Retskorrespondent gør status i terrorsag: Det har vi lært

Alle fire tiltalte har afgivet forklaring i den såkaldte terrorsag. Særligt den tætte og vedholdende kontakt er interessant, vurderer retskorrespondent.

Selv hvis det ikke kan bevises, at de fire tiltalte i den såkaldte terrorsag kendte til Omar El-Husseins planer, kan de alligevel ende med at blive dømt, forklarer DR Nyheders retskorrespondent. (Foto: Mads Jensen)

Det tog 13 måneder, før politi og anklagemyndighed fik fremstillet de fire tiltalte i den såkaldte terrorsag for Københavns Byret. Tiltalt for medvirken til terrorisme efter den strengeste paragraf i straffeloven: Den såkaldte terrorparagraf, der i yderste konsekvens kan give fængsel på livstid.

Ni retsdage senere har de fire tiltalte; LE på 21 år, IA på 23 år, BH på 26 år og MR på 31 år alle afgivet forklaring i sagen, hvor de nægter sig skyldige i de groveste af anklagerne, der handler om medvirken til terrorisme.

Men de ni retsdage har også afsløret, hvad det er, anklagemyndigheden forsøger at bevise i sagen, forklarer DR Nyheders retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, der har fulgt sagen tæt.

- Først og fremmest kan vi nu se, at anklagemyndigheden med hjælp fra de massive mængder videoovervågning fra Mjølnerparken og netcaféen Powerplay på Nørrebrogade i København forsøger at tegne et billede af, at de fire tiltalte har en tæt og vedvarende kontakt med hinanden.

- På den måde vil de forsøge at bevise, at de tiltalte med denne tætte kontakt hjalp Omar El-Hussein i tiden op til angrebet på synagogen. De tiltalte mener dog ikke, der er noget mystisk ved den måde, de går rundt på. De mener, at de opfører sig nøjagtigt, som de plejer.

Den nære og tætte kontakt er også beskrevet i anklageskriftet. Her er det politiets påstand, at de fire ved en ’tæt og vedholdende kontakt til Omar El-Hussein’ tilskyndede ham til angrebet.

Fire tiltalte der stikker ud

Under sagen har offentligheden også fået et indblik i de fire tiltaltes indbyrdes relation og relationen til Omar El-Hussein.

Flere af dem har åbent fortalt, hvordan de er kriminelle og bandemedlemmer. Persongalleriet i sagen er ifølge Trine Marie Ilsøe atypisk fra andre sager af samme karakter. - Jeg har fulgt flere terrorsager, og de tiltalte stikker i den grad ud i forhold til de øvrige sager, vi kender herhjemme. I andre sager har vi hørt om tiltalte, der sidder derhjemme og kigger på eksempelvis jihad-videoer og fremstår optaget af en militant, islamistisk ideologi. De fire tiltalte i denne sag virker ikke drevet af militant-islamistisk ideologi. De er i stedet drevet af kriminalitet: Våben, hash og anden bandekriminalitet. Kort sagt er det fire kriminelle bandemedlemmer, der sidder på anklagebænken.

- De er personer, som har et langt synderegister bag dem. Vi kan se, de ryger hash på overvågningsvideoerne, og på spørgsmålet om hvorvidt de er gode muslimer, svarede en af de tiltalte: ’Jeg horer, jeg går med damer, jeg begår kriminalitet, og jeg ryger hash. Det er der ikke meget religiøst over’.

Burde de have vidst det?

En af de ting, som anklagemyndigheden vil forsøge at bevise i sagen, er, hvorvidt de fire tiltalte kendte til Omar El-Husseins planer for angrebet på synagogen i Krystalgade. De to anklagere i sagen, Bo Bjerregaard og Sidsel Jessen-Klixbüll, har på skift spurgt de fire, om de ikke spurgte Omar El-Hussein om hans planer. Om de ikke så, da han søgte på den jødiske synagoge på netcaféen Powerplay på Nørrebrogade i København få timer før det første angreb.

På skift har de sagt nej. På skift har de forklaret, at de tog afstand fra handlingerne.

Men de fire kan alligevel ende med at blive dømt - selv hvis det i sidste ende ikke kan bevises, at de rent faktisk vidste, at Omar El-Hussein ville angribe synagogen.

For hvis det lykkedes at bevise, at de burde have vidst det, kan de også dømmes, forklarer Trine Maria Ilsøe:

- Når man som borger i Danmark bliver dømt for noget strafbart, skal anklagemyndigheden føre bevis for, at de tiltalte har det nødvendige forsæt, som det hedder.

- Men udover direkte viden findes der også en række lavere forsætsgrader. Det laveste hedder dolus eventualis – hvor retten ret beset skal vurdere, om de tiltalte burde have vidst, at Omar El-Hussein senere på aftenen ville angribe synagogen.

- Flere af de tiltalte har forklaret, at de i løbet af eftermiddagen vidste, at Omar El-Hussein var gerningsmanden ved krudttønden. De vidste også, at København var i højeste beredskab. Det, som nævningene i sidste ende skal vurdere, er, hvorvidt de med den viden, de havde, vidste eller burde have vidst, at Omar El-Hussein ville angribe synagogen. Alle strafferetseksperter vil følge den afgørelse meget nøje, for det er omdiskuteret, hvorvidt man kan bruge denne lave forsætsgrad i terrorsager.

Sagen løber frem til slutningen af september måned, hvor der ventes dom.

Facebook
Twitter