfrontationerne bagefter, siger han.

- Det her bliver en måde at sige, at man kan undslippe situationen, men man undgår ikke, at situationen opstår. Man undgår ikke, at patienter bliver frustrerede og vrede over, at de ikke oplever, de får den behandling, de har brug for, fordi medarbejderne ikke har tid til det.

Mads Engholm kalder det "symptombehandling", og han mener, at mere tid og flere ansatte i psykiatrien er løsningen på udfordringerne med konfrontationer mellem patienter og sundhedspersonale.

- Psykiatrisk behandling bygger helt basalt på, at patienter, pårørende og personale har tillid til hinanden. Den her anonymisering på systemets præmisser fremmer ikke tilliden, siger han.

Region vil have landsdækkende tiltag

At tillid mellem patient og sundhedsperson er helt afgørende, er Ulla Birk Johansen fra Dansk Sygeplejerskeråd helt enig i. Men modsat Mads Engholm mener hun, at anonymiseringen af sundhedspersonalet vil kunne være med til at sikre en højere grad af tryghed og dermed tillid fra sundhedspersonalet.

- Der skal helst være en tillidsfuld relation - et af de vigtigste værktøjer i vores arbejde er relationsarbejdet. Og hvis man er utryg ved, om det professionelle arbejde, man udfører, får nogle konsekvenser i fritiden, så vil det alt andet lige betyde noget for det professionelle arbejde, man udfører.

Indtil videre er det kun Region Sjælland, der har besluttet, at sundhedspersonale i regionen vil kunne anonymiseres i patientjournalerne, men regionsrådsformand Heino Knudsen (S) håber på at kunne få landets fire andre regioner med på initiativet.

- Det handler om at finde en balance, så medarbejderne er trygge, men hvor patienterne også føler sig trygge og føler nærvær i den behandling, de får, siger han.

Med eller uden de andre regioner vil Region Sjælland indføre tiltaget i løbet af næste år.

Facebook
Twitter