Et sprængfarligt emne venter for partierne i det færøske parlament i kølvandet på folketingsvalget.

De skal træffe en beslutning, der kan betyde enden på et 45 år langt fiskerisamarbejde med Rusland, medføre en omlægning i det færøske fiskeri og sende rederier i økonomisk limbo.

- Jeg har svært ved at se noget, der er mere politisk betændt end den her aftale, siger Hallbera West, der er adjunkt i statskundskab ved Færøernes Universitet.

Fiskeriaftalen har i den grad givet regeringen hovedbrud. Den har udstillet uenigheder internt, mens partier i oppositionen presser på for at afbryde samarbejdet med Rusland.

Derfor hælder det lige nu til, at aftalen ikke har politisk opbakning, vurderer Hallbera West.

- Hvis partierne holder fast, og dem, der er i opposition, er imod, har jeg svært ved at se, hvordan man kan gennemføre det, siger hun med tilføjelsen:

- Men i politik sker der jo tit nogle utilregnelige ting.

Byttehandlen

Færøernes fiskeriaftale med Rusland er en form for byttehandel.

Den betyder, at Rusland giver Færøerne en kvote til at fiske hovedsageligt torsk i Barentshavet, mens russiske skibe primært kan fiske blåhvilling i færøsk farvand og omlaste fangsten i færøske havne.

Fiskeriaftalen løber for et år ad gangen. Den nuværende aftale udløber ved årsskiftet, med mindre den bliver genforhandlet, som det har været traditionen.

Ruslands krig i Ukraine har dog gjort det problematisk for Færøerne at holde fast i aftalen.

- Der er jo nok en meget stor del af befolkningen, som ikke mener, at man kan leve med det her samarbejde, når man tænker på, hvad der sker i Ukraine, så det er virkelig noget af et dilemma, det synes jeg ikke, at man kan underdrive, siger Hallbera West.

Partier presser på for at afbryde samarbejde

Det socialdemokratiske oppositionsparti, Javnaðarflokkurin, er et af de partier, der har meldt ud, at aftalen med Rusland ikke bør fornys.

Ifølge Sjúrður Skaale, der netop er blevet genvalgt til Folketinget for partiet, er det moralsk forkert at genforhandle aftalen.

- At forhandle med et regime, der begår de ting, som det russiske regime begår i øjeblikket, er ikke holdbart, siger han.

Modstanden kommer også internt fra regeringspartiet, det kristne Midterpartiet.

Formanden for partiet, Jenis av Rana, har nemlig været ude og sige, at Førøerne skal stoppe alt samarbejde med Rusland, skriver det færøske nyhedsbureau.

Den udmelding er man langt fra begejstret for hos den borgerlige regeringspartner Fólkaflokkurin, der blev Færøernes største parti ved det seneste lagtingsvalg.

- Jeg synes ikke, at nogen partier i vores regering skal komme med udmeldinger, før vi er nået til enighed, siger formand for partiet, Christian Andreasen.

Hans parti har selv tidligere meldt ud, at det ønsker at fortsætte samarbejdet med Rusland, fordi konsekvenserne ved at droppe aftalen er for høje. Men nu er man mere forsigtig med at give sin holdning til kende, før man kender de præcise konsekvenser ved at afbryde samarbejdet.

- Vi er i gang med at lave økonomiske udregninger, som belyser de konsekvenser, det vil have for Færøerne, hvis man slutter samarbejdet. Men det er vi ikke kommet i mål med, så jeg vil helst ikke udtale mig om, hvor mit parti står, før vi har hele beslutningsgrundlaget på plads, siger han.

Hos det tredje regeringsparti, Sambandsflokkurin, er formanden, der også er lagmand på Færøerne, ikke meget for at kommentere aftalen, før man har truffet en beslutning.

- Det er i proces, lyder det helt kort fra Bárður á Steig Nielsen til DR.

Det er dog ikke nok, at regeringen finder fælles fodslag i sagen. Den skal også have et flertal af parlamentet med sig, før man kan opsige eller fortsætte aftalen.

Rederier vil blive ramt, men færøsk økonomi er ikke i fare

Hvis Færøerne beslutter sig for ikke at genforhandle fiskeriaftalen, er det dog ikke noget, som for alvor truer færøsk økonomi generelt.

Det fastslår Hans Ellefsen, der er lektor i økonomi på Færøernes Universitet.

- Den er ikke afgørende for færøsk økonomi. Hvis vi ikke laver den bytteaftale, fisker vi selv det, russerne fisker i dag. Men selvfølgelig vil det have betydning for de rederier, der fisker i Barentshavet, siger han.

Hans Ellefsen vil ikke sætte tal på, hvor stor betydning aftalen økonomisk har for Færøerne. Men fordi der er tale om en bytteaftale, er aftalen ikke en stor ting for landets økonomi, forklarer han.

I alt har fire færøske rederier lov til at fiske i Barentshavet som følge af aftalen med Rusland.

Christian Andreasen fra Fólkaflokkurin peger på, at der er investeret godt halvanden milliard kroner i tre nye trawlere til formålet. Det vil derfor ramme de rederier økonomisk, hvis de ikke længere kan fiske i Barentshavet.

- Der er blevet lavet meget store investeringer i fiskeflåden på Færøerne, som skal fiske i Barentshavet, så det er jo ikke noget, man bare lige lukker ned fra den ene dag til den anden, siger han.

I Barentshavet kan de færøske rederier lige nu fiske en kvote på cirka 20.000 ton torsk og kuller.

Hvis Færøerne stopper samarbejdet med Rusland, betyder det, at man skal omlægge dele af fiskeriet, så Færøerne selv kan fiske den kvote på cirka 100.000 ton pelagiske fisk, som Rusland lige nu fanger i færøsk farvand, forklarer Christian Andreasen.

I oppositionspartiet Javnaðarflokkurin er man klar til at lave en form for kompensation for de rederier, der fisker i Barentshavet, som bliver ramt, hvis man opsiger aftalen med Rusland, lyder det fra Sjúrður Skaale.

Danske politikere: Et dårligt signal – men Færøernes ansvar

I Danmark ser flere partier med skepsis på aftalen mellem Færøerne og Rusland, men understreger, at sagen er færingernes ansvar.

- Jeg vil håbe, de bidrager til at isolere Rusland, så meget vi kan, og ikke indgår aftaler med Rusland af den karakter, siger Rasmus Jarlov fra Konservative.

I SF kalder Karsten Hønge det for et dårligt signal, hvis Færøerne indgår en ny fiskeriaftale med Rusland.

Også i Enhedslisten følger man sagen nøje.

- Hvis der er en mulighed i de her forhandlinger for at ramme Putin hårdt, og færingerne ikke benytter sig af den mulighed for eksempel ved at opsige aftalen, så vil det ærgre mig, men det er færingernes fulde ret at beslutte det, lyder det fra Enhedslistens Christian Juhl.

Enhver form for aftale med Rusland har ifølge Martin Lidegaard fra De Radikale en sikkerhedspolitisk konsekvens. Derfor opfordrer han Færøerne til en tæt dialog, også med Europa-Kommissionen.

- Måske også fordi det kunne bruges som en mulighed for Færøerne til at få en bedre adgang til det europæiske marked, siger han.