Hvor søger vi om en paryk? Skal vi have en seng, der kan hæves og sænkes? Hvor kan vi installere en nøgleboks til hjemmehjælpen? Hvordan gør vi med medicinen? Alle de spørgsmål – og mange flere – skulle Ronja Egsmose tage stilling til, da hendes mor blev uhelbredeligt syg af kræft. Derudover var der de mere eksistentielle spørgsmål om, hvad der skulle blive af Ronja, og hvordan man håndterer en dødelig syg mor.

Spørgsmålene var svære for Ronja at finde svar på. Hun var kun 21 år, da hendes mor fik konstateret hjernekræft og havde ikke andre søskende eller voksne til at hjælpe sig med hverken det praktiske eller det psykiske.

- Jeg havde brug for en voksen at støtte mig op ad. Som kunne lytte til mig, trøste mig når jeg var ked af det, og som kunne guide mig rundt i et system, som er rigtig indviklet, siger hun til DR Nyheder.

Ingen særlig hjælp til myndige

Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet sætter fokus på de konsekvenser, der møder unge som Ronja, som har en forælder, der er alvorlig syg. Forskningen har sammenlignet disse unge med unge, der har mistet en forælder, og konklusionen er, at de unge med en alvorlig syg forælder har det lige så svært som dem, der har mistet deres mor eller far.

Fordi Ronja Egsmose var 21 år og dermed myndig, var der ikke nogle særlige tilbud om hjælp til hendes svære situation.

- Der var aldrig nogen, som spurgte ind til, hvordan jeg havde det, eller hvordan jeg håndterede det. Selvom de kunne se, at min mor kun havde et enkelt barn. Jeg var over 18, og så kunne jeg jo klare det selv, siger hun.

Ronja Egsmose, der i dag arbejder som projektleder og er 29 år, havde det svært psykisk gennem hendes mors sygdomsforløb:

- Da hun blev syg, blev jeg en form for forælder for hende. Jeg skulle passe hende og håndtere, at hun var ked af det og havde det dårligt. Samtidig skulle jeg håndtere min egen sorg, siger hun.

Ronjas mor døde efter et toårigt sygdomsforløb, da Ronja var 23 år gammel.