Rejseforsikringen kan svigte på sommerens rejser

Der er forskel på rejseforsikringens dækning, hvis man rejser til et land, som Udenrigsministeriet fraråder.

Strandene er åbne igen i Spanien, men danskerne skal tænke sig godt om, inden de ser stort på de danske myndigheders anbefalinger og rejser afsted mod varmere himmelstrøg. (Foto: Jaime REINA © Scanpix)

Sommeren står for døren, og mange skal tage stilling til, om den skal tilbringes her i landet eller under fjerne himmelstrøg.

Men hvis man vælger at rejse til et land, hvor Udenrigsministeriet

fraråder
indrejse, kan rejseforsikringens dækning være
begrænset
.

Det siger Anja Lintrup Sørensen, konsulent hos Forsikringsoplysningen.

- Man kan risikere selv at komme til at betale en del af regningen, hvis man bliver

akut
syg eller kommer til skade på sin ferie, siger Anja Lintrup Sørensen.

Hun uddyber, at den enkelte rejseforsikring kan dække forskelligt, alt efter hvilket selskab forsikringen er tegnet hos.

Undersøg forsikringen

Derfor opfordrer Anja Lintrup Sørensen til at undersøge, hvor godt man er dækket, inden man rejser til et af de lande, hvor Udenrigsministeriet

fraråder
indrejse.

Fra 15. juni bliver Udenrigsministeriets rejsevejledninger til Norge, Tyskland og Island

lempet
, så indrejse til landene ikke længere frarådes.

For resten af verden frarådes alle ikke-nødvendige rejser foreløbigt frem til 31. august.

Ifølge Anja Lintrup Sørensen lægger det enkelte forsikringsselskab sig op ad Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

- Og hvis de (Udenrigsministeriet)

fraråder
indrejse til det land, man skal til, kan der være en begrænsning, så man ikke dækker fuldt ud, siger Anja Lintrup Sørensen

/ritzau/

Facebook
Twitter