Rigets hemmelige spiontjeneste: Opgaven er at få kilder til at fortælle noget, de ikke skulle

Forsvarets Efterretningstjeneste har meget vide beføjelser til at samle informationer ind.

Forsvarets Efterretningstjenester har to indhentningsstationer i Danmark. På billedet er den nær Hjørring, der er kendetegnet ved sine seks radarer, der er pakket ind i kupler af glasfiber. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Hemmelighedskræmmeriet om de danske efterretningstjenester er enormt, og det er sjældent, at der slipper noget ud om, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) reelt arbejder.

Netop derfor vækker det stor opsigt, når Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) retter en krads kritik af FE for blandt andet at have givet usande oplysninger og for at have behandlet oplysninger om en ansat i TET.

Men hvad er det egentlig, FE's opgave er? Hvad må de, og hvad må de ikke? Hvordan er FE's opgaver anderledes end PET's?

Og hvorfor er tjenesterne så lukkede?

Det er der god grund til, lyder det fra forfatter og journalist Hans Davidsen-Nielsen, der har skrevet bøger om de danske efterretningstjenester.

- De samarbejder med store udenlandske efterretningstjenester og indhenter oplysninger om borgere indenfor forskellige ting som terror og spionage, hvor det ligger i sagens natur, at det skal være hemmeligt, ellers går formålet tabt, siger han.

Spiontjenesten

Forsimplet sagt er PET indenrigsefterretningstjenesten, som sikrer sikkerheden herhjemme, mens FE er Danmarks tjeneste uden for landets grænser.

- FE er det, der populært sagt hedder en spiontjeneste, som indhenter oplysninger i udlandet, som eksempelvis kan være med til at afdække, om der er et forestående terrorangreb i Danmark, fortæller Hans Davidsen-Nielsen.

Hans Davidsen-Nielsen har blandt andet skrevet bogen 'Spionernes krig', der tegner et portræt af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Blandt andet derfor hører FE under Forsvarsministeriet, mens PET hører under Justitsministeriet.

Men det er langt fra kun terrorangreb, der er på FE's radar. Ifølge tjenestens egen redegørelse udgør den del 12 procent af arbejdet. Resten handler om cybersikkerhed, politiske og militære analyser, sikkerhed for soldater og støtte til militære opgaver. Andre gange afværger FE ikke bare cyberangreb, men udfører dem også selv i samarbejde med Forsvaret.

- Deres allervigtigste opgave er at sørge for den danske sikkerhed, siger Peer Henrik Hansen, der er koldkrigshistoriker og ph.d. i efterretningshistorie.

- At vi ikke bliver ramt på vores sikkerhedsfront, hvad enten det er cyberangreb, terroranslag eller fremmede magter, der har en fiks idé om, at de skal påføre Danmark skade. Det er sådan set FE’s fremmeste opgave, tilføjer han.

Skal holde sig ude af Danmark

Forsvarets Efterretningstjeneste har meget brede beføjelser, når det kommer til at indsamle oplysninger, og de kan nærmest gøre det på den måde, de vil.

- Det specielle ved FE er, at de har beføjelser til informationsindsamling. Så står der ikke ret meget andet. Alt er overladt til FE, siger Jesper Lund, formand for it-politisk forening

- Det vil sige, at det i princippet ikke gør en forskel for FE, om de indsamler informationen fra åbne internetsider, eller om de gør det ved at aflytte telefoner. Det er alt sammen informationsindhentning set fra FE’s synspunkt, tilføjer han.

Men FE må ikke målrette søgninger efter det, der bliver kaldt 'i Danmark tilhørende personer'. Det vil sige danske statsborgere eller udlændinge med fast ophold i Danmark.

- Oplysninger om danskere skal komme med i fiskenettet ved en tilfældighed. FE må ikke målrettet gå efter at indsamle informationer om danskere, bortset fra en meget specifik situation, der vedrører terrormistænkte i udlandet, forklarer Jesper Lund.

Foran skærmen og i marken

I FE's beretning fra 2017-2018 er det beskrevet, hvordan tjenesten benytter sig af forskellige metoder til at indhente oplysninger.

En af metoderne kaldes "Humint", der står for "human intelligence".

Det vil sige, at man benytter sig af menneskelige kilder, også kaldet fysisk indhentning. Det betyder, at en person ansat i efterretningstjenesten, som man kalder en føringsofficer eller indhenter, skaffer oplysninger fra andre personer. Disse personer kaldes kilder.

"Det gør føringsofficeren typisk ved at overtale kilden til at videregive oplysninger, som det ikke var meningen, at vedkommende skulle videregive", lyder det i beretningen.

Det er den slags arbejde, man for eksempel ser i tv-serien Homeland, hvor føringsofficeren Carrie Matthison er udsendt til missioner i både Mellemøsten og USA. Men det er langtfra kun ude i marken, at FE arbejder.

Også ved computeren foregår en del af arbejdet, hvor medarbejderne hacker sig ind i lukkede netfora, it-systemer og computere. En anden del af arbejdet er blandt andet at aflytte telefonsamtaler.

Af FE's seneste beretning fremgår det, at tjenesten i de her år har et særligt øje på Ruslands påvirkningskampagner i Vesten, mens der også er fokus på jihadistiske netværk, Kina og magtspillet om Arktis.

Hvor arbejder FE?

Forsvarets Efterretningstjeneste arbejder dybest set over hele verden. De holder til flere steder i Danmark og har til huse på Kastellet på Østerbro i København, på sydspidsen af Amager, og der ligger indhentningsstationer på både Amager og i Jylland.

FE blev i oktober 1967 etableret som en selvstændig myndighed under Forsvarsministeriet. Tjenesten er notorisk kendt for sin lukkethed, og netop fordi FE's opgaver ligger uden for landets grænser, er det sjældent, at offentliggheden hører om den.

Det er hemmeligt, hvor mange ansatte FE har. Det er også hemmeligt, hvordan den milliard kroner, FE har til rådighed årligt, bliver brugt. Det er Rigsrevisionen, der fører kontrol med det. Offentligheden kan som udgangspunkt heller ikke få indsigt i, hvad tjenesten laver.

Et kontroludvalg i Folketinget kan få lidt mere indsigt. Og så er der Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), som er afhængig af, at FE udleverer materiale til dem, når de skal kontrollere dem. Der mener TET altså, at tjenesten har tilbageholdt oplysningerne.

- Der kan sagtens være nogle kontroversielle sager i efterretningstjenesternes arkiv, der kan være så personfølsomme, at der påhviler efterretningstjenesterne så stort et ansvar, at man er bange for at lade et kontroludvalg bestående af udefrakommende få indsigt i den personsag, siger Peer Henrik Hansen.

Og det er en alvorlig sag, påpeger Pernille Boye Koch, lektor og ph.d i offentlig ret ved Roskilde Universitet.

- Det er en meget alvorlig sag. Tilsynet kommer frem til, at de er blevet unddraget meget væsentlige oplysninger, så de reelt ikke har kunnet foretage deres kontrolvirksomhed med FE, siger hun.

FacebookTwitter