Rekordmange bliver behandlet for alvorlige spiseforstyrrelser - men det går den rigtige vej

Langt størstedelen af patienterne er unge kvinder.

Forebyggelse af spiseforstyrrelsen kan have den modsatte effekt på børn og unge. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

11.700 personer i Danmark lider af så alvorlige spiseforstyrrelser, at de må have behandling på hospitalet.

Det viser en ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen.

Faktisk er antallet af patienter i hospitalsvæsenet steget med over 60 procent fra 2010 til 2018.

- Det er et meget stort problem, og de ramte har svært ved at blive raske, siger vicedirektør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Sabine Elm Klinker.

Langt størstedelen af patienterne er unge kvinder, der starter med bulimi, som udvikler sig til andre spiseforstyrrelser.

Selvom drenge og mænd også får sygdommen, er det efter kvinderne de unge piger, som oftest får spiseforstyrrelser.

Flere børn end voksne

Og for første gang ser man nu, at antallet af nye unge og børn med spiseforstyrrelser overgår antallet af voksne.

Mette Bentz, der er psykolog ved Børne- & Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg og som forsker og behandler børn og unge med spiseforstyrrelser, siger:

- Det har altid været en sygdom, der primært opstår i teenagealderen og ungdommen. Men nu er de faktisk tilbøjelige til at blive yngre. De plejer at være 14 og 15 år, men nu får vi også nogle på 11 og 12 år, siger Mette Bentz.

Og hun er ikke overrasket over, at det går den forkerte vej for børn og unge.

- Vi er først for nyligt begyndt at fokusere på det, og vi har relativt lidt evidens for, hvordan man forebygger spiseforstyrrelser.

Man er faktisk først her i de seneste år igen begyndt at arbejde med at opspore sygdommen tidligere, og det er der en god grund til.

Der er dog lyspunkter i rapporten.

Færre nye voksne efter boom

For efter flere år med et voldsomt stigende antal nye patienter, ser tendensen nu ud til at vende. I hvert fald hvis man ser på antallet af voksne, helt nye patienter.

Antallet af voksne, der kommer på hospitalet med spiseforstyrrelser for første gang, stiger frem til 2014. Men så begynder det langsomt, men jævnt at falde igen.

Det er gode nyheder, siger Loa Clausen, der er psykolog og seniorforsker ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Jeg tænker, det er et udtryk for, at der ikke længere er en stor rest, som går og er syge uden at blive udredt og tilbudt behandlet, siger hun.

Lige så længe man har forsket i spiseforstyrrelser har antallet af patienter stort set været stigende. Ikke nødvendigvis fordi flere er blevet syge, men fordi de er blevet fundet og har fået behandlingstilbud.

Og sådan har det været for næsten alle psykiatriske sygdomme i de seneste år.

- Her har vi måske det første eksempel på, at vi har nået dem, der er, og når dem i ungdomsårene, og at den konstant stigende kurve knækker - og det er da en god nyhed, siger Loa Clausen.

Det kan også skyldes, at man nu opdager nogle af dem, inden de bliver 18 år. Men det er svært at sige, for der er utrolig lidt forskning på området, lyder det samstemmende fra en række eksperter på området.

Intet tyder dog på, at det går den rigtige vej for børn og unge. Tværtimod.

Farligt at forebygge

For forebyggende eller tidlig indsats kan have den modsatte effekt, siger seniorforsker Loa Clausen fra Region Midtjylland.

- Vi er lidt varsomme med at gå ud og lave en masse undersøgelser omkring børn og unge og deres krop og spisevaner, fordi man er bekymret for, at det sætter gang i spiseforstyrrelser, siger Loa Clausen.

I slutningen af 90’erne var der flere forebyggelsesprogrammer i gang internationalt. Men halvdelen af dem endte med at øge risikoen for spiseforstyrrelserne. Det betød, at en masse forebyggelsesindsatser og herhjemme blev lukket ned.

Men én ting, mener man, virker.

- Hvis vi øger de unges trivsel og robusthed. Hvis vi kan lære dem at blive mere glade for sig selv og for forskellighed, øger vi chancen for at beskytte dem mod spiseforstyrrelser.

Facebook
Twitter