Rygning giver ekstra kilo på sidebenene

Unge tager på, når de begynder at ryge. Rygning slanker ikke, når man er ung. Det viser ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse.

Voksne rygere vejer lidt mindre ikke-rygere. Men fedtet sidder som et bildæk på maven. (Foto: AP © AP Graphics)

Selv om antallet af rygere de sidste mange år er raslet ned, er der stadig mange unge der begynder at ryge, og især blandt teenagere er der mange som tror at de lettere holder vægten - og i bedste fald taber sig - hvis de ryger. Men i virkeligheden forholder det sig omvendt, skriver bladet Metroexpres. Unge rygere bliver overvægtige når de begynder at ryge.

Projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Per Kim Nielsen, har gennemgået den videnskabelige litteratur der findes om emnet.

Fed livsstil

Per Kim Nielsen siger at det har givet et meget klart billede der viser at rygning bestemt ikke slanker, og slet ikke når man er ung. Tværtimod tager man et par kilo på de første to år man ryger.

- Rygere får flere kalorier, mere fedt, færre grøntsager og mindre frugt i kosten. Nogle stopper også med at motionere. Derfor tager de unge på i vægt, siger Per Kim Nielsen.

Voksne vejer mindre

De voksne rygere vejer i snit tre-fem kilo mindre end voksne, som ikke ryger. Det skylde ifølge Kræftens Bekæmpelse, at man ikke får den naturlige vægtøgning, som sker fra teenager til voksen.

Rygerne har til gengæld fedtet som et bildæk på maven. Forskere mener derfor, at den mindre vægt skyldes vægttab i muskelvæv og ikke fedt.

Facebook
Twitter