Restauratør skældte ud over coronabøde: Gav betjente fuckfinger

Ejeren af stedet får en bøde på 5.000 kroner for ikke at have lukket restaurationen.

Betjentene blev ikke taget pænt imod, da de dukkede op for at lukke en restauration i Henne Strand. Arkivfoto. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Et par betjente fik både ukvemsord og en fuckfinger som

reaktion
, da de søndag aften sigtede en restauratør i Henne Strand for at holde åbent i strid med
forbuddet
.

Det oplyser TV Syd om sagen, der skyldes, at fem gæster var dukket op på restaurationen.

Ejeren af stedet står til en bøde på 5.000 kroner for at overtræde det forbud, som trådte i kraft i onsdag sidste uge. For at hindre spredning af smitte skal barer, diskoteker, restauranter og andre etablissementer holde lukket.

Vi kan allesammen være med til at redde liv, hvis vi holder afstand til hinanden under coronakrisen. Verden lukker ned, og vi skal blive hjemme. Men hvorfor er det så vigtigt, vi holder afstand til andre mennesker? Få svaret i videoen her:

Det er første gang, at Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet nogen for at overtræde

forbuddet
.

Fredag aften noterede politifolk en værtshusejer i Odense for samme lovovertrædelse, og i København greb politiet ind mod en vandpibecafé, hvor der var forsamlet 23 personer.

/ritzau/

Facebook
Twitter