Retssag mod svensk hacker begynder til efteråret

Retssag mod tidligere dømte svenske hacker begynder i Danmark til september, oplyser hans advokat.

Svensk tidligere dømt hacker er nu tiltalt i en dansk retssag, der begynder i september. (© iStock)

Retssagen mod den tidligere dømte svenske hacker Gottfrid Svartholm Warg, der blandt andet er mistænkt for at stå bag omfattende hacking af dansk politis kørekortregister med CPR-numre, begynder til september.

Det oplyser hans advokat Louise Høj til DR Nyheder.

- I dag blev det besluttet, at sagen bliver forberammet, og der er nu afsat 15 retsdage i september, siger hun.

Når en sag bliver forberammet betyder det, at datoerne for retsdagene bliver fastlagt, selv om anklagemyndigheden endnu ikke har udarbejdet et anklageskrift.

Louise Høj er på sin klients vegne tilfreds med, at sagen nu er blevet berammet.

- For ellers var vi nervøse for, at den kom til at trække ud, og han sidder jo varetægtsfængslet, og det er jo et problem, forklarer hun og understreger, at hendes klient nægter sig skyldig.

Dansk medtiltalt

Den svenske mand er sammen med en en dansk mand er mistænkt for at have skaffet sig adgang til blandt andet danske CPR-numre og virksomhedsnumre.

En mand, der tidligere er dømt for hacking i Sverige, hacker er mistænkt for at have skaffet sig adgang til blandt andet danske CPR-numre og virksomhedsnumre.

Gottfrid Svartholm Warg er tidligere idømt et års fængsel for at opfordre til brud på rettigheder med fildelingstjenesten The Pirate Bay.

For en dommer torsdag

Det skete den 17. april 2009, hvor Gottfrid Svartholm Warg, der på nettet også går under navnet 'Anakata', desuden blev dømt til at betale en bøde på cirka 24 mio. danske kroner. Bøden skulle dog deles med tre medsammensvorne.

Onsdag skal Gottfrid Svartholm Warg for en dommer, der skal beslutte, om hans varetægtsfængsling skal forlænges. Louise Høj vil kræve sin klient løsladt, fortæller hun.

- Jeg mener det er absolut risikofrit at løslade ham, for efterforskningen har foregået, så han kan ikke forpurre den, siger hun.

Facebook
Twitter