Russiske fly udfører 'uprofessionel' overflyvning over Nato-styrke i Østersøen

DR's forsvarskorrespondent hæfter sig ved, at Nato offentligt går ud med nyheden.

Den dansk fregat Esbern Snare er et af tre skibe, som er en del af Natoflåden, der blev overfløjet. Det vides ikke, hvorvidt det netop var Esbern Snare, russerne kom tæt på. (Foto: © Konflikty, Scanpix)

Torsdag morgen fløj to russiske kampfly lige lovligt tæt på den Natoflåde, som den danske fregat Esbern Snare udgør én tredjedel af.

Kampflyene befandt sig sølle 91 meter over og 71 meter fra de tre fregatter, som befinder sig i Østersøen og udgør flåden.

Det skriver Nato i en pressemeddelelse

- De har befundet sig usandsynligt tæt på hinanden. Normalt er der nogle sikkerhedsaftande, man overholder, da flyvene bevæger sig med en enorm hastighed, forklarer DR's forsvarskorrespondent Mads Korsager.

- En forkert bevægelse og flyene og flåden risikerer at gøre stor skade på hinanden.

Ifølge Mads Korsager er det en mulig årsag til, at Nato har valgt at angive afstanden.

Hvad de russiske styrker så lavede dér, er forsvarskorrespondenten mindre sikker på.

- Men det er ikke helt usædvanligt, at der foregår en slags legen 'katten efter musen' i Østersøen, siger Mads Korsager og tilføjer:

- Det er noget, vi har set talrige eksempler på før. Tiden under Den Kolde Krig var rig på sådanne eksempler.

Russiske fly foretog også en nedstigning og markerede sig, da den danske militærstyrke i foråret sejlede til de baltiske lande, forklarer Korsager.

Ifølge Nato udførte flådestyrken i Østersøen, som foruden danske Esbern Snare består af flådeskibe fra Norge og Holland, en øvelse i farvandet torsdag.

Mads Korsager mener, det er nærliggende at tænke, den lave overflyvning kan ses i lyset af tirsdagens uroligheder i Polen, hvor et missil dræbte to personer og ramte den polske landsby Przewodów, der ligger meget tæt på den ukrainske grænse.

- Om der er en direkte sammenhæng, ved jeg ikke, men det er nok næppe helt tilfældigt, at de her to fly vælger at flyve lavt og tæt på en flådestyrke fra Nato, siger han.

Østersøen er en brydearena

Helt nøjagtig hvor Natostyrken befandt sig Østersøen, vides ikke, men området er ikke uinteressant fra et militært perspektiv, fortæller Mads Korsager.

- Østersøen er blevet en brydearena, hvor forskellige interesser står over for hinanden, også fordi der er nogle internationale farvande, som ingen rigtig ejer, svarer han.

Efter krigen brød ud i Ukraine, har Sverige og Finland ansøgt om at blive optaget i forsvarsalliancen, blandt andet fordi de to lande ligger på grænsen til Rusland, hvilket også er med til at kridte arenaen op.

- Rusland har en meget stor flådebase nær byen Kaliningrad. Her er en masse missilbatterier, som man fra Natos side spekulerer i om er lige lovligt tæt på Vesteuropa, siger Mads Korsager.

Et andet eksempel er eksplosionerne, der forårsagede skaderne på Nord Stream 1 og 2-gasledningerne i slutningen af september, som den svenske anklagemyndighed i går fastslog skyldtes sabotage.

- Det viste, at der er en masse interesser på spil.

Den danske fregat Esbern Snare er blandt Natos flåde. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix Denmark)

Usikkert og uprofessionelt

En anden ting, som Mads Korsager i særlig grad hæfter sig ved, er, at Nato så offentligt går ud med nyheden.

- Det plejer ikke at være noget, som altid kommer frem. Nogle gange skal det lirkes ud af de militære systemer med aktindsigter og tip fra kilder, siger han.

I pressemeddelelsen skriver sikkerhedsalliancen, at de anså interaktionen for 'usikker og uprofessionel', og at samspillet mellem flyene og flåden øgede risikoen for 'fejl og ulykker'.

- Nato tager med pressemeddelelsen konfrontationen up front. Det kunne være en fredelig måde at markere en utilfredshed på og sige: "hør her, det er uprofessionelt at flyve så lavt og tæt på – særligt når vi har annonceret, at der er tale om en øvelse", forklarer Korsager.

Nato skriver i meddelelsen, at de ikke søger en konfrontation og handlede ansvarligt og udførte deres øvelsesmission "i fuld overensstemmelse med internationale luft- og maritime regler".

Ifølge Mads Korsager kunne Natostyrken også have signaleret med militære systemer, at de russiske kampfly kom for tæt på.

- Men når man begynder at signalere - uden at skyde – så risikerer man også, at der sker misforståelser og en optrapning, siger han.

- I stedet har man udsendt en pressemeddelelse. Det er mere til den bløde side, siger han.

DR forsøgte at få bekræftet fra Forsvarskommandoen, at den danske fregat Esbern Snare blev overfløjet. Kommandoen henviste til Nato, da fregatten er en del af deres styrke.