Regnebrættet er gjort op: EM-kampene i Parken var ingen superspreder

Festivaler raser over, de stadig er underlagt restriktioner.

Danmarks kamp mod Rusland i Parken førte til 62 smittede (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Rettelse: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at Viggo Andreasen er lektor i matematisk epidemiologi. Det er en fejl, hans korrekte titel er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, hvor han blandt andet forsker i matematisk epidemiologi.

Tømmermændene har så småt lagt sig efter en historisk folkefest i Parken.

Fire kampe hvor fadølskrus blev kastet i luften og krammere delt ud til fremmede blandt de knap 25.000 tilskuere, der hyldede ’Damsinho’ og kompagni.

Men modsat hvad man kunne frygte, var EM-kampene på stadion ikke supersprederbegivenheder, fastslår to eksperter.

DR Nyheder har fået tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der har gjort regnebrættet op efter EM-kampene, hvor tilskuerne skulle medbringe et med gyldigt coronapas.

Værst stod det til ved Ruslands-kampen, der førte til 62 smittede, mens der kun var 8 smittede, der kunne spores tilbage til Finlands-kampen. Ved sidstnævnte var der dog færre tilskuere på stadion.

Søren Riis Paludan, der er professor i virologi på Aarhus Universitet, mener ikke, at tallene er højere, end man kunne forvente:

- Man kan sige, at det har ikke ført til betydelige – eller overhovedet – målbare stigninger i indlæggelser. Det har vist, at de her kampe kunne man godt håndtere. Det har vist, at det ikke var ansvarsløst at afholde de her kampe i Parken.

Han vil endda gå så langt som til at sige, at man måske godt kunne have afholdt Roskilde Festival, der skulle have løbet af stablen i slutningen af juni, men valgte af aflyse grundet restriktionerne.

- Det viser, at vi kan sagtens håndtere langt større begivenheder, hvis det handler om, at der ikke skal komme flere alvorligt syge, siger Søren Riis Paludan, der understreger, at tiden må være kommet til, at vi stopper med at fokusere på smittetal og fremover kigger på antallet af indlagte.

Det tal er som bekendt faldet markant, siden EM startede.

Epidemiolog: Der var smittespredning - men ikke superspredning

Helt så optimistisk er Viggo Andreasen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, hvor han blandt andet forsker i matematisk epidemiologi, ikke. Men:

- I sig selv er det til at leve med, starter Viggo Andreasen, da han får kigget på tallene.

- Det her er ikke noget, vi ville kalde en supersprederbegivenhed. Men om det er rent og skært held, ved man ikke, siger han og tilføjer:

- Hvis vi alle gik til fodbold hver dag, så ville det gå galt.

Han mener dog, at særlig Belgien og Ruslands-kampen har ført til mere smitte, end man ville have forventet ud fra smittetrykket på dét tidspunkt.

Han regner sig frem til, at der statistisk set burde være fem smittede personer til stede ved de to kampe. Derfor er smitten højere ved kampene, som endte i henholdsvis 41 og 62 smittede.

Det viser ifølge ham, at på trods af krav om coronapas, håndsprit og det faktum, at man befinder sig udendørs til fodboldkampe, så kan der stadig ske smittespredning:

- Jeg tænker, at jeg er lidt bekræftet i retning af, at der er sket mere smitte ved kampene. Men ved de begivenheder, vi har set i Parken, har det ikke været uoverskueligt meget. Det er jo ikke sådan, at der ikke kom smitte ind på stadion. Det bekræfter, at hvis man vil lave så store begivenheder, så skal man ikke lave for mange af dem.

Og så understreger han, at det er svært at vide, om folk er blevet smittet inde i Parken, eller om de er smittet i bussen på vej hjem, til efterfesten eller på vej til kampen.

Smitten stiger - men ikke på grund af Parken

Men hvad så med de stigende smittetal, vi har set de sidste par uger?

Da kampen mod Finland blev spillet, var der eksempelvis kun 244 smittede. De sidste par dage er tallet nået over 1.000, på trods af at vaccinationerne skrider frem med lynets hast.

Men der ikke noget der tyder på, at det direkte er kampene i Parken, der er skyld i den stigning, mener Søren Riis Paludan:

- De øgede smittetal har ikke noget med kampene i Parken at gøre. Det er et sammenfald med, at Delta-varianten kom. Når der kommer en ny variant, så overtager den - det så vi også, da den britiske variant kom. Det er ikke sådan, at hvis man ikke havde fodboldkampe, så ville den variant ikke være kommet, siger han.

Festivaler raser: Hvorfor har fodbold forrang?

De lave smittetal til kampene i Parken får flere festivalarrangørerne til at rynke brynene. Brian Nielsen, der er festivalleder hos Northside og Tinderbox, som måtte aflyse årets festivaller, mener, at politikerne har givet fodbold en særstatus, mens festivalerne er blevet ladt i stikken.

- Jeg er med på EM 2020 er et enestående arrangement, men jeg har svært ved at forstå, man kan gøre så stor forskel på kulturen og sporten og vægte fodbold så meget højere end alt andet.

Men til kampene har man jo haft pladser og siddet ned. Er det trods alt ikke mere sikkert end festivaler?

- Nu har jeg selv været til landskamp under EM, og jeg kan bekræfte, det ikke var mange, der sad ned. Det gør folk jo ikke. Der fart over feltet, der bliver råbt, skreget og sunget. Så jeg ser ikke særlig stor forskel på festivaler og så de her arrangementer.

Årets Northside Festival, der skulle have fundet sted i starten af juni, blev aflyst (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Bent Frandsen, der er formand for Rock under Broen, mener også, at EM-kampene viser, at man sagtens kunne have holdt festivaler denne sommer:

- Det er en politisk beslutning, at man vil dræbe hele livemusikken i Danmark. Og havde vi fået lov til at afholde festivalen, så jeg sikker på, der ikke havde været flere smittede af den grund, hvis vi havde taget samme forbehold som ved EM-kampene.

Også han var selv inde og fejre de danske drenge i Parken:

- Nu har jeg selv været inde og se fodbold, og jeg kunne gå mellem alle afsnit inden på stadion uden at blive anfægtet af nogen som helst. Så det vil være det samme som på en festival. Ingen sad ned, man stod op, kastede med øl, man råber, og man skriger meget mere, end man gør på en festival, fortæller Bent Frandsen og tilføjer:

- Så fodbolden må jo stå stærkere i de politiske beslutninger end livemusikken gør.

DR har forsøgt at få en kommentar fra kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S) samt Styrelsen for Patientsikkerhed, men det har ikke været muligt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) stiller heller ikke op, men Sundhedsministeriet oplyser:

- Sundhedsmyndighederne følger løbende med i epidemiens udvikling. Smittetallene har været stigende de sidste par uger, hvor den mere smitsomme Delta-variant er blevet dominerende i Danmark. Partierne vil blive orienteret, hvis der sker væsentlige ændringer i sundhedsmyndighedernes risikovurdering, herunder i forhold til genåbningen.

FacebookTwitter