Gennem 18 timer i september blev et norsk forskningsskib med danske havforskere ombord fulgt "faretruende" tæt af et fartøj fra Ruslands flåde i strædet mellem Grønland og den norske øgruppe Svalbard.

Imens filmede og fotograferede sortklædte personer på det russiske skib, 'Yantar', de nordiske forskeres aktiviteter.

Det afslører oplysninger fra norske myndigheder, som tv-stationen NRK har delt med DR.

Det russiske skib blev fulgt af et norsk kystvagtskib, fortæller professor Colin Stedmon fra DTU i Lyngby, som var med på togtet.

- Vi var på vej mod Svalbard i østlig retning og lavede nogle målinger på vej retur, ligesom vi havde gjort på vej ud. Jeg sad i kantinen og så pludselig to skibe. Jeg tror nærmest aldrig, at jeg har set andre skibe på de her ekspeditioner, vi er så langt mod nord, og der sejler sjældent andre, siger Colin Stedmon, som forsker i klimaforandringers ændringer af havets kemiske sammensætning, til DR.

Han beskriver, hvordan det russiske skib sejlede tæt på, vendte rundt og fulgte efter det norske forskningsskib 'Kronprins Haakon' på kort afstand.

- Hver gang vi stoppede for at lave målinger, stoppede de også. Og når vi begyndte at sejle igen, fulgte de efter. Samlet fulgte de os i næsten et døgn. Det har jeg aldrig oplevet før, og jeg har været på de her togter i området hvert år siden 2009, fortæller Colin Stedmon.

Episoden fandt sted i Framstrædet mellem det nordøstlige Grønland og Svalbard:

'Jeg har aldrig set noget lignende'

DR har gennem NRK fået indsigt i rapporter fra Norsk Polarinstitut, der ejer forskningsskibet, og fra Havforskningsinstituttet i Norge, som anvender skibet.

I rapporterne bliver den 18 timer lange forfølgelse af forskningsskibet 'Kronprins Haakon' beskrevet i detaljer.

Forskningsskibet havde været på havet i 12 dage, da fartøjets besætning noterede i en rapport den 11. september klokken 12.35:

- Registrerede to skibe på radar, uden AIS, med kurs mod os.

Alle større skibe skal som udgangspunkt udsende såkaldte AIS-signaler for at forhindre kollisioner til søs. Militære fartøjer er dog undtaget fra reglen.

25 minutter senere kunne besætningen på det norske forskningsskib med deres egne øjne tydeligt se de to fartøjer nærme sig.

Herunder 'Yantar', som ifølge russiske myndigheder er et såkaldt oceanografisk fartøj, der laver forskning. Men som ifølge efterretningskilder og eksperter i praksis er et af Ruslands fremmeste spionskibe, der er direkte underlagt landets forsvarsministerium.

Bag det russiske skib lå det norske kystvagtskib 'Barentshav'.

- Jeg har været på havet, siden jeg var 18 år, og jeg nærmer mig de 60 år. Jeg har aldrig set noget lignende. Det er formentligt situationen i Arktis, som er blevet mere tilspidset. Jeg tror, at vi kan forvente os lignende episoder i fremtiden, siger kaptajn på det norske forskningsskib Hallgeir Magne Johansen til NRK.

Har også vist sig i danske farvand

DR har i dokumentarserien 'Skyggekrigen' tidligere afdækket, hvordan både civile og statslige russiske fartøjer bliver brugt til efterretningsoperationer i nordiske farvande.

For et år siden kunne DR sejle ud og finde det statslige russiske forskningsskib 'Admiral Vladimirsky' i dansk farvand, hvor holdet fra DR blev mødt af en maskeret og bevæbnet mand.

Også 'Yantar' har ifølge AIS-signaler flere gange været i dansk farvand.

Fra 2015 og mindst frem til 2021 ser 'Yantar' ud til at have sejlet i Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. En enkelt gang placerer AIS-signal også 'Yantar' syd for Anholt.

Dog skal der tages det forbehold, at det er muligt at manipulere AIS-signaler.

Arktisk Kommando har desuden bekræftet, at 'Yantar' i sommeren 2016 lå for anker få hundrede meter fra havnen i Nuuk i Grønland.

- Det er et forskningsfartøj i den russiske nordflåde, som laver undervandsforskning. Men vi vurderer, at dette reelt er en slags spionskib eller efterretningsfartøj, siger direktør Camilla Brekke fra Norsk Polarinstitut.

Talte med den russiske kaptajn

På togtet mellem Svalbard og Grønland i september var der 17 forskere på det norske forskningsskib – herunder de danske forskere – en isbjørnevagt og besætning.

Da forskningsskibet kort efter mødet med det russiske fartøj standsede for at tage prøver fra havet, tog 'Yantar' et sving rundt om agterenden på det norske skib og lagde sig 370 meter væk.

Kaptajn Hallgeir Magne Johansen kaldte derfor 'Yantar' over radioen for at spørge, hvad de lavede.

Svaret fra den russiske kaptajn var ifølge den ene rapport, at de "med glæde" ville følge forskningsskibets operationer.

Militæranalytiker: Havde til hensigt at intimidere

Næste gang 'Kronprins Haakon' standsede for at indsamle prøver, drejede 'Yantar' igen rundt og lagde sig på siden af det norske skib.

Den ene rapport beskriver situationen som "uvirkelig, unødvendig og noget provokerende".

Den anden rapport beskriver, hvordan 'Yantar' på et tidspunkt blev opfattet som "faretruende nærgående".

Orlogskaptajn og militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen fra Københavns Universitet påpeger, at der er en forståelse blandt søfolk om, at man ikke kommer tættere på hinanden på havet end cirka 450 meter.

- 'Yantars' bevægelser er helt klart provokative og har til hensigt at intimidere det norske forskningsskibs igangværende undersøgelse, vurderer militæranalytikeren, der har gennemgået oplysningerne i rapporterne for DR.

Fotograferet og filmet af sortklædte mænd

Rapporterne beskriver også, at to sortklædte personer trådte ud på broen på 'Yantar' med udstyr, og at de filmede og fotograferede forskningsskibets aktiviteter.

Gennem to timer og tyve minutter arbejdede forskerne, hele tiden med 'Yantar' på en afstand af 500 til 700 meters afstand på den side, hvor prøvetagningen foregik.

- Da vi er færdige, overvåger de vores aktiviteter igen, med mænd på broen som fotograferer og filmer, står der i loggen.

'Yantar' fulgte efter 'Kronprins Haakon' hele eftermiddagen, indtil forskningsskibet klokken 18:00 igen standsede for at tage prøver.

Denne gang kom 'Yantar' nærmere og holdt blot 250 til 300 meters afstand.

På det norske skib blev det set som en mulig sikkerhedsrisiko.

- Deres tætte tilstedeværelse er både skræmmende og unødvendig. Kaptajnen kontakter dem igen over radio og beder dem øge afstanden til minimum 500 meter, står der i den ene rapport.

Efter fem til ti minutter rykkede 'Yantar' lidt væk, men holdt fortsat kun 500 meters afstand.

Forventer øget chikane

'Yantar' fortsatte med at følge efter 'Kronprins Haakon' gennem hele natten.

Hver gang det norske skib stoppede op, gjorde det russiske skib det samme. Først klokken 05.05 om morgenen den 12. september forlod 'Yantar' området. Over radioen gav den russiske kaptajn besked om, at de ville sejle væk.

Ifølge forsker ved Sjøkrigsskolen i Norge Ina Holst-Pedersen Kvam er det ikke unormalt at opleve forskellige provokationer fra russiske fartøjer.

- Det er ikke utænkeligt, at denne type hændelser vil forekomme endnu hyppigere med øget chikane af norske og allierede fartøjer, der opererer i havområder af strategisk betydning for nordflåden, siger hun til NRK.

Ruslands ambassadør i Norge, Timur Tjekanov, oplyser til NRK, at han ikke er bekendt med hændelsen.

Det norske forsvar oplyser, at det ikke vurderes, at 'Yantar' har brudt de regler, der gælder i internationalt farvand.