Rent vand er livsvigtigt i Pakistan

Sugerør opfundet af dansker skal hjælpe pakistanere med at skaffe rent drikkevand.

Sugerør skal hjælpe pakistanere med at skaffe rent drikkevand.

Virksomheden Vestergaard-Frandsen, der er grundlagt i Kolding, hjælper pakistanere med rent vand - bl.a. sammen med Coca-Cola og Mærsk.

Virksomheden har tidligere udviklet et slags sugerør - LifeStraw - der kan rense vand på en enkel og billig måde. Nu er det videreudviklet til Lifestraw Family, der også kan fjerne parasitter og bakterier i vand.

- Disse anlæg kan vise sig at få stor betydning. Ved at fjerne vira, parasitter og bakterier er der mulighed for at undgå, at så mange dør af diarre og andre sygdomme efter sådan en kæmpe oversvømmelse, siger Mikkel Vestergaard-Frandsen, der er CEO eller administrerende direktør.

Har sendt 50.000 sugerør af sted

50,000 LifeStraw Family er allerede fløjet ind i Pakistan og der er flere på vej.

- I Karachi arbejder vi sammen med den lokale Coca-Cola distributør og Mærsk har meldt sig til at sejle dem gratis ind, så pengene rækker længere. Mange virksomheder er involveret og vil gerne støtte og har vist sig at komme meget hurtigt i gang.

Virksomheden Vestergaard-Frandens hovedsæde ligger i Schweiz, men er oprindelig startet i Kolding. De senere år er virksomheden gradvist flyttet fra landet, men der er fortsat et kontor i Kolding.

På almindelig forretningsvis bruger de hele deres teknologi på metoder, der kan give rent drikkevand og bekæmpe sygdomme som diarre, polio og sovesyge.

Ca. en milliard mennesker i verden har ikke adgang til rent drikkevand.

Facebook
Twitter