Starthjælpen, som i 2002 afløste kontanthjælpen for nyankomne flygtninge, fik ikke den ønskede virkning.

Det er konklusionen i en analyse, som Rockwool-fondens forskningsenhed har lavet.

Starthjælpsreformen sænkede i gennemsnit ydelsesniveauet for nyankomne flygtninge med 35-40 procent. Starthjælpen, der var indført i perioden 2002-2012, og som siden blev afløst af den tilsvarende integrationsydelse, fik ikke på længere sigt ledigheden til at stige i gruppen, vurderer forskerne.

- Vores analyse viser, at starthjælpen på kort sigt fik flere flygtninge i beskæftigelse, men den viser også, at på lang sigt var der ikke nogen beskæftigelseseffekt. Så der var altså ingen forskel på beskæftigelsesniveauet, alt efter om man kunne få kontanthjælp eller kunne få starthjælp, fastslår seniorforsker Rasmus Landersø.

Derimod var starthjælpen skyld i øget kriminalitet og en ringere integration af flygtningebørn, konkluderer rapporten.

Blev fattigere

Inden reformen havde hovedparten flygtningene en gennemsnitlig årlig indkomst på 100.000 - 200.000 kr. de første fem år i Danmark.

Efter reformen røg de fleste ned på en gennemsnitlig årsindkomst mellem nul og 100.000 kr.

- Når langt størstedelen af flygtningene står uden beskæftigelse, og man skærer i ydelserne, så folk har langt færre midler at leve for. Det gør, at kriminaliteten stiger markant. Både mænd og kvinder begår mere kriminalitet, i særdeleshed tyverier - for kvindernes vedkommende tyverier i supermarkeder, siger Rasmus Landersø og peger også på, at børn af flygtninge klarer sig dårligere i skolen, efter starthjælpen blev indført, og ender med at tage kortere uddannelser end tidligere.

Effekten forsvinder på den lange bane

Forskeren peger på to mekanismer, der gør, at starthjælpens effekt på beskæftigelsen forsvinder på den lange bane.

- Den første er, at der ikke i tilstrækkelig grad findes jobs til flygtninge. Ikke med de kompetencer, som flygtninge kommer med til Danmark, når man ser på det løngulv, der er på det danske arbejdsmarked.

- Den anden handler om måden, at kontanthjælpssystemet er skruet sammen på. Når man finder sig et job, skal man betale mange af ydelserne tilbage igen. Det vil sige, at man faktisk får en meget, meget høj marginalskat. Derfor er afkastet ved et tage et job meget lavt, og det sænker incitamentet til at tage et arbejde.

Forholdene har ikke ændret sig

Seniorforskeren fastslår, at analysen tager udgangspunkt i den gamle reform, men han peger på, at forholdene for flygtningene ikke har ændret sig siden dengang.

- Der er jo et meget betydeligt sammenfald mellem det ydelsesniveau, man havde dengang, og det ydelsesniveau, man har i dag. Det er nærliggende at tænke sig, at de afledte konsekvenser – eksempelvis på kriminalitet eller børns uddannelse - som vi fandt dengang, også gør sig gældende i dag.

DR har forsøgt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, til analysen fra Rockwool-fonden, men det har ikke været muligt, da hun er bortrejst.