Rifter i underliv kan ikke bevise voldtægt

En dansk forsker har som den første i verden dokumenteret, at skader i kvindens skede ikke er ensbetydende med voldtægt.

Ifølge den ny ph.d. får kvinder ligeså mange skader i skeden ved voldtægt som ved frivillig sex. (© Scanpix)

Politifolk verden over bruger retsmedicinske undersøgelser af, om der er skader som rifter i kvinders underliv, når de efterforsker voldtægtssager. Hvis det er tilfældet, bliver det betragtet som et tegn på, at der er sket et overgreb.

Men en undersøgelse af 39 voldtægtsofre på den ene side og 110 sygeplejerskestuderende på den anden afslører, at frivillig sex skader skeden ligeså meget som voldtægt.

- Når man ser på, hvor mange kvinder der har en eller anden form for skade, så er grupperne fuldstændig lige store, fortæller Birgitte Schmidt Astrup, der er læge og ph.d.-studerende ved Institut for Retsmedicin på Syddansk Universitet til DR Nyheder.

Antallet af kvinder med skader i underlivet er 49 procent ved både voldtægt og frivilligt samleje, når underlivet undersøges med kikkert, hvilket er almindelig praksis på centre for voldtægtsofre. Hvis man kigger på skader, der kan ses med det blotte øje, har 36 procent af voldtægtsofrene skader, mens det med frivilligt samleje gælder 34 procent.

Får betydning for retspraksis

Ifølge Birgitte Schmidt Astrup kender det danske politi hendes resultater, og bruger dem i deres arbejde, men hun mener også, at resultaterne får betydning i retslokalet.

- Man kan ikke bruge den retsmedicinske undersøgelse i samme omfang, som man har gjort før, fordi man ikke kan sætte lighedstegn ved, at en kvinde har en skade i kønsorganet, og hun er blevet voldtaget, det vil sige, at det ikke har været frivilligt, fortæller hun.

I udlandet er mænd blevet dømt i sager, hvor skader i kvindens skede har været det afgørende bevis.

Forskning har modtaget kritik

Birgitte Schmidt Astrup har modtaget kritik fra flere sider, fordi nogen mener, at hendes forskning hjælper voldtægtsforbrydere på fri fod, men det generer hende ikke.

- Jeg har det egentlig fint med kritikken. Sådan som jeg ser det, så skal der være retssikkerhed for alle her i landet - både mænd og kvinder - og hvis man har et bevis, som ikke kan holdes som bevis, så skal det ikke bruges i retten, siger hun til DR Nyheder.

Center for Seksuelle Overgreb glæder sig over forskningen

Forskningen har ikke kun mødt kritik. Hos Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet har resultaterne vagt glæde.

- Jeg synes, at det er fint, at det her emne er bragt på banen. For det er fejlagtigt at tro, at man skal have rifter efter en voldtægt. Man kan ligeså godt være kommet igennem en voldtægt uden nogle former for skader, fortæller Hanne Nielsen, der er sygeplejerske og daglig leder på Center for Seksuelle Overgreb til DR Nyheder.

Ifølge tal fra Center for Seksuelle Overgreb har syv ud af ti voldtægtsofre ingen skader overhovedet.

- Det er jo et fåtal, der har skader. Nogle gange har det at lede efter skader fyldt rigtig meget i efterforskningen, hvor en god sag i virkeligheden altid starter med en god politimand, og så er den retsmedicinske undersøgelse kun en måde at kunne understøtte kvindens historie på, siger Hanne Nielsen og fortsætter:

- Og der synes jeg, at det er vigtigt, at man skeler til, at man ikke siger, at man skal præsterer en vis mængde af rifter, for at man kan være blevet voldtaget, men at man rent faktisk ser på, hvad er det for en sag, vi står overfor, hvad er fortsæt og i det hele taget en god efterforskning.

Facebook
Twitter