Offentlig overenskomst

Regioner om nødberedskaber: Overarbejde må ikke blive en forudsætning

Nogle sygehusafdelinger er hårdt spændt for, siger regionernes forhandlingsleder.

Det danske sygehusvæsen kører delvist på kapacitetsgrænsen - men friholdelserne fra lockout er ikke altid ensbetydende med for få fastansatte sygeplejersker, mener regionernes forhandlingsleder, Anders Kühnau. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Det må aldrig være sådan, at dagligdagen på landets hospitalsafdelinger kun hænger sammen, hvis personalet arbejder over eller tager ekstra vagter.

Sådan lyder budskabet fra Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

- De steder, hvor det er tilfældet, skal personalet selvfølgelig gøre opmærksom på det, og så skal hospitalsledelsen og regionen finde løsninger på det, skriver Anders Kühnau som svar på en række spørgsmål om bemandingen af sygeplejersker på de lockout-varslede hospitaler.

Trak lockout tilbage

DR har i en række artikler og indslag beskrevet, hvordan varslet om lockout er trukket tilbage på en lang række hospitalsafdelinger landet over. Det skyldes, at der på en stor del af afdelingerne ikke er fastansatte sygeplejersker nok til at bemande de nødberedskaber, der skulle have taget sig af patienterne under en konflikt.

Men det har ikke stået klart, hvordan Danske Regioner egentligt forholder sig til, at der ikke er nok folk til at bemande et nødberedskab.

Derfor har DR Nyheder bedt forhandlingsleder samt formand for Regionernes Lønnings- og Takstudvalget, Anders Kühnau, om skriftligt svar på en række spørgsmål for at få konkrete svar.

Er der en sammenhæng mellem anmodningerne om undtagelse af sygeplejersker fra lockout og normeringerne ude på hospitalernes afdelinger og afsnit?

- Det er ikke mit indtryk, at der er en 1 til 1-sammenhæng, men det kan være tilfældet, hvis nogle afdelinger er stramt bemandet. Hospitalernes personalenormeringer er selvfølgelig fastsat ud fra at give den bedst mulige behandling ud fra de økonomiske ressourcer, der er til stede. Men det er ingen hemmelighed, at hospitalspersonalet har rigtig travlt mange steder. Der er pres på, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre gode arbejdsforhold for vores ansatte, skriver Anders Kühnau.

Sygeplejersker uden for fagforening

Når en afdeling eller enhed ikke kan mønstre nødberedskab (18,2 procent) af sygeplejersker, er grunden så fordi, at der er for få, for mange eller lige tilpas fastansatte på den givne enhed eller afdeling?

- Der kan være flere forklaringer. Der kan for eksempel være mange vakante stillinger og medarbejdere på orlov, som betyder, at afdelingen lige nu bruger mange eksterne vikarer, og der kan også være mange nyuddannede på afdelingen, som ikke alene kan sørge for et nødberedskab. Og så er der jo også sygeplejersker, som ikke er medlem af en fagforening eller medlem af en af de fagforeninger, som ikke forhandler overenskomst lige nu. De personalegrupper kan ikke indgå i et nødberedskab, og derfor kan det være svært at oprette et nødberedskab, skriver Anders Kühnau.

Sygehuse delvist på kapacitetsgrænse

Situationen med nødberedskaber viser, at sygehusvæsenet ‘kører på kapacitetsgrænsen’, mener professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen. En analyse som forhandlingslederen erklærer sig delvist enig i.

- Han har ret et stykke af vejen. Det er ingen hemmelighed, at nogle afdelinger er spændt hårdt for, og det har vi regionspolitikere også sagt utroligt mange gange – blandt andet når vi forhandler de årlige økonomiske rammer i Finansministeriet. I regionerne står vi altid på mål for at skabe mere sundhed for pengene, men der er også en grænse for det muliges kunst. Nogle afdelinger kunne helt sikkert godt bruge flere sygeplejersker, ligesom psykiatrien i den grad kunne bruge flere psykiatere til de stadigt flere patienter. Vores sundhedsvæsen hjælper hvert år flere og flere patienter, og det kræver selvsagt flere ressourcer – og det skal Folketinget være med til at finde løsninger på, skriver Anders Kühnau.

Omsorgspleje i fare

Dorthe Sørensen, der er forsker og ekspert fra Forskningscenter for Sundhedsfremme og Rehabilitering, advarer mod, at de stramme normeringer går ud over omsorgsplejen, der er blandt sygeplejens kerneområder.

- Det er klart, at hvis man – uanset om man er sygeplejerske, skolelærer eller kontoransat – kun akkurat kan nå sine opgaver, så er der ikke overskud til at gøre de ekstra ting, som kan gøre forskellen i hverdagen. Men det er ikke min opfattelse, at der kun er minimumsbemanding ude på afdelingerne. De steder, hvor det er tilfældet, skal personalet selvfølgelig gøre opmærksom på det, og så skal hospitalsledelsen og regionen finde løsninger på det, forklarer Anders Kühnau.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd kan mange nødberedskaber ikke mønstres, fordi der ikke er tilstrækkeligt fastansatte sygeplejersker. Bliver der generelt anvendt for mange vikarer, timeansatte eller studerende ude på afdelingerne?

- Det kan jeg ikke gøre mig til dommer over, for jeg har ikke detaljeret kendskab til bemandingen på hvert enkelt hospital og sygehus i landet. Men det er ikke mit generelle indtryk, at regionerne i vid udstrækning anvender vikarer og timelønnede. Nogle steder – især i yderområderne af landet – benytter man jo vikarer, fordi man ikke kan rekruttere til faste stillinger, selvom man gerne vil. Når der er behov for en fastansat sygeplejerske, læge, portør eller sosu-assistent, går jeg da bestemt ud fra, at det enkelte hospital gør alt, hvad det kan, for at besætte stillingen, så vi kan hjælpe patienterne bedst muligt.

Må aldrig afhænge af overarbejde

Er der i Danske Regioners øjne hospitalsenheder eller -afsnit, hvor den daglige drift kun hænger sammen ved at benytte sig af overarbejde, merarbejde, frivilligt ekstraarbejde, mv?

- Det er der helt sikkert fra tid til anden, ligesom der er på utroligt mange arbejdspladser. Der vil altid være spidsbelastningsperioder, og her skal hospitalsledelsen være rigtig dygtig til at planlægge frem i tiden. Men det må aldrig være sådan, at den normale, daglige drift kun kan lade sig gøre med overarbejde med mere. Det er hverken holdbart for patienter eller personale. Jeg mener ikke, at det generelle billede er, at regionerne i stor udstrækning benytter sig af overarbejde og frivilligt ekstra-arbejde. Jeg ved godt, at tingene kan blive sat på spidsen i forhandlingssituationer, men lad os lige huske på, at vi altså har et virkelig godt hospitals- og sundhedsvæsen i Danmark, hvor vi yder behandling af meget høj kvalitet, og hvor flere og flere overlever kræft og hjertesygdomme. Det har vi, fordi læger og sygeplejersker med flere yder en meget stærk indsats i det daglige, og fordi vi fra politisk side prioriterer sundhedsområdet.

Størstedelen (53,8 procent) anmoder om undtagelse, fordi nødberedskabet svarer til dagligt fremmøde. Hvordan kan det tolkes på anden måde, end at daglig bemanding er en minimumsbemanding?

- Vi tager det som udtryk for, at patientflowet i afdelingen under en eventuel konflikt vil svare til det normale patientflow. Det betyder for os, at der på afdelingen kan blive behandlet det samme antal patienter som i situationen uden konflikt. Spørgsmålet indikerer, at et nødberedskab er skrabet, men sådan er det ikke. Et nødberedskab er en tilstrækkelig bemanding til at klare opgaverne, så ingen patienter mangler hjælp. Men som sagt: Der er travlt på hospitalerne, så vi har ikke større bemanding, end der er behov for, skriver Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Facebook
Twitter