Risiko for alvorlig sygdom: I hver tredje kommune plages flere af farlig vejstøj

Trods 10 års målrettet kamp mod sundhedsskadelig støj fra trafikken er det gået den forkerte vej i 35 kommuner.

- Vi ved, at det her også går ud over folks sundhed, siger Nyborgs borgmester Kenneth Muus (V) om, at flere boliger plages af farlig vejstøj i kommunen.

En konstant motorbrølen forplanter sig i boligområderne omkring den østfynske by Nyborg.

Hver dag året rundt kører 35.000 biler forbi på motorvejen, der slanger sig fra Storebælt og gennem den nordlige del af byen.

Det er næsten 20 procent flere end for fem år siden, og det betyder mere støj, som ligger over statens vejledende grænse.

Selvom der på landsplan samlet set er blevet færre boliger, som er påvirket af den værste støj fra statsvejene, så er det i en tredjedel af landets kommuner gået den forkerte vej.

Det viser tal fra Vejdirektoratet, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har gennemgået.

Ud af i alt 85 opgjorte kommuner er der i 35 af landets kommuner kommet flere boliger til, som ligger i områder, der er udsat for den farligste vejstøj.

Dermed er der stor forskel på, hvor meget støj man risikerer at blive udsat for, alt afhængigt af hvor i landet man bor.

Borgmester: Statens veje truer vores sundhed

Nyborg er en af de kommuner, hvor støjen fra statens veje er steget allermest de seneste fem år. Med sin placering på Fyn lægger byen jord og ører til hovedtrafikåren mellem landsdelene – motorvej E20.

Over 1.300 boliger i Nyborg er i dag belastet af støj over det niveau, som Miljøstyrelsen vurderer til at være problematisk. Det er en stigning på 74 procent.

Derfor kæmper borgmester Kenneth Muus (V) for at få gjort noget ved støjen.

- Jeg forsøger at råbe Christiansborg op, så de kan finde nogle penge til at gøre noget ved det her. Støjen er jo ikke kun en gene for folk, der bliver generet, når de sidder i deres haver.

- Vi ved, at det her også går ud over folks sundhed, så vi er nødt til at få gjort noget ved det. Men lige nu mangler der vilje, siger han.

Øger risiko for alvorlige sygdomme

Den konstante summen og de høje brøl fra trafikken er ikke kun et irritationsmoment for naboer til landets trafiktunge veje.

Bor man i nærheden af en landets stærkt trafikerede og støjende vejstrækninger, så er risikoen for alvorlige sygdomme også kraftigt forøget.

Det fortæller Mette Sørensen, der er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse og adjungeret professor ved Roskilde Universitet.

En række studier har blandt andet vist, at hver gang støjen stiger med 10 decibel, så stiger risikoen for at få en blodprop i hjertet med 8 procent, lyder advarslen fra den danske forsker.

- Vi ved, at der er en sammenhæng med blodprop i hjertet, og så er der nogle studier, der tyder på, at der også kan være en sammenhæng med slagtilfælde, diabetes og muligvis også kræft, siger hun.

Professor Göran Pershagen fra Karolinska Instituttet i Stockholm er del af en forskningsgruppe, der netop har lagt sidste hånd på en kortlægning af en række studier om støj for Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Ifølge ham tyder mange studier på, at risikoen for at få alvorlige kroniske sygdomme stiger i takt med støjniveauet.

- En støjpåvirkning på over 50 decibel er eksempelvis ikke ufarlig. Risikoen varierer selvfølgelig fra person til person, men jo højere det gennemsnitlige støjniveau er, desto højere bliver risikoen for negative helbredseffekter, siger han.

Flere trafiktunge kommuner taber kampen

Siden 2012 er antallet af boliger på landsplan, der påvirkes af kraftig støj fra statens veje, samlet set faldet fra 120.000 til 106.000.

Men opgør man i stedet den farlige støj i de enkelte kommuner, så er der store forskelle på, hvilke kommuner der har færre støjbelastede boliger – og hvilke kommuner der må lægge øre til mere sundhedsskadelig støj.

At andelen af støjbelastede boliger stiger i hver tredje kommune bekymrer også Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver for Det Økologiske Råd.

- Det er rigtig ærgerligt, at det er gået den forkerte vej i hver tredje kommune. Det er nærmest ikke til at forstå, siger han og fortsætter:

- Der er mellem 200 og 500 danskere, der dør hvert år på grund af vejstøj. Der er tusinder, der bliver alvorligt syge. Det er en stor samfundsøkonomisk omkostning, der også nedbringer boligpriserne. Så det er virkelig et problem, vi skal sætte ind over for.

Værst ser det ud i nogle af landets trafiktunge kommuner, hvor store, statslige veje hvert år sender tusindvis af bilister på gennemfart.

De fire kommuner med de største stigninger i vejstøj er Hvidovre, Slagelse, Odense og Nyborg. I de fire kommuner er støjen fra især motorveje steget så meget, at næsten 5.000 flere boliger sammenlagt nu plages af støj, som ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

- Hvis borgerne udsættes for voksende støjgener, så er det klart, at kommunerne har et ansvar for at råbe staten op. Det er fint, at staten tager beslutninger om øget mobilitet. Men man er simpelthen også nødt til at sørge for, at de borgere, der bliver ramt af støjen, ikke lider et unødigt tab og bliver syge, siger han.

"Støjpulje forslår som en skrædder i helvede"

I Nyborg Kommune har borgmester Kenneth Muus forsøgt at få staten til at tage ansvar for motorvejens brølen. Det er først og fremmest støjdæmpende asfalt og støjskærme, der står på Nyborgs ønskeseddel.

Men Vejdirektoratet, som har ansvaret for motorvejen, har ingen penge til det. Støjdæmpning er nemlig ikke en del af det almindelige budget til vejene, det skal finansieres af puljepenge fra staten. Sidste år blev der ekstraordinært afsat 50 millioner på finansloven i en støjpulje, men der er behov for meget større investeringer, mener borgmesteren.

- Det forslår som en skrædder i helvede, når sådan en pulje skal fordeles over hele landet, for der er jo behov rigtig mange steder. I Nyborg alene ville det nok koste mellem 40 og 70 millioner at gøre noget ved støjen, siger Kenneth Muhs.

I finanslovsforslaget for næste år er der lige nu ikke afsat penge til en støjpulje. Men det bør der, mener Nyborgs borgmester.

- Der kommer mere og mere trafik på motorvejene. Sådan har udviklingen været i årevis, og sådan fortsætter det givetvis. Det giver mere støj, og derfor bliver landspolitikerne også nødt til at prioritere det højere, siger Kenneth Muhs.

Vejdirektoratet: Vi har ikke penge til alle

Hos Vejdirektoratet kan man pege på mange steder, hvor støjramte borgere ville blive glade for nye projekter, men i den basale bevilling til statsvejene er der ingen penge afsat til støjafskærmning.

Det er istedet op til partierne på Christiansborg at afsætte penge til den såkaldte støjpulje, hvis der skal bygges skærme på de eksisterende veje.

- Vores opgave er så at pege på, hvor man får mest støjreduktion for pengene. Tilgangen er, at de mest belastede områder skal hjælpes først, for støjskærme er meget dyre, og man må vælge projekterne med omhu, siger Jakob Fryd, der er projektleder med ansvar for støj i Vejdirektoratet.

En kilometer støjskærm koster op mod 15 millioner kroner – bare i den ene side af motorvejen, så det er store beløb, der skal til.

Siden 2009 har der været afsat i alt 450 millioner til støjpuljen. Pengene har rakt til 28 projekter, cirka tre om året. Men lige nu er kassen tom, og Vejdirektoratet sætter ikke nye skærmprojekter i gang, før der kommer nye penge.

Hvor mange penge, der skal til at løse støjproblemerne er i sidste ende et spørgsmål om, hvordan man definerer, hvad der er problematisk nok til at bruge penge på.

På nuværende tidspunkt er 106.000 boliger belastet af kraftig støj fra statsvejene. Men i fremtiden vil Vejdirektoratets støjreducerende projekter blive dyrere og dyrere per bolig, fordi de støjramte, der er tilbage, bor i mere tyndtbefolkede områder.

- Det er næppe realistisk at komme derhen, hvor der ikke længere er nogen, som bliver ramt af støj over grænseværdien. Hvis man skulle helt ned til grænseværdien, skulle man gøre noget drastisk i hele landet, som for eksempel at grave veje ned og opsætte meget store værn. Det ville være kæmpestore, meget meget dyre projekter, siger Jakob Fryd.

Facebook
Twitter