Ruslands luftvåben opruster: Danske F-16-kampfly afviser flere ubudne gæster

Markant stigning i antal udrykninger med skarpladte Nato-fly omkring Østersøen.

En dansk F-16 og et russisk kampfly mødes i himlen over Østersøen. Det skete flere gange i 2019 end året før. Foto: Forsvaret

‘Russerne kommer’. Sådan har alarmen - med en måned tilbage af året - lydt flere gange i 2019 end sidste år

Når et fremmed, militært fly nærmer sig dansk luftrum, går to bevæbnede F-16-kampfly på vingerne fra Flyvestation Skrydstrup.

Det samme er tilfældet over Estland, Letland og Litauen. Her er danske kampfly for tiden en del af Nato-missionen ‘Baltic Air Policing’ på Siauliai-basen i Litauen.

Sammenlagt er både det nationale samt Nato-afvisningsberedskabet omkring Østersøen i 2019 blevet udløst godt 25 procent mere end sidste år.

- Jeg synes det er rigtig bekymrende, at vi i den grad ser behovet for, at vi er til stede, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S), der torsdag besøgte kampfly-bidraget i Litauen.

Bevæbnede fly holder vagt

Opgaven går ud på at vise en eventuel fremmed magt, at man holder øje med og passer på luftrummet. Men der er også sikkerhedsmæssige grunde. De russiske militærfly, der ikke følger nogen officiel flyverute, kan være til fare for den tætte passagertrafik i området. Desuden sker det ofte, at russiske spionfly spækket med elektronisk udstyr flyver tæt forbi.

- Det er ikke fordi, at Rusland gør klar til angreb. Men der kører en slags spil mellem Nato og Rusland, der er på kant med hinanden for tiden, siger Karsten Marrup, leder af Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.

  • Dansk pilot møder en Sukhoi Su-24 Fencer jagerbomber over Østersøen. Foto: Forsvaret
  • Her er det et militært fragtfly, der er kommet for tæt på dansk luftrum. Foto: Forsvaret
  • Et spionfly spækket med overvågningsudstyr flyver tæt på dansk luftrum. Foto: Forsvaret
1 / 3

- Det foregår helt professionelt og det er sjældent, at selve luftrummet bliver krænket. Men de militære fly kan ikke ses på den civile flyvekontrols radar, så af hensyn til sikkerheden er man nødt til at gå på vingerne og se, hvad der er på færde.

Flere militærfly over Europa

Den øgede aktivitet i luftrummet hænger formentlig også sammen med, at Rusland har skruet ned for indsatsen i Syrien, forklarer han.

Det betyder kort sagt, at der er flere militærfly i skyerne over Europa. Desuden er Rusland i færd med en større opgradering og modernisering af sit luftvåben.

- Der har været en vis stigning af russisk luftaktivitet i 2019. Det hænger blandt andet sammen med, at der har været afholdt en række militærøvelser i området, med deraf følgende aktivitet i farvandet ud for de baltiske lande, oplyser en Nato-presseofficer til DR Nyheder.

Tungere bevæbning på fly

Det skingre hvin fra en jetmotor fylder luften. Missilerne på den grå vinge gynger i takt med F-16-kampflyets bevægelser.

Bevæbningen er et symbol på spillet mellem Nato og Rusland. Normalt er to missiler nok til opgaven med at vogte luftrum mod ubudne gæster.

Kampflyene i Litauen går i luften med tungere bevæbning end normalt. Foto: Birger Lund / DR Nyheder

På det danske kampfly, der hastigt ruller ud mod startbanen på Siauliai-basen i Litauen, sidder der fire. Et sæt langtrækkende, radarstyrede samt to varmesøgende tiltænkt korte afstande.

Det er en direkte ordre, at Danmark skal stille i stærkeste opstilling til Baltic Air Policing.

- Mit gæt som pilot er, at man som et led i den strategiske kommunikation ønsker at vise russerne, at vi flyver med den bedste konfiguration, siger oberstløjtnant Thomas Baunsgaard, F-16-pilot og chef for den danske styrke i Litauen.

De fire danske kampfly samt personalet på 60 personer har været en del af Nato-missionen siden september. Denne gang har der været mere at lave, end der plejer.

Siden ankomsten er luftpolitiet gennemsnitligt gået i luften til ubudne gæster hver tredje dag, oplyser Nato.

Med en måned tilbage af kalenderåret, viser sammentællingen foreløbig 50 flere alarmeringer end hele sidste år.

Det seneste møde i skyerne var med et SU-27UB ‘Flanker’-kampfly.

Flere alarmeringer i Danmark

Billedet er det samme i Danmark, hvor afvisningsberedskabet foreløbig er gået på vingerne 47 gange mod 38 alarmeringer hele sidste år.

- Det er samtidig et udtryk for, at de gerne vil vise os, at de er en stormagt med masser af militær kapacitet, siger Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet.

- Det handler jo om, at man viser, hvad man kan, siger Trine Bramsen.

- Når russerne gør det, så modsvarer vi fra Natos side, at vi har set, hvad de har gang i. Det er ret vigtigt, at vi ved, hvad fjenden kan og hvilken skade han kan gøre, hvis det kommer dertil, siger Trine Bramsen.

Af samme grund har de danske Baltic Air Policing-fly monteret en højteknologisk ‘targeting pod’.

- Den kan hjælpe os med at identificere flyene på en lidt anderledes måde, end vi ellers gør normalt, siger styrkechef Thomas Baunsgaard.

Den danske F-16-styrke i Litauen skal efter planen hjem ved årsskiftet.