Der skal følge flere ressourcer og en national handleplan med, hvis Danske Regioner hurtigere skal i gang med at tjekke de grunde, som figurerer på en såkaldt mistankeliste for PFAS.

Sådan lyder meldingen fra Mads Duedahl (V), der er formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima samt formand for Region Nordjylland.

- Det var jo bedre, at alle de partier, der nu himler op om, at man skal gøre det bedre i regionerne, brugte deres tid på Christiansborg på at sikre, at vi får en national handleplan og de ressourcer, vi har brug for, så vi hurtigst muligt kan give grundejerne konkret viden om, hvad der rører sig.

- Det har vi desværre ikke ressourcerne til, så jeg synes faktisk, det er den opgave, Christiansborg bør påtage sig.

Mistankelisten er lavet af regionerne og er baseret på, hvor der er eller har været brancher eller aktiviteter, der kan lede til PFAS-forurening. På den baggrund vurderer man, at der på de cirka 16.000 lokaliteter kan være en forurening med PFAS.

Ifølge Danske Regioner er listen på nuværende tidspunkt ikke "kvalificeret nok" til, at det giver mening at orientere borgerne.

Før Danske Regioner vil orientere grundejerne, skal der tages flere jordprøver, så der er noget mere kvalificeret information til grundejerne.

- Når en myndighed går i gang med at oplyse borgerne, skal vi have konkret viden. Og det har vi ikke endnu. Vores princip er, så snart vi ved noget, så skal vi nok tage kontakt.

Mads Duedahl har i et tidligere interview med DR oplyst, at de berørte borgere kan risikere at vente i årtier, medmindre regionerne får flere ressourcer tilført af politikerne på Christiansborg.

- Ved sidste års økonomiforhandlinger bad Danske Regioner om 100 millioner kroner, og vi fik 20 millioner kroner. Det viser, at vi har ikke de fornødne ressourcer og for at sætte det endnu mere i relief, så regner vi med, at det koster 4,5 milliard kroner at tage sig af PFAS-problematikken, lød det.

- Vi har cirka 450 millioner kroner om året i Danske Regioner til alle typer forurening, så det kommer jo til at tage årtier, inden vi kommer om det her problem, hvis ikke vi snart får tilført ressourcer.

Minister anerkender regionernes store opgave

I miljøministeriet mener minister Magnus Heunicke (S), at grundejerne skal have besked "hurtigst muligt".

- Mange spørger jo sig selv, er det vores have, er det vores kolonihave, er det vores radiser og gulerødder, vi skal være opmærksomme på, om vi kan spise?

- De spørgsmål skal man jo have et svar på. Det er vores regioners opgave, men det er også en stor opgave, og jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at hjælpe dem med at løse den.

Miljøministeren anerkender "fuldt ud", at regionerne står med en meget stor opgave.

- Jeg står ikke her og skælder ud på vores regioner. De kæmper alt, hvad de kan, og nu skal vi hjælpe dem det sidste stykke over stregen, så borgerne kan få det svar, som de har brug for.

Betyder det endnu flere penge?

- Det kommer jeg ikke til at beslutte nu og her. Jeg vil mødes med vores regioner og høre deres planer for at kunne give det klare svar, jeg synes, man som grundejer har krav på: Er man på den liste, eller er man ikke?

Men du afviser ikke, at der kan være flere penge, hvis tempoet skal øges?

- Nu skal jeg mødes med vores regioner, og så må vi jo drøfte de planer, de har, og det fokus, de har. Jeg synes i hvert fald, man skal gøre alt, hvad man kan, for at være så transparent og så åben som mulig. Før jeg har mødtes med dem, synes jeg, det er for tidligt at drage forhastede konklusioner.

Hvornår mødes du med dem?

- Vi er i gang med at få det i vores kalender, men jeg har faktisk ikke nogen dato lige nu og her.

Oppositionspartier klar til at afsætte flere midler

Både Enhedslisten og Alternativet mener, at samtlige grundejere på listen skal orienteres omgående. Hos de to oppositionspartier er holdningen den, at borgere potentielt udsætter sig selv for farlige PFAS-stoffer, og man mener derfor, at folk har ret til at vide, at der er en mulig forurening.

- Jeg mener, vi har en pligt til at oplyse folk om, hvorvidt der er en risiko for, at der er PFAS-forurening på deres grund, deres jord, hvor de måske dyrker gulerødder og kartofler, siger Mai Villadsen, miljøordfører for Enhedslisten.

Selvom begge partier helst så, at regionerne orienterede grundejerne øjeblikkeligt, anerkender de også, at opgaven vil komme til at koste penge.

- Jeg synes, det er kritisk, at regeringen ikke er klar til at sætte flere penge af til at undersøge og få gjort noget ved problemet. Derfor kalder vi miljøministeren i samråd om det her spørgsmål, siger Mai Villadsen.

Samme toner kommer fra Torsten Gejl fra Alternativet:

- Det her er en meget stor ting, og vi er slet ikke færdige med at finde ud af, hvor slemt det er, og hvor det kommer fra. Så vi er nødt til at kaste de midler efter, der er nødvendige, og vi er nødt til at sætte tempo på.

Hvornår grundejerne faktisk får besked, om at deres grund er på mistankelisten, er endnu uafklaret.