Ritt Bjerregaard er uhelbredelig syg af kræft, men er ikke bange for at dø

I årtier var den 78-årige tidligere politiker én af de mest markante skikkelser i dansk politik.

Hun er kvinden, der er en af årsagerne til, at Danmarks første kvindelige statsminister overhovedet blev socialdemokrat i første omgang.

Ritt Bjerregaard fik kæmpet sig igennem det politiske system, dengang det ellers kun var mænd, der sad på de magtfulde poster.

Alene det, at hun som ung kvinde blev minister tilbage i 70'erne, var nok til, at mange dengang fik kaffen galt i halsen. Men hvad andre tænker om hende, har aldrig stoppet Ritt Bjerregaard.

I dag er hun 78 år gammel, har trukket sig fra dansk politik og lever på lånt tid med en uhelbredelig kræft-sygdom.

I to år har DR og sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling fulgt Ritt Bjerregaard med sin sygdom, hvor de to også ser tilbage på hendes karriere og liv.

Hun har været gift med sin mand Søren Mørch i mere end 50 år, men ægteskabet har ligesom Ritt Bjerregaard været langt fra traditionelt. I perioder har de to boet hver for sig, og de har afskrevet at få børn, men ikke at have andre kærester ved siden af ægteskabet.

Ritt Bjerregaard har aldrig været bleg for at sige sin mening, hvad end reaktionen til den måtte være, og hun er blevet kaldt mange ting gennem sin 40 år lange politiske karriere. Som hun selv siger det, har de sjældent været pæne.

Peter Qvortrup Geisling og Ritt Bjerregaard går tur ved vandet i dokumentaren.

- Jeg er en strid kælling, og jeg er godt tilfreds med at være det, har hun på et tidspunkt sagt i et interview.

For direkte tale går hånd i hånd med Ritt Bjerregaards drøm om at forandre samfundet.

- En af de måder, man kan forandre samfund på, er ved at formulere sig, så der ikke er nogen tvivl om, hvad man mener.

Nu står Ritt Bjerregaard midt i et alvorligt sygdomsforløb, der startede med kræft i endetarmen tilbage i 2015, og som nu gør, at hun lever på lånt tid.

Sygdommen har også gjort én af de mest markante og kompromisløse skikkelser i dansk politik en smule mere sårbar, selvom hun stadig ikke fortryder noget som helst - og heller ikke kommer til det.

Blev minister og sammenlignet med en hest

Ritt Bjerregaard er født og opvokset på Vesterbro i København, hvor hun selv blev nødt til at kæmpe for hvert et fremskridt. Midt i al den uretfærdighed, som der også dengang florerede i bydelen.

I et hjem med masser af kærlighed og opbakning blev hun klædt på til et liv, hvor hun aldrig har tvivlet på, om hun var god nok. Samtidig blev hun også bevidst om, at hun selv måtte lægge kræfter i at få ting til at ske.

Ritt Bjerregaard er født i 1941 og er opvokset på Vesterbro i København.

Og måske er det én af de ting, der har klædt hende på til at kunne klare at træde stier, som få kvinder har gjort før hende.

Én af de første gange hun gjorde det, var da hun blev valgt til Folketinget for første gang i 1971.

- Det, jeg så omkring mig, var mænd på alle de magtfulde poster, og jeg var meget opmærksom på, at hvis jeg skulle forandre noget som helst, blev jeg nødt til at være den første, siger Ritt Bjerregaard.

Gennem sin politiske karriere har hun siddet på topposter som overborgmester i København, minister i flere omgange og som kommissær i EU.

Men første gang Ritt Bjerregaard vælges som minister i 1973 i Anker Jørgensens første regering, har Ekstra Bladet en forside, der gør hende rasende.

- Da jeg så ser lederen i Berlingske, finder jeg ud af, at Ekstra Bladet er ret pæne ved mig.

I lederen i Berlingske bliver valget af Ritt Bjerregaard som minister sammenlignet med dengang, kejser Caligula overvejede at vælge sin hest som konsul.

- Forventningerne kan dårligt blive meget mindre, lyder det fra Ritt Bjerregaard i dag.

Naturen får én ned i en passende størrelse

Alligevel endte hun i den grad med at udføre ting som minister, der både satte præg på tiden dengang og for eftertiden, da hun stod i spidsen for flere gennemgribende reformer.

Og når hun spørges ind til, hvad hun er mest stolt af i dag, nævner hun flere forskellige ting. Blandt andet en folkeskolereform, hun stod bag i 70'erne, og at hun lykkedes med at redde Roskilde Universitetscenter, der stadig uddanner tusindvis af studerende i dag.

Ritt Bjerregaard tilbage i 1976. (Foto: Tage Nielsen © Scanpix)

Hun nævner også, at hun som socialminister stod for at skulle spare millioner på området, og selvom det gjorde hende rasende upopulær, som hun selv siger det, lykkedes det.

De bedrifter, som hun gennem livet har begået, kan tænkes at stige én til hovedet, men det gælder ikke for Ritt Bjerregaard.

Og gennem livet har hun brugt noget så simpelt som naturen til at komme lidt ned i den rette størrelse, når store beslutninger skulle tages.

I mere end 26 år har Ritt Bjerregaard ejet en æbleplantage, som gennem tiden har givet hende ro og stabilitet til at tænke i pressede situationer.

- At æbletræer bliver så gamle og er så ligeglade, gjorde også noget ved, at det, som jeg synes, var meget uoverskueligt, blev lidt mindre og blev mere overkommeligt, siger hun.

- Det synes jeg, at naturen kan. Få én lidt ned i en passende størrelse.

En fyring førte 'dumme' tårer med sig

Gennem Ritt Bjerregaards 40 år lange karriere har der ikke kun været opture. Hendes stålfaste og til tider utraditionelle politiske facon har i den grad påvirket, hvordan andre opfattede hende.

I sit første årti i politik blev hun fældet som minister i en sag, der handlede om en officiel rejse til Paris. Der fik hun kritik for at have boet på et dyrt hotelværelse, spist fine måltider og brugt for mange penge på transporten.

Det fik daværende statsminister Anker Jørgensen (S) til at fyre Ritt Bjerregaard som undervisningsminister. Dengang som nu mener hun ikke selv, der ligger noget i sagen.

- I dag ser jeg det som typiske sager, kvinder kan løbe ind i. Der var ingen tvivl om, at mænd havde boet på samme hoteller, som jeg boede på og blev fyret for.

En fyring, som hun i den grad også blev gal over, fortæller hun. Og ved sin afsked fældede hun en tåre, som sidenhen er blevet mere eller mindre famøs.

- Da jeg stod foran alle medarbejderne i Undervisningsministeriet, som alle syntes, det var så synd for mig, der blev jeg selv så ked af det.

Tårer, som Ritt Bjerregaards egen mand i dag ikke giver meget for.

- Det var dumt, siger 85-årige Søren Mørch.

- Det var en opgave, der var kikset, og så må man få rettet den op. Det er ikke noget at tude over.

Og Ritt Bjerregaard ønsker heller ikke at dvæle ved, hvorvidt hun laver fejl eller ej.

- Jeg går ikke op i, om jeg laver fejl. Det bruger jeg ikke tid og kræfter på. Jeg tænker i stedet, hvad kan jeg gøre bedre, siger hun.

Mange flere kræfter i vrede end i tårer

Ifølge Ritt Bjerregaard er tårer "svaghed", men gennem tiden har folk påpeget overfor hende, at de tårer måske har været med til at få folk til at få medlidenhed med hende, og på den måde sikret hende flere stemmer.

Alligevel er hendes råd til andre: "Lad være med at synes, det er synd for jer. Det kan I ikke komme videre fra".

- Der er mange flere kræfter i vrede. Fra vreden kan man komme videre, for i det synes man, at man bliver dårligt behandlet, og det skal de ikke slippe godt fra.

- Hvis man i stedet bare sætter sig over i et hjørne og græder, kører du dig selv længere og længere ned, og det gør jeg ikke.

Daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard blev under en delegationsrejse hjemkaldt. Ved hjemkomsten blev hun fyret for sit overforbrug under en rejse til Paris. Her ses hun ved ankomsten til Danmark, hvor pressen var mødt talstærkt op. (Foto: BRITT LINDEMANN © Scanpix)

Uhelbredelig kræft har i dag ramt Ritt Bjerregaard, og det har fået tårerne til at trille oftere end før.

Sygdommen startede i endetarmen, som så sidenhen har spredt sig, og de seneste to år har DR fulgt Ritt Bjerregaard og hendes sygdomsforløb. Lige nu vokser kræften meget langsomt, hvilket hun er lykkelig for.

Hun insisterer også på, at hun gerne vil blive her flere år endnu, selvom Ritt Bjerregaard heller ikke er bange for at dø.

- Livet bliver jo ikke ved evigt. Jeg håber, jeg får 10 gode år mere, men hvis jeg ikke får det, er det sådan set også ok, lyder det fra Ritt Bjerregaard.

Omkring sig har hun sine veninder og sin mand, der spiller en helt afgørende rolle for hende i sygdomsforløbet.

- At han er der og er der for mig, når sådan noget sker, og vi sammen kan tale om det og forholde os til det. Der er ikke noget, vi ikke kan tale om.

Et utraditionelt ægteskab med kærester på sidelinjen

Siden 70'erne har de boet hver for sig, og for nogle år siden kunne de fejre guldbryllup.

- Ellers havde vi nok ikke været gift så længe, siger Ritt Bjerregaards mand, Søren Mørch.

- Vi tror, at hvis man overhovedet har en mulighed for det, har alle mennesker brug for at være for sig selv, hvor man ikke skal tage hensyn til den anden, siger Ritt Bjerregaard.

Historiker Søren Mørch i dag.

At indgå forhold eller være sammen med andre ved siden af ægteskabet har heller ikke været udelukket - så længe de begge var ærlige omkring det.

- Vi har også accepteret, at vi godt kunne have andre kærester og langvarige forhold, men at man skal fortælle det til hinanden, siger Ritt Bjerregaard.

- Det skal ikke være noget med, at man gik og spekulerede på, hvad var det nu, den anden lavede, eller var den ene på vej væk. Vi skulle vide, hvad der foregik. Spørgsmålet er ikke, om man bliver jaloux, men om hvorvidt man har en vilje til at komme videre fra det eller ej.

I tidligere interviews har hun sagt, at de to ofte diskuterer, og at hun ikke vil møde noget argument fra folk udenfor ægteskabet, som hun ikke allerede har mødt gennem samtaler og diskussioner med Søren.

- Det har været en fornøjelse at have været gift med Søren, siger hun i dag flere end 50 år efter, de to blev gift.

Har han i virkeligheden været den første spindoktor i Danmark?

- Han har mere været en personlig rådgiver, som jeg kan diskutere alt muligt med bagved scenen.

Hør Ritt Bjerregaard fortælle om dengang, Søren Mørch og hende mødte hinanden:

Fortryder intet, og har intet de skal nå

Der er heller ingen børn, der har meldt sin ankomst i de tos liv, og det er der flere årsager til.

Blandt andet har Søren Mørch haft nogle humørsvingninger, som ifølge dem selv ikke er gode for børn. Tidligt i forholdet havde Ritt Bjerregaard et foster udenfor livmoderen, hvilket betød, at der skulle ret meget til for, at de to skulle kunne få et barn.

- Vi fik talt det godt igennem sammen og blev enige om, at sådan skulle det ikke være for os, og som sagt begiver jeg mig ikke ud i at fortryde.

Der er heller ingenting, de to fortryder, for det skal tiden ikke bruges på. Når Søren Mørch spørges ind til, hvad de to mangler at opleve sammen, er svaret helt kort:

- Ingenting.

Alderdommen kommer til alle mennesker, hvis de lever længe nok, og det at livet bevæger sig mod sin slutning er ikke noget, Ritt Bjerregaard vil bruge tid på at tænke over.

- Det dummeste, man kunne gøre, er at begynde at ærgre sig over det, så den sidste tid går med at spekulere på, 'at nu dør jeg måske i morgen'. For så vil man simpelthen få ødelagt den sidste del af sit liv, siger hun.

- Jeg har besluttet mig for, at jeg vil glæde mig over de ting, jeg kan i livet, og det er jeg heldigvis rigtig god til.

Se og hør meget mere om Ritt Bjerregaards liv og sygdom på DR TV ved at klikke her.

Facebook
Twitter