Retssag om Tibet-demonstration begynder: Politiet stævnet for magtmisbrug

Seks demonstranter har stævnet Københavns Politi for frihedsberøvelse, fordi politiet sidste år under et kinesisk statsbesøg forhindrede en gruppe mennesker i at demonstrere på et sted, hvor det kunne ses og høres af den kinesiske præsident, Hu Jintao.

Den kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte Danmark i juni 2012. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)

Da den kinesiske præsident, Hu Jintao, i juni sidste år var i Danmark på officielt besøg, brugte en lille gruppe demonstranter anledningen til at råbe op om knægtede menneskerettigheder i Tibet.De medbragte blandt andet tibetanske flag for at markere deres bekymring for Kinas fremfærd i det besatte asiatiske land.Men dem fratog politiet dem hurtigt, samtidig med at de blev bedt om at forlade Christiansborg Slotsplads med et ”skrid ad helvede til”.Talte nedladende og skubbedeEn af de seks, der har anlagt sag mod politiet sammen med Støttekomiteen for Tibet, er Sara Berthou, der beskriver politiets adfærd under demonstrationen som meget ubehagelig.Samtidig skubbede de mig hårdt i ryggen, konfiskerede flaget, talte nedladende og truede med anholdelse uden forklaringSara Berthou- Vi ville markere vores bekymring over situationen i Tibet på den allermest fredelige måde, men oplevede at stå på et offentligt sted og blive overfuset, fordi jeg havde et tibetansk flag i hånden. Politiet sagde, at det var forbudt lige den dag. Samtidig skubbede de mig hårdt i ryggen, konfiskerede flaget, talte nedladende og truede med anholdelse uden forklaring, siger Sara Berthou.Støttekomiteen for Tibet mener, at det var ulovligt, da politiet frihedsberøvede dem under deres fredelige demonstrationer.De mener også, at politiet overskred sine beføjelser ved at ransage dem og beslaglægge det tibetanske flag, som de stod med under demonstrationerne.- Det er et demokratisk problem, at vi skal opleve de her begrænsninger på dansk jord, siger Sara Berthou.Unik sagCaroline Sophia Tarrow, der er forsker i frihedsberøvelse og politiets magtanvendelse ved Københavns Universitet, betegner sagen som usædvanlig og principiel.- Vi har ikke så mange afprøvninger af politiets anvendelse af de her bestemmelser, så derfor vil det her være endnu en mulighed for at finde ud af, hvad man må og ikke må, siger hun og fortsætter:

- Det interessante er, at det er enkeltpersoner, som er blevet frihedsberøvet forskellige steder i København. Der er altså ikke tale om mennesker, som har stået og været en del af en større demonstration, eksempelvis blandt en masse sortklædte mennesker, hvor der har været frygt for farlige genstande i rygsække, siger Caroline Sophia Tarrow.Hun kender ikke til lignende sager og mener ikke, at Menneskeretsdomstolen støder på ret mange sager, hvor demonstranters flag er blevet frataget dem, fordi det er et stort indgreb i forsamlingsfriheden.- Det er jo ikke et udtryk for, at de er ufredelige, når de render rundt med flag eller forskellige bannere. Det er en stor del af det at demonstrere, at man skaber noget postyr om en sag, siger Caroline Sophia Tarrow, der mener, at det mest interessante ved retssagens udfald bliver, om politiet i fremtiden kan gøre videre brug af bestemmelserne.Journalist anholdtStøttekomiteen for Tibet har tidligere udtalt, at krænkelserne skyldtes den danske regerings forsøg på at imødekomme kinesiske ønsker om at holde det tibetanske flag og demonstrationer uden for Hu Jintaos synsvidde.En journalist fra Ekstra Bladet blev også anholdt i forbindelse med Hu Jintaos besøg. Journalisten ville sætte en Kina-kritisk plakat op ved Den Lille Havfrue som en hilsen til den kinesiske præsident fra Ekstra Bladet.Retssagen begynder klokken 9.30 i Københavns byret.

Facebook
Twitter