Der er godt nyt fra Rigsadvokaten: Samtykkeloven virker efter hensigten.
- Domstolene har taget samtykkebegrebet til sig, og de bruger det til bedømmelsen af sagerne. Vores gennemgang af retspraksis viser altså, at lovene er blevet anvendt som forventet, siger vicestatsadvokat Jessika Auken til DR Nyheder.
Det bliver også slået fast i en pressemeddelelse fra Anklagemyndigheden, efter rigsadvokaten og statsadvokaterne har gennemgået sager, hvor den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse er blevet brugt, siden loven trådte i kraft for to år siden.
Før samtykkeloven krævede en domfældelse i en voldtægtssag, at offeret var udsat for vold, tvang, trusler eller var i en forsvarsløs tilstand. Nu kræver det en enighed fra begge parter.
Det betyder også, at effekten af samtykkeloven især har kunnet ses i sager, hvor ofret ikke direkte har sagt fra eller på anden vis ikke aktivt har deltaget i den seksuelle handling.
Her er der flere gange faldet dom, som ikke kunne lade sig gøre før samtykkeloven, og det er et tydeligt eksempel på, at loven virker efter hensigten, siger Jessika Auken.
- Det er lige præcis den type sager, der i forarbejderne til loven er blevet lagt meget vægt på, fremover skal straffes. Så på den måde viser vores gennemgang af sager, at samtykkebegrebet er blevet implementeret i retspraksis.
Samtykkeloven har også medført, at markant flere er blevet dømt for voldtægt.
Fra 1. januar til 3. december 2022 er 143 blevet dømt for voldtægt. Året før var det tal 119, mens det i 2020 og 2019 lød på henholdsvis 117 og 104 personer, viser tal fra anklagemyndigheden.
Kritik manet til jorden
Samtykkeloven er blevet beskyldt for at medføre en omvendt bevisbyrde. Det betyder, at den tiltalte skal bevise sin uskyld frem for at anklagemyndigheden skal bevise den tiltaltes skyld som normalt.
Kritikken kom blandt andet fra Landsforeningen for Forsvarsadvokater, som Kristian Mølgaard er formand for.
- Man risikerer at dømme nogen, som objektivt ikke burde være dømt, fordi de ikke var i stand til at fremstille på en tilstrækkelig overbevisende måde, hvorfor de ikke gjorde noget forkert i situationen, sagde han til DR for et års tid siden.
Den kritik holder han fast i den dag i dag.
- Min bekymring er intakt. Jeg er bestemt ikke overbevist om, at det er de rigtige domsfældelser, der finder sted. Det, mener jeg ikke, man kan udlede af den undersøgelse, siger han.
Jessika Auken forstår godt bekymringen, men hun understreger, at det ikke er tilfældet. Retssikkerheden er intakt, siger hun.
- Det er fortsat anklagemyndighedens opgave at bevise, at den tiltalte er skyldig uden for enhver tvivl, og der stilles fortsat høje beviskrav til vurderingen af voldtægtssager.
- Der er stadigvæk ikke noget omvendt bevisbyrde i forhold til den her lovgivning, siger hun.
Der har været sager, hvor retten har vurderet, at den tiltalte ikke har vidst, at der ikke var samtykke. I disse tilfælde er den tiltalte blevet frifundet, og retssikkerheden er dermed intakt, fortæller Jessika Auken.
Ingen tvivl om ordet samtykke
En anden kritik af loven gik på, at selve ordet 'samtykke' ikke var præcist nok defineret og dermed kunne skabe forvirring eller føre til forkert domsfældelse.
Men heller ikke her er der nogen tegn på, at det skulle være tilfældet, siger vicestatsadvokaten.
- Der er ikke noget i vores gennemgang af sager, der antyder, at samtykkebegrebet har været svært at forstå.
Brugen af loven betyder dog langt fra, at voldtægtssager er blevet nemmere at dømme.
- Voldtægtssager er svære, fordi man ud fra objektive standarder skal bedømme noget, der er sket i et meget intimt rum uden overvågning og vidner. Derfor ser vi også oftere i voldtægtssager, at der er kan være uenighed i retten om, hvordan sagen skal afgøres.
- Derfor sker der også oftere frifindelse i voldtægtssager end i andre typer af straffesager, siger Jessika Auken.