Resterne af minkbranchen gør klar til genopstart, men det bliver en hård kamp

Krigen i Ukraine og manglende infrastruktur udfordrer ny generation af minkavlere.

I fredags gav regeringen minkbranchen grønt lys til, at de fra næste år igen kan fylde burene op med mink (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Første skridt i genstarten af minkavl i Danmark bliver taget i aften, når foreningen Danske Mink holder møde for alle, der er interesseret i en fremtid i branchen.

Men fremtidens minkavlere kan se frem til hårde vilkår for en genstart, vurderer Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

- De skal faktisk starte forfra, for det er mange årtiers arbejder, der er spildt. Det er jo hele infrastrukturen, der er ødelagt – alt lige fra foderleverencer til afsætningen, siger han.

- Man skal faktisk opbygge en helt ny værdikæde.

Dertil kommer, at markedet lige nu er ramt af Ruslands invasion i Ukraine og de sanktioner, som er fulgt i kølvandet.

- Rusland er jo en af de største aftagere af pelsbeklædning, så udviklingen i Rusland er med til at lægge en væsentlig dæmper på hele markedet, siger han.

Derfor har han også svært ved at forestille sig, at minkbranchen igen bliver stor i Danmark.

- Der er nogle, der vil fortsætte, men nok relativt få.

Minkavler er optimistik

I Danske Mink erkender formand Louise Simonsen, at branchen måske ikke når samme omfang som tidligere.

- Men hvis der kan tjenes gode penge på at producere et mindre antal skind i høj kvalitet, så er det også fint. De danske skind har haft en helt særlig kvalitet, og det vil der også være efterspørgsel på i fremtiden, siger hun.

Louise Simonsen, formand for Danske Mink, inden møde i miljøministeriet, fredag den 23. september 2022. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

En af de minkavlere, der har valgt den såkaldte dvalemodel og ønsker at starte op igen, er Christian Mølgaard Pedersen.

Hans plan er at starte ud med 100 avlstæver og i løbet af omkring fire år have en besætning på 1.000 tæver.

- Jeg ser nogle rigtig gode muligheder, da stort set al minkavl i det meste af verden ligger underdrejet, så jeg tror, at priserne på skind vil komme til at stige voldsomt.

Selvom det meste af den eksisterende infrastruktur er væk, så mener han ikke, at det bliver det største problem.

- Det meste udstyr og maskiner eksisterer jo stadigvæk, så det er et spørgsmål om at finde kapitalen til at købe det og så køre det videre. Det er sådan set der, det største problem ligger lige nu, siger han.

- Jeg har været ved en 4-5 banker, der siger, at deres nye politik er, at man ikke vil have med minkavl at gøre mere.

Derfor bliver han heller ikke en af de avlere, der står klar med en ny besætning fra 1. januar. Lige nu er planen, at det kan ske fra oktober.

Stadig store pelsmarkeder

En anden ubekendt for den danske minkbranche er EU.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyste nemlig i fredags, at der er en risiko for, at mink bliver optaget på EU-listen over ikke hjemmehørende invasive arter. Hvis det sker, bliver det ulovligt at holde mink.

Et permanent forbud mod minkavl i hele EU forventes dog tidligst at kunne ske i 2024, skriver ministeriet.

Undgår minkavlerne den udvikling, kan Henning Otte Hansen godt se en fremtid for minkavl i Danmark, selvom det sker på hårde betingelser.

- Der er stadigvæk væsentlige markeder for pelsbeklædning. I høj grad i Asien, og de vil også komme igen og efterspørge mere og mere pelsbeklædning, så der er helt klart et marked – også på længere sigt, siger han.