Retspsykiater: Forvaring til en 17-årig er vist aldrig set før

Det er højst usædvanligt, at anklagemyndigheden vil kræve forvaring i Kundby-sagen.

Gennemsnitligt varer en forvaringsdom i mange år, men på et tidspunkt kommer man ud igen. (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

Det er højst usædvanligt at idømme en teenager forvaring på ubestemt tid, sådan som anklagemyndigheden vil kræve det for den terrortiltalte 17-årige pige fra den såkaldte Kundby-sag.

Retspsykiater Kim Balsløv kender ikke til den konkrete sag, men mindes ikke at have hørt om lignende.

- Det tror jeg helt bestemt aldrig er set før. Almindeligvis vil en del af grundlaget være, at der er forudgående kriminalitet, og det er begrænset, hvad der kan være af det, når man er så ung. Så jeg tænker ikke, at der er fortilfælde, siger Kim Balsløv til DR Nyheder.

Forvaringdommen er den eneste tidsubestemte foranstaltning i strafsystemet, og den får man, fordi man er vurderet til at gøre noget voldsomt og farligt igen, fortæller Kim Balsløv.

- Mit arbejde er at vurdere, om det skal være en dom til anbringelse, hvor man er indlagt på psykiatrisk afdeling, hvis man er syg. Men hvis man ikke er syg, kan man få den her tidsubestemte forvaringsdom, lyder det fra Kim Balsløv.

For at få en forvaringsdom skal der være en overhængende fare for, at man vil begå ny kriminalitet.

- Det er kriminelle, hvor man vil vurdere, der er overhængende fare for, at de vil gøre tilsvarende fremover. Så får de den her tidsubestemte indespærring, hvor man faktisk først bliver løsladt, når man på et tidspunkt bliver vurderet til ikke at være farlig, siger Kim Balsløv.

På et tidspunkt kommer man ud

Han understreger, at det er lovens strengeste straf, og at der er sket en stigning i antallet af forvaringsdomme de senere år.

Der går fem år, før man første gang bliver vurderet og efterfølgende sker det hvert andet år.

- Gennemsnitligt varer det mange år, men på et tidspunkt kommer man ud igen. Drejer det sig om drab, der kunne give 12-14 år, så er man tilbøjelig til at give en tidsbestemt foranstaltning, for med forvaring kan man komme i den situation, at man bliver løsladt tidligere, understreger Kim Balsløv.

Den 17-årige pige er tiltalt for forsøg på terror ved at have forberedt fremstilling af sprængstoffer til brug ved bombeangreb på Sydskolen i Fårevejle og den jødiske Carolineskolen i København.

Hun blev anholdt 13. januar sidste år og har siddet varetægtsfængslet siden. Retssagen indledes ved et nævningeting i Retten i Holbæk 19. april. Ifølge pigens advokat Mette Grith Stage vil hun nægte sig skyldig.

Der er ifølge Kim Balsløv tre krav for, at man kan blive dømt til forvaring:

  • 1. Den kriminalitet, man findes skyldig i, skal være alvorlig, personfarlig kriminalitet, der typisk er drab, røveri eller vold.

  • 2. Der er et krav om farlighed. Der vurderes om vedkommende udgør en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

  • 3. Forvaring bruger man kun, hvis lige præcis forvaring er nødvendigt for at afværge den fremadrettede fare.

Facebook
Twitter