Rejsen til syden frarådes. Men hvad nu hvis du tager afsted alligevel?

Bliv klogere på retningslinjerne, hvis du vil til udlandet hen over sommeren.

Regeringen holdt i dag et pressemøde om den forsigtige genåbning af grænsen. (Arkivfoto) (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Dermed må sommeren nydes i den nordlige del af kontinentet.

Men hvordan kommer det egentlig til at foregå? Og hvad sker der, hvis du trodser Jeppe Kofod og alligevel booker turen til eksempelvis Kreta eller Mallorca?

Bliv klogere her:

Hvad sker der 15. juni?

(Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Mandag den 15. juni ophæves rejserestriktionerne til Island, Norge og Tyskland. Anbefalingen er dog fortsat, at man er opmærksom på sin sikkerhed og generelt holder sig opdateret på nyhedsudviklingen i Danmark og i det pågældene land.

Som det er nu, anbefales det på det kraftigste, at man isolerer sig i 14 dage, når man vender hjem til Danmark fra hvilket som helst andet land.

Den 15. juni skrottes den anbefaling for Island, Norge og Tyskland. Dog opfordres man stadig til at blive hjemme i to uger "for så vidt angår rejser til byer med et

indbyggertal
på over 750.000".

Fra denne dato kan tyskere, nordmænd og islændinge desuden rejse ind i Danmark, hvis de fremviser et bevis for, at de som turister skal overnatte mindst seks gange. Det skal dog være foregå uden for København og Frederiksberg.

Turisterne vil stikprøvevis blive

opfordret
til at tage test ved flere grænseovergange. Desuden bliver der mobile teststationer i sommerlandet på særligt udvalgte steder.

Rejsevejledningerne kan blive ændret undervejs, hvis det nuværende positive billede vender.

Hvad så efter det?

(Foto: JOHAN NILSSON © Scanpix)

Regeringen fortæller, at man vil fastholde dialogen med Finland og Sverige med henblik på en tidligere åbning end 31. august. Det skal ske, hvis man kan finde en optimal løsning. Statsminister Mette Frederiksen luftede på

pressemødet
selv idéen om en model, hvor man åbner regionalt med henvisning til Øresundsregionen.

Hvad så hvis jeg tager til Italien eller Spanien alligevel?

(Foto: Enrique Calvo © Scanpix)

Når udenrigsministeren siger, at du skal blive i Nordeuropa hen over sommeren, er begrundelsen blandt andet, at man i udlandet kan løbe ind i

restriktioner
og risikere at strande i det pågældende land.

Men rejsevejledningerne er vejledende, og det er altid den rejsendes egen beslutning og ansvar, hvor man vil rejse hen. Dertil hører et eventuelt forsikringsspørgsmål.

- Vi ved, at rejse- og forsikringsselskaber henviser til vores rejsevejledninger i forbindelse med afbestilling eller ændring af en rejse til et land. Det er selskabernes egen afgørelse, hvordan de anvender vores rejsevejledninger, skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Og når du så vender tilbage til Danmark, er den klare anbefaling, at du holder dig i hjemmet i 14 dage.

Facebook
Twitter