Rejsekort-direktør: Vi har lyttet til kritikken

Rejsekortet har imødekommet kritikken af, at man ikke kan melde sig fra aftalen på internettet.

Direktør for Rejsekortet Bjørn Wahlsten fortæller, at man allerede har imødekommet dele af forbrugerombudsmandens kritik. (© DR)

Det skal være lige så let at melde sig fra en tank-op-aftale på Rejsekortet, som det er at melde sig til. Sådan har budskabet været fra forbrugerombudsmanden til selskabet bag kortet Rejsekort A/S. Men den kritik har man allerede imødekommet, fortæller direktøren for Rejsekortet Bjørn Wahlsten:- I denne uge har vi lagt en ny version på vores hjemmeside, så i dag kan man ophæve aftalen lige så let, som man tilmelde sig, så den kritik har vi taget til os.Tank-op-aftalen betyder, at brugere af rejsekortet automatisk får tanket kortet op, når saldoen når under et vist niveau.

Ikke kundeønskeAftalen betyder, at rejsende kan rejse uanset, hvor meget der står på kortet, og derfor har Rejsekortet i første omgang prioriteret at gøre det let at melde sig til, siger Bjørn Wahlsten.- Der har ikke været klager over, at det er svært at framelde sig. Det her har ikke været et højt prioriteret kundeønske. Der har været et lovmæssigt krav, og det har vi nu efterkommet, men kunderne ønskede først og fremmest at have tank-op-aftalen.En tank-op-aftale ligger fysisk på kortet, fortæller direktøren, og derfor var det ind til i forrige uge kun muligt at framelde sig aftalen, hvis man mødte op på et salgssted med kortet.Problemet med den løsning var imidlertid, at der kun findes 18 salgssteder i Danmark, og dermed har nogle rejsende op mod 100 kilometer til nærmeste salgssted.For kort tilbageblikDel to af forbrugerombudsmandens kritik går på, at det ifølge loven skal være muligt at se rejser minimum 13 måneder tilbage, for på den måde at kunne opfange et eventuelt misbrug at et kort.I dag er det dog kun muligt at se 200 rejser på hjemmesiden.- Størstedelen af kunderne kan se 13 måneder tilbage, for langt de fleste har færre end de 200 rejser på 13 måneder. Dem, der bliver ramt, er pendlerne, og dem er der ikke så mange af endnu, men dem der gerne vil have sin rejsehistorik, kan bare bede om det, så sender vi det uden beregning, siger Bjørn Wahlsten.Han fortæller, at Rejsekortet i øjeblikket arbejder på en løsning, så man fra 2014 vil have mulighed for at logge ind og se sine rejser 13 måneder tilbage.

Facebook
Twitter