Respiratorer til Italien kostede Kofod en næse: Nu kommer de på museum

Også sundhedsministerens illustration af rød-grønne kurver skal på museum, når han er færdig med at bruge den.

Samlingschef på Medicinsk Museion Ion Meyer fik onsdag overdraget to eksemplarer af respiratorer, der svarer til dem, Danmark tilbød Italien. (Foto: Dagmar Aagaard © Medicinsk Moseion)

15-20 respiratorer skulle være en "solid håndsrækning" fra Danmark til det hårdt coronaprøvede Italien.

Men respiratorerne var for primitive til at behandle patienter med Covid-19. Italien takkede nej til tilbuddet, udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blev trukket i samråd, fik en politisk næse, og nu ryger respiratorerne i stedet på museum.

De kommer til at indgå i Medicinsk Museions samling af respiratorer og i den samling, der kommer til at ramme corona-epidemien ind på museet.

Det fortæller Niels Vilstrup, museumsinspektør på Medicinsk Museion.

- De repræsenterer noget, vi ikke har i vores samling i forvejen.

- Dels er det en teknologisk fortsættelse af det, vi har. Og så er det noget, der siger noget om, hvordan

sundhedsvæsenet
fungerer diplomatisk og indenrigspolitisk. Det er nogle ret specielle genstande for os, der ellers tit har meget fokus på det teknologiske, fortæller han.

Der gik i den grad politik i de respiratorer, som udenrigsminister Jeppe Kofod tilbød Italien sammen med et ubemandet felthospital og 7,5 millioner kroner til italiensk Røde Kors. Det var kun pengene, der blev takket ja til.

Efter udenrigsministeren havde præsenteret den samlede pakke som en solid håndsrækning, kom det frem, at respiratorerne ikke bare er af ældre dato, men også er for simple til at behandle lungesyge patienter.

Joachim Hoffmann-Petersen, formand for Dansk Selskab for intensiv medicin og anæstesiologi, forklarer i videoen her, hvordan nødrespiratorerne virker.

Gør jernlungerne fra 1920'erne selskab

De 15-20 respiratorer er fra starten af 1990'erne og har fungeret som nødrespiratorer i Forsvaret, hvor de kunne bruges under transport af soldater, der for eksempel var blevet skudt i benet.

Artiklen fortsætter under billedet.

En af de meget omtalte respiratorer, som nu kommer museet i hænde. (© Medicinsk Museion-Københavns Universitet)

De kan bare ikke bruges til lungesyge patienter, fordi de er for simple, så trykket på ilten ikke kan reguleres i tilstrækkelig grad. I sidste ende risikerer de at gøre mere skade end gavn på patienternes lunger.

Hele forløbet om det danske tilbud om hjælp til Italien fik Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre til at kalde udenrigsministeren i samråd. Det samråd blev afholdt i onsdags, hvor Jeppe Kofod fik en politisk næse.

Indtil videre har Medicinsk Museion fået to respiratorer.

- De to har, så vidt jeg ved, kun været brugt til en fremlæggelse for sundhedspolitikerne til at forklare, hvad de kan og ikke kan.

- De rigtige respiratorer - dem fra Forsvaret, der ikke kom til Italien - går vi stadig og venter på, siger Niels Vistrup.

Hvornår respiratorerne bliver udstillet, vides ikke endnu. (© Medicinsk Museion-Københavns Universitet)

Museets nye genstande kommer til at indgå i en samling af respiratorer, der består af de såkaldte jernlunger fra 1920'erne og 1930'erne, af en respiratormodel fra polioepidemien i 1950'erne. De nyere modeller tæller både respiratorer fra B&O og Engstrøm.

Den nyeste respirator på museet er fra 1970'erne, hvor man begyndte at bygge computere ind i dem.

- De to nye respiratorer passer fint ind, fordi de er fra 1990’erne. For nogle virker de måske nye, men der er faktisk gået 25 år, siger Niels Vistrup.

Museet har endnu ikke konkrete planer om at udstille respiratorerne, men det kan sagtens komme på tale, at de vil blive en del af en udstilling i en nær fremtid.

Venter også på Heunickes graf

Respiratorerne er ikke det eneste fra corona-tiden i Danmark, der bliver samlet ind på Medicinsk Museion.

Det gør den graf, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har haft med på adskillige

pressemøder
, også.

- Den er vi blevet lovet, men han bruger den åbenbart stadig, siger Niels Vistrup.

Museet er i det hele taget i gang med samle genstande ind fra

epidemiens
medicinske fronter.

- Vi er meget interesserede i at komme tættere på, hvad der foregår på Statens Serum Institut, på universiteterne omkring vaccineforskning og så videre, siger Niels Vistrup.

Men der kommer også andet end reagensglas og simple respiratorer, lover

museumsinspektøren
.

- Vi er også blevet lovet Phillip Fabers nodehæfte, når han er færdig med det.

Sundhedsministeren har haft illustrationen med på adskillige pressemøder. Den viser de to meget grønne og røde kurver. Da Danmark blev lukket ned i marts var det for at undgå at ramme den røde kurve, hvor så mange patienter bliver indlagt, at sundhedsvæsenet bliver kørt i knæ. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)