Regioner: Byt en sosu for en kandidat

Om få år vil der være overskud af sosu'er i store dele af landet. Men Region Hovedstaden vil mangle dem.

Hvis regionerne kunne lege bytte bytte købmand med arbejdskraften, kunne man løse nogle af de fremtidige mangler på arbejdskraft. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein © DR Nyheder)

Om få år kan arbejdsløse sosu'er fra Fyn og Jylland nemt få job i hovedstaden, mens en lille gruppe af hovedstadens arbejdsløse med lang videregående uddannelse i samfundsvidenskab kan få job i Sønderjylland.

I hvert fald rent hypotetisk.

Det viser prognoser fra Danske Regioner. Tallene viser, at manglen på uddannet arbejdskraft er skævt fordelt ud over landet.

Men i virkeligheden kan fremtidens udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark desværre ikke løses helt så let, konstaterer arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

For selvom danskerne har europarekord i jobskifte, så vil vi ikke flytte langt efter jobbet:

- Den geografiske mobilitet er ikke så høj som den faglige. Så selvom Nordjylland har mangel på nogle bestemte grupper, og selvsamme grupper går arbejdsløse på Fyn, er det ikke sikkert, at de er villige til at flytte, siger Henning Jørgensen og uddyber:

- Du kan bare tage udflytningen af de statslige arbejdspladser som et godt eksempel på, at der er stor modvilje imod at flytte fra ens netværk, familie og lokalområde. Der er jo ikke noget københavnere frygter mere end at blive udflyttet til Brønderslev, siger Henning Jørgensen med et glimt i øjet.

Behov for regionalt uddannelsesfokus

Det kommer ikke bag på Danske Regioner, at det er vanskeligt at flytte medarbejdere rundt på landkortet.

Derfor har Danske Regioner både analyseret hvilke faggrupper, vi på landsplan vil mangle, og hvilke de enkelte regioner vil få brug for i fremtiden.

Selvom en del af løsningen på fremtidens mismatch mellem uddannelse og arbejdsmarkedsbehovet er en større spredning af kompetencerne, så vil der være nogle faggrupper, der på landsplan vil være et stort underskud og overskud af.

Selvom vi på landsplan vil opleve en mangel på flere end 70.000 faglærte, mens vi får et stor overskud af personer med lang videregående uddannelse i 2025, så kan nogle af uddannelseshullerne udjævnes eller gøres mindre, hvis man planlægger uddannelserne, så de passer til de regionale behov, mener næstformand i Danske Regioner Stephanie Lose.

- Vi bliver nødt til at have et regionalt perspektiv. For regionerne har forskellige styrkepositioner, siger hun.

Mens Midtjylland eksempelvis har en meget stærk fødevareklynge, har Hovedstaden en stærk klynge inden for life science. Og det skal der altså tages højde for i uddannelsesudbuddet, mener Stephanie Lose.

- Det hjælper ikke noget, at man skærer ned på antallet af laborantuddannede i Herning, når der er mangel i Midtjylland, samtidig med at der går arbejdsløse rundt i Hovedstaden, siger hun og uddyber:

- Når man dimensionerer uddannelserne på landsplan ud fra en national ledighed, så risikerer man at ramme nogle områder rigtig hårdt.

Mobiliteten falder med alderen

Selvom der er mange faktorer, som kan spille ind, er det tit familiesituationen, der afgør, hvor villig den enkelte er til at flytte for et arbejde:

- Det er ofte en familiebeslutning, der skal tages. Det er noget andet, hvis du er ung og nyuddannet, så er du måske mere villig til at flytte. Men i det øjeblik, du har været på arbejdsmarkedet i noget tid, og du har stiftet familie, så er du ikke længere særlig geografisk mobil, siger Henning Jørgensen.

Det gælder også vores lyst til at pendle, bemærker arbejdsmarkedsforskeren:

- Der er mange, som pendler to timer hver dag. Men kommer du op på to og tre timer hver vej, så falder lysten gevaldigt. Man skal ikke regne med, at der er nogen, der har lyst til at bruge fire, fem eller seks timer på landevejen for at få et job. Det griber for meget ind i familielivet, siger han.

Vi skal have en decentral uddannelsesstruktur

Ifølge Danske Regioner er det fire ud af fem, der bliver boende og arbejder i det regionale område, de er blevet uddannet i. Derfor er det nødvendigt at sikre en decentral uddannelsesstruktur, lyder det fra regionernes næstformand Stephanie Lose:

- Selvfølgelig forventes det, at man er klar til at krydse kommunegrænsen for at få et arbejde, og man skal være forberedt på, at man ikke nødvendigvis kan få et job lige ved siden af, hvor man er blevet uddannet, siger hun og fortsætter:

- Men det dur ikke, at vores uddannelsesudbud ikke tager højde for, hvad man har brug for i de enkelte områder af landet. De enkelte uddannelsesinstitutioner skal så vidt muligt matche det behov, som virksomhederne i deres områder har.

Det er arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen enig i, men han pointerer, at en tilpasning af uddannelsesudbuddet kun er en del af løsningen for at skabe en større spredning af faggrupperne:

- Man skal også udbygge infrastrukturen og de kulturelle institutioner og tilbud i de mindre byer og udkantsdanmark, så det bliver attraktivt at arbejde i hele Danmark. Der skal være andet, der trækker, end muligheden for fast arbejde. Der skal være et livsmiljø, slutter han.

Facebook
Twitter