Rektor på Langkaer Gymnasium: Vi opdeler eleverne ud fra deres navne

Det er af kulturelle årsager, at man på Langkaer Gymnasium har følt sig nødsaget til at skelne mellem etniske danskere og tosprogede elever, når der sammensættes klasser, siger rektor.

På Langkaer Gymnasium i Aarhus er 80 procent af de nye 1.g'ere tosprogede. (Foto: christian Als © Scanpix)

Det har skabt heftig debat, at Langkaer Gymnasium i Aarhus har sammensat klasserne for den nye årgang 1.g'ere ved at skelne mellem etnisk danske og tosprogede elever.

DR Nyheder har spurgt rektor på gymnasiet Yago Bundgaard til argumenterne bag. Og til, hvordan udvælgelsen helt konkret foregår.

I har på Langkaer Gymnasium samlet de etniske danskere i tre klasser, og det betyder også, at der er fire klasser, der består udelukkende af tosprogede elever. Hvad er argumentet for at gøre det?

Målet var at skabe i det mindste tre klasser, hvor der en lige balance mellem de to ungdomsgrupper, altså de tosprogede elever og de etnisk danske elever.

Er det et fagligt eller et kulturelt argument?

Det er et kulturelt argument. Det er ikke et fagligt argument, for eleverne har valgt fag og studieretning forinden, og først derefter danner vi klasserne, hvor vi på samme måde sørger for, at der er en rimelig fordeling mellem drenge og piger og unge fra oplandet og fra byen.

Hvad går det kulturelle argument så på?

Argumentet er, at hvis der skal foregå reel integration i en skoleklasse, så skal der være tilstrækkelig mange fra begge grupper, for at det kan foregå. Hvis der bliver for få etniske danskere eller tosprogede, så er det svært for den pågældende gruppe at finde sig til rette i klassen og give den et kulturelt indspark.

Udvælger ud fra navn

Og hvis vi så kigger på udvælgelsen: Hvordan er den helt præcist foregået?

Vi har set på navnelister, og så har vi simpelthen taget de navne, der lyder danske, og placeret dem i de her tre klasser. Så det er på fornemmelsen. Ser vi et danskklingende navn, ryger det i en af de klasser. Men det er en flydende grænse.

Hvis jeg har en spansk mor eller en islandsk far, hvad sker der så?

Så vil du antageligvis ryge i samme klasse som de etniske danskere.

Så man kan ikke sige, at der skeles mellem på den ene side etniske danskere og på den anden side tosprogede?

Nej, det kan man ikke. Det giver ikke mening at tale om etniske danskere som en samlet gruppe - det er elever med vestlig baggrund. Ligesom vi så også taler om elever med ikke-vestlig baggrund.

Du taler om en flydende grænse i udvælgelsen af navnene. Hvis vi tager dit navn, Yago Bundgaard. Dit efternavn klinger dansk, dit fornavn gør ikke - hvor ville du placere dig selv, hvis du landede på fordelingsbordet?

Min mor er spansk, og derfor ville jeg selvfølgelig være en dansk ung med vestlig baggrund.

Udvælgelsen sker altså ud fra et kulturelt perspektiv. Men hvorfor udvælges der så på navn og ikke anden data, der tydeligere kan sige noget om det kulturelle?

De data har vi ikke. Når vi skal organisere skolen, har vi kun elevens fagvalg og elevens navn at gå efter. Hvis vi havde mere nuanceret data, så kunne vi måske gå endnu mere i dybden med elevsammensætningen, men det er det bedst mulige.

Med denne her fordeling får i klasser, der er fordelt 50-50 mellem vestlige og ikke-vestlige elever og klasser, der udelukkende består af ikke-vestlige elever. Hvilken klasse er bedst at komme i?

Det er bedst at havne i den blandede klasse, det lægger jeg ikke skjul på. For det er der, den kulturelle udveksling foregår og eleverne reelt kan blive klogere på hinanden.

Nu er det så sådan, at I har tre klasser, hvor den kulturelle udveksling kan fungere, og fire klasser, hvor den ikke sker. Hvorfor er det bedre end at fordele ens på alle syv klasser?

Erfaringen med at dele bredt ud er, at der efter et halvt år ikke er ret mange etniske danskere tilbage, fordi de sidder som kulturel minoritet. Så flytter de til andre skoler.

Oplever I, at der opstår kliker mellem klasserne, når de er opdelt sådan her?

Nej. Men vi er tre uger henne i skoleåret, så det er selvfølgelig for tidligt at sige. Og så er der jo kun tale om midlertidige klasser. Til jul, når 1.g’ernes grundforløb er slut, dannes de endelige klasser, og her er det udelukkende elevernes valg af studieretning, der bestemmer klasserne.

En vigtig politisk debat

Er du træt af, at du som rektor bliver nødt til at tage det her skridt?

Nej, det er jeg bestemt ikke. Det er en af de vigtigste uddannelsespolitiske diskussioner, jeg har set i min tid som skoleleder, for skolerne er en platform for integration. Vi har her gået aktivt ind for at sikre en reel integration, og prisen har så været, at vi har fire klasser uden etnisk danske elever, men den pris har vi betalt, for de klasser ville alligevel opstå, når de etniske danskere skiftede skole. Som jeg ser det, har vi gjort det bedst mulige i den virkelighed, vi nu er i.

Hvad er din opfordring til politikerne?

Politikerne skal udnytte denne her mulighed, mens der bliver skrevet en ny optagelsesbekendtgørelse, til at forholde sig til, om vi skal styre optaget i højere grad, end vi gør det i dag. Altså korrigere for de fejl, der er forbundet med det frie skolevalg.

Og der mener du, at der skal nogle helt konkrete tiltag til?

Ja.

Fortsætter I med denne her fordeling, når der starter nye 1.g’ere om et år?

Vi skal selvfølgelig evaluere, hvordan det ser ud, når grundforløbet er slut. Hvis det ikke fungerer for eleverne, så skal vi selvfølgelig forholde os til det.

Men du mener, at tiltaget har haft en gavnlig effekt indtil nu?

Jeg mener, det har været det rigtige at gøre i vores situation.

Facebook
Twitter