Retsanalytiker: Fem ting, der kan fortælle os om alvoren af terrorsag

Mange af de anholdte i anti-terroraktion kan sættes på fri fod i dag.

(Foto: Philip Davali © Scanpix)

Hvem, hvor mange og hvordan?

De centrale spørgsmål, der kan være med til at fortælle om alvorsgraden af gårsdagens antiterroraktion, er endnu ubesvarede i offentligheden.

Et forventet grundlovsforhør i dag skal gøre os klogere på, hvad en række politikredse i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste i går rykkede ud til.

Her er, hvad vi skal lægge mærke til:

1

Hvor mange vil politiet have fængslet?

Journalister før gårsdagens pressemøde, hvor Københavns Politi og PET fortalte om anholdelserne. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Selv om politiet i går anholdt 20 personer, forventes de ikke alle at blive fremstillet i grundlovsforhør. Det er også tidligere set i større politiaktioner, at eksempelvis familiemedlemmer eller andre, der har opholdt sig på en bestemt adresse, er blevet anholdt og slæbt med på stationen uden at være direkte involveret i sagen.

Ved et forventet grundlovsforhør i dag vil antallet af personer, som politiet forsøger at få varetægtsfængslet, fortælle noget om størrelsen af det formodede netværk, som efterforskes.

Antallet af mistænkte personer fortæller også om størrelsen af efterretningstjenestens aktion. Usædvanligt ved onsdagens anholdelser og ransagninger er, at der er slået til så mange forskellige steder i landet. Ved grundlovsforhøret bliver det interessant at se, om politiet vil have fængslet personer, som har opholdt sig spredt ud over landet.

Hvis mange personer er med til at planlægge et angreb, giver det naturligvis mulighed for at begå en anden type angreb, end hvis der kun er en gerningsmand. Omvendt gør man sig også ekstra sårbar i planlægningsfasen jo flere personer, der er involveret.

2

Hvem er de anholdte?

Politiet arbejdede i går flere steder i landet blandt andet på Ravnkildevej i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Selv om anklagemyndigheden i dag vil anmode om lukkede døre i grundlovsforhøret, vil pressen få adgang til navnene på de anholdte, som politiet vil have varetægtsfængslet.

Her skal selvfølgelig lægges mærke til, om det er personer, der er tidligere kendt af politiet, kendt i islamistiske kredse eller kendt fra andre terrorsager, som vi også tidligere har set eksempler på.

Navnene vil give mulighed for at undersøge, om de anholdte er herboende personer eller om det er personer, der er kommet til Danmark for nylig. Med navnene kan det også være muligt at kortlægge, om og eventuelt hvordan de anholdte har forbindelse til hinanden.

3

Bliver der nævnt et konkret mål?

Politiaktionen i Gersagerparken i Greve i går. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Det er altid forskelligt, hvor meget der kommer frem i en sigtelse i forbindelse med et grundlovsforhør. I dronesagen, hvor tre mænd for nylig blev dømt for at have købt dronedele til Islamisk Stat, var der i løbet af sagen to meget forskellige grundlovsforhør, hvor der ved det første stort set ingen detaljer kom ud, mens der i et senere grundlovsforhør var flere siders detaljer om konkrete indkøb med dato og forretning på.

Da Kundby-pigen i 2015 blev varetægtsfængslet for planlægning af terror, var der i sigtelsen intet om, at hun ifølge politiet var i gang med at planlægge terrorangreb på to skoler, som hun ellers senere blev dømt for. Anderledes konkret var det i 2010, da Politiets Efterretningstjeneste i julen udsendte en pressemeddelelse om, at de havde anholdt fire mænd for at være i fuld gang med at planlægge et terrorangreb på JP Politikens Hus i København.

Det er muligt at blive dømt for at planlægge et terrorangreb, selv om det ikke kan lykkes politiet at bevise, hvor et angreb skal finde sted.

Detaljerne i en sigtelse afhænger naturligvis først og fremmest af, om politiet har en indikation af, hvor og hvad et formodet angreb er rettet mod og naturligvis også af, hvor langt politiet er med efterforskningen.

4

Hvad var de anholdte i besiddelse af?

Chefpolitiinspektør Poul Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi og chefpolitiinspektør og operativ chef i PET, Flemming Drejer på pressemødet på Politigården i København. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Da politiet onsdag i går eftermiddag holdt pressemøde, løftede de sløret for, at der i forbindelse med de mange ransagninger var fundet sprængstof. Samtidig blev det nævnt, at flere af de anholdte ville blive sigtet for forsøg på at skaffe våben.

Hvis der kommer yderligere detaljer i forbindelse med et grundlovsforhør, er det værd at lægge mærke til, præcis hvor meget sprængstof og hvor mange våben, politiet mener at kunne koble de anholdte op på.

Det fortæller naturligvis noget om volumen af det angreb, som politiet mener har været under planlægning. Hvis der ifølge politiet også er foretaget indkøb, fortæller det også om, hvor langt man har været med en formodet planlægning.

5

Bliver der sat tidspunkt på?

Når 20 personer anholdes på én gang på tværs af politikredse med efterretningstjenesten som tovholder, har aktionen været nøje planlagt. Og når politiet tydeligt melder ud, at man har at gøre med en terrorsag, er ideen om anholdelser ikke født over natten. Politiets Efterretningstjeneste er tidligere kommet galt afsted med at kalde noget for en terrorsag for siden ikke at kunne løfte bevis nok til at rejse en terrortiltale, og det vil man gerne undgå.

Sommetider kan sigtelsen give svar eller indikation på, hvor længe politiet har været på sporet af anholdte, og den tidsperiode kan være med til at fortælle, hvor professionel og fremskreden en potentiel terrorplanlægning.

Facebook
Twitter