Opdatering: Det er nu tydeliggjort i billedteksten, at der er anvendt et arkivfoto.

Tirsdag forsvandt alle de sidste restriktioner, og nu kan vi igen bestille piña coladas efter klokken 22 og køre bus og gå på restaurant uden at skulle trække vejret gennem et tyndt lag stof eller mikrofiber.

Men selvom de fleste danskere i jubel har smidt mundbindet, så er der også nogle, der ikke er helt klar til at lægge værnemidlerne fra sig. Ligesom der er arbejspladser og beværtninger, der fortsætter med at kræve coronapas, selvom det officielt har mistet sin betydning her i landet.

Men hvorfor vælger de at holde fast i restriktionerne? Og betyder det, at de kigger skævt til os andre og fremover vil føle sig kaldet til at agere "coronapoliti"?

Vi har hele tiden haft "coronapoliti"

Professor Michael Bang Pedersen fra Aarhus Universitet, der er leder af det såkaldte Hope-projekt, som under hele pandemien har undersøgt danskernes coronaadfærd, mener, at svaret på det sidste spørgsmål 'potentielt set er ja'.

For de løftede restriktioner har ifølge ham gjort det op til det enkelte individ, hvordan man vil håndtere tidens høje smittetryk. Og vi kan ikke undgå, at nogle vil være mere bekymrede end andre - specielt fordi, at der stadig er ældre mennesker og særligt udsatte, for hvem det ikke er ufarligt at blive smittet med corona.

- Derfor skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, at det ikke kommer til at betyde, at nogle føler sig nødsaget til at lege coronapoliti.

- Men ifølge vores data er coronapolitiet faktisk noget, vi har haft med os hele epidemien. Der var meget fokus på det i starten, men den overordnede andel af danskere, som har følt, at det var okay at påtale overfor andre, hvis de for eksempel ikke holdt afstand, har været ret stabil, forklarer han.

Michael Bang Petersen peger desuden på, at det også er vigtigt, at vi husker, at der kan være mange grunde til at være ekstra opmærksom på smitterisikoen, og at vi ikke må begynde at fordømme eller gøre grin med dem, der stadig har mundbind på.

'Jeg tager bare mine egne forholdsregler'

En af dem, der endnu ikke har lagt det lyseblå engangsmundbind på hylden, er 24-årige Marie Dittmann, som DR fanger i Københavns Metro. Hun har det både på for at beskytte sig selv og de øvrige passagerer.

- Jeg føler ikke rigtig, der er sket nogen ændring fra den ene dag til den anden. Der er jo stadig høj smitte, og vi står meget tæt her i metroen, specielt her i myldretiden, forklarer hun.

Hvordan har du det med, at de fleste af de andre passagerer ikke har noget mundbind på?

- Der er jo ikke nogen regler, så det er helt op til folk selv. Det gør mig ikke utryg, at de ikke har det på, jeg tager bare mine egne forholdsregler. De må jo selv bestemme, hvor godt de vil passe på sig selv, siger hun.

'Man kan jo aldrig vide, om man bærer rundt på noget'

Meldingen er nogenlunde den samme fra 57-årige Finn Johansson, som også har sit mundbind på, når har tager offentlig transport.

Han synes generelt, folk stadig er gode til at holde afstand, og han har primært værnemidlerne på for at passe på sin familie og sine kollegaer.

- Det er måske lidt hysterisk, at jeg stadig har det på. Men jeg synes, jeg skylder min familie og mit arbejde at passe på, når jeg kører med det offentlige.

- Det er ikke fordi, jeg fejler noget. Jeg er meget sund og rask og slet ikke bange for corona, men man kan jo aldrig vide, om man bærer rundt på noget, siger han.

Nogle er utrygge ved ophævede restriktioner

I modsætning til Finn Johansson er et relativt stort mindretal af danskerne ifølge Michael Bang Petersen faktisk bekymrede for at få corona.

Og derfor er det ikke en fjern tanke, at det er nogle af de mennesker, som vælger selv at opretholde nogle af dem. Men han forklarer, at det overraskende nok ikke primært er de ældre og udsatte, som er mest bekymrede.

- Det er mere den midaldrende gruppe, som i mindre grad kan holde sig for sig selv, men skal ud i samfundet. Følelsen af hele tiden at være nærkontakt gør, at man bliver bekymret, siger han.

Derfor er det også langt fra kun de ældre og udsatte, som stadig ifører sig et mundbind, når de skal ud blandt andre mennesker.

60-årige Marianne Cederborg er for eksempel ikke i nogen særlig risikogruppe, men har mest af alt sit mundbind på af praktiske årsager.

- Jeg har ikke haft corona, og jeg skal ud og rejse om 14 dage, så det er lige for at beskytte mig selv lidt, siger hun og tilføjer, at rejsen jo nødigt skulle aflyses.

- Jeg er overhovedet ikke særligt sårbar, men jeg synes, vi er lidt for mange i metroen, så jeg har det bedst med at beholde det på.

Marianne Cederborg ved godt, at mundbindet ikke beskytter den, der bærer det, særligt godt mod smitte, men hun føler alligevel, at det hjælper lidt.

- Men jeg tager det nok snart af, og jeg glæder mig virkelig til at komme til festival til sommer - uden mundbind.